Downton Abbey overrumples af filmhold: "Lad aldrig folk komme ind i dit hjem og filme"

Interview med holdet bag 'Downton Abbey: En ny æra'
Downton Abbey / Downton Abbey 2
(© UIP)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Både herskab og tjenestefolk fra det populære Downton Abbey-univers vender tilbage i biografen denne uge, når Downton Abbey: En ny æra får premiere.

Storfilmen følger op på Downton Abbey fra 2019, der bygger på den populære tv-serie af samme navn.

Denne gang bliver familien kontaktet af en filminstruktør, som gerne vil benytte Downton Abbey som kulisse i sin nyeste film. Da godsets tag har brug for en kærlig hånd, takker familien ja til tilbuddet og den medfølgende kompensation.

Mens de mest film-skeptiske beboere på Downton Abbey drager mod Sydfrankrig for at besøge familiens nye villa, får de tilbageværende Crawley-familiemedlemmer og deres tjenestefolk en helt unik mulighed for at overvære, hvordan filmmediet fungerer i dets spæde start.

Læs også: Herskab & tjenestefolk - Hvem er hvem i Downton Abbey?

I forbindelse med filmens premiere drog vi til London for at møde både de velkendte Downton Abbey-skuespillere Laura Carmichael, Allan Leech, Tuppence Middleton og Joanna Froggatt samt nykommerne Dominic West og Laura Haddock. Se hele interviewet øverst.

Her spurgte vi bl.a. skuespillerne om, hvorvidt det virkelig ville være lige så træls at få et hold skuespillere på besøg, som karaktererne i 'Downton Abbey: En ny æra' frygter. Og her var svaret (for det meste) entydigt:

- Hvis det er for at arbejde, så ja. Hvis det var til middag, ville det være det bedste. Lad aldrig folk komme ind i dit hjem og filme, slår Allan Leech fast.

Laura Haddock giver et lignende svar og fortæller, at det er noget, hun selv allerede har tænkt over.

- Alle de gange jeg har tænkt på det, når vi er kommet ind i folks hjem, og holdet bare tager over. OCD'en inde i mig kigger bare rundt og tænker, "kommer det her hus til at ligne sig selv igen?"

The Wire-skuespilleren Dominic West er dog som den eneste uenig.

- Det ville være fantastisk!

Læs også: Intriger, fortidens mysterier og Hollywood kalder i ny trailer til 'Downton Abbey 2'

'Downton Abbey: En ny æra' giver også et indblik i filmindustrien, der ifølge Tuppence Middleton kan virke tosset, hvis man selv er en del af den:

- Det der med at man gøre noget igen og igen og igen fra en anden vinkel. Man indser, hvor absurd det er. Det er bare kedeligt for andre.

Se resten af vores interviews med holdet bag den nye Downton Abbey-film her på kino i løbet af ugen.

'Downton Abbey: En ny æra' har biografpremiere den 19. maj.