Downton Abbey

Det er meget lang tid siden jeg har set så kedelig en film. Halvvejs inde i filmen, er der absolut INTET sket endnu.
Jeg er af den yngre generation, og har derfor ikke set meget af serien, og det gav et stort hul i forståelse af karakterer og plot.
Tror på at fans kan finde den underholdende. Den klub er og bliver jeg dog aldrig en del af.

Både spændende, romantisk, sjov, noget uventet og ventet, underholdende og bare rigtig god film for Downton Abbey fans
Er også nød til at fortælle, at der blev grinet højt i hele salen adskillige gange, især af Violets geniale replikker
At købe den på dvd er et must

Jeg havde glædet mig til at gense alle i Downton Abbey, og det var en stor fornøjelse.
Der var mange fine afslutninger på de forskellige personer.
Der var både glæde og en lille tåre sneg sig da også ned af kinderne.
Dejlige skuespiller.

Maggie Smith var grunden til at jeg ville have et gensyn med Downton Abbey og hun skuffede ikke det mindste! Dejlig film at se med familien (Mor og to søstre. Far og svoger blev hjemme og så fodbold i stedet for) og alle damerne som havde hevet deres kære mænd med i biografen.

Stensikkert årets mest ligegyldige film.

Der er sådan set ikke det store behov for denne film. Faktisk slet ikke. For serien blev afsluttet på udmærket vis efter 6 sæsoner med et perfekt finaleafsnit, som i sig selv var en spillefilm på lidt over 1½ time. Her fik vi bundet nogle nydelige sløjfer over alle de elskelige karakterer. Alle de små historier var fortalt til ende:
Anna og John Bates havde efter ufattelig mange gevordigheder endelig fået hinanden. Det samme havde Mrs. Hughes og Carson. Arvefølgen var sikret, Mary havde sagt ja til Henry, og Tom havde fundet sin rolle som deltids caretaker på slottet. I den vemodige finale fandt Edith så langt om længe lidt lykke i sit liv, da hun blev gift med Bertie. Det samme med Isobel, da hun fik sin Lord Merton. Tom og Henry fik fornyet mening med tilværelsen, da de sammen åbnede en autoforretning. Og den altid uheldige Molesley kunne endelig shine lidt, da han fik tilbudt et job som skolelærer. Sidst men ikke mindst begyndte Daisy endelig at bløde lidt op for Andy. Så alt var godt, og ikke et øje var tørt.

Så hvorfor denne film? Tja, udover at det jo er en tendens i øjeblikket med filmudgaver af succesfulde serier, så er der den glimrende gode grund, at det bare er mega hyggeligt at være i selskab med familien Crawley og deres tjenestefolk.

Der er ikke mere historie at fortælle, så i stedet er filmens fokus en stateligt besøg af kongen og dronningen. Det giver rig lejlighed til at skildre forberedelser og stress hos såvel tjenestefolk som hos familien Crawley. Der er skruet op for humoren, når Molesley er mere fjollet end normalt. Og der er skruet ned for realismen, når tjenestefolkene beslutter sig for mytteri mod de kongelige tjenestefolk.

Og så viser det sig, at der faktisk stadig var en lille sløjfe, der manglede at blive bundet: Tom har aldrig fundet en ny efter Sybil. Han er ikke "fin nok" til at komme i betragtning i de kredse han nu færdes i. Og han er selv blevet for fin til at gifte sig "nedad". Men så møder han en kvinde, der er lidt i samme situation som ham selv. Der bliver ikke gjort et stort nummer ud af det, men i stedet fortælles denne del fint og elegant.

Elegant sarkasme er der også herligt meget af. Violet er som bekendt verdensmester i denne disciplin. Som da Robert siger: "Let's not argue", hvorpå Violet svarer: "I never argue. I explain".

Det er umuligt at give denne film en objektiv karakter. Det er måske nok kun en 3-4 stjerners film. Men underholdningsniveauet og nostalgien var til 5 kongelige stjerner.

Et skønt gensyn med både herskabet og de tjenende ånder på Downton Abbey.
Kongeparret melder deres ankomst, og hele huset bliver sat på den anden ende - alle er opsat på at gøre deres ypperste. Indtil det går op for alle, at kongeparret medbringer deres eget "entourage" bestående af en overlegen fransk kok, en butler, der absolut ikke vil kaldes butler, livrister, påklædersker o.s.v., og hele den faste stab på Downton Abbey bliver sat på sidelinjen.
Dét gør man ikke ustraffet, og med en snu Anna i spidsen går de i gang med at tilbageerobre "deres" herresæde!
Det er underholdende, og en tåkrummende pinlig Molesley er bogstaveligt talt ved at falde over sine egne ben for at gøre det hele så perfekt.
Der er også plads til en lille tåre i øjenkrogen mod filmes slutning.
Nej, det er muligvis ikke stor filmkunst, men det er god, varm underholdning i et par timer, og er man fan af serien, er det svært ikke at holde af løjerne i denne film.

Jeg havde glædet mig til at se filmen om Downton Abbey, men jeg må desværre give nogle af avisernes anmeldere ret: den grænsede til at være en parodi på serien. Handlingen var tynd, karaktererne var næsten parodier på sig selv og slutningen lignede en fortaler for det britiske system. Det var fortyndede udgaver af temaer, der allerede har været i serien gennem årene (Barrows kamp for at møde en ligesindet, en jaloux ægtemand og flirt blandt tjenestefolkene, osv, osv). Jeg var meget begejstret for serien, men meget skuffet over filmen

Jeg er kæmpe fan af serien Downton Abbey og hvis man som jeg elsker serien, så skuffes man ikke over filmen. Billed- og lydsiden er ligeså smuk, flot og stemningsskabende som i TV-serien og de elskede karakterer vender alle tilbage i filmen. Dame Maggie Smith giver den igen fuld skrue som den gamle enke og matriark. Jeg elsker Dame Maggie Smith og hun alene gør filmen værd at se. Og den evindelige kamp mellem Dame Maggie Smith og Penelope Wilton er i filmen ført til nye højder og er guld værd. Men filmen virker selvfølgelig kun fordi hele persongalleriet er tilbage i deres roller. Downstairs er hele tjenestestaben på krigsstien og jeg elsker hver og en af dem. Upstairs i de gyldne sale og soveværelser lever herskabet. Og såvel upstairs som downstairs omkalfaltres tilværelsen da Kongen og Dronningen med egen tjenerstab melder sin ankomst til Downton Abbey. Det bliver ikke et besøg som går stille af. Hvis du vil underholdes i 2 timer og ellers elsker Downton Abbey og engelsk periodedrama, så gå ind i biffen og se Downton Abbey.

Jo den har sine momenter, tænk sig vi var en del i bio og stille, hyggeaften!!

Dame Maggie giver den gas, selv de gode kokke i køkkenet laver numre!!

Det må være finalen , punktum, skal den ses igen, må det være på bluray eller dvd alt efter hvad der kan købes...hvis der en aften bare skal være en omgang cacao og ses noget der ikke kræver det store, men kan forekomme et par grin af og til!!