Trailerpremiere: Kom helt tæt på Danmarks popdronning i ny dokumentarfilm

'Medina' kommer i biografen
Medina
(© Good Company Films)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Medina har som få leveret hits, forsidestof og glitterdrømme igennem sin imponerende karriere - men hvem er hun egentlig - som musiker, kæreste, datter, søster og mor?

Dokumentarfilmen Medina lader fans af den danske popdronning få svar på netop dette spørgsmål, når filmen vises i biografer landet over den 3. maj, i Aarhus den 10. maj samt i Odense den 11. maj.

Som de første kan vi nu vise jer filmens trailer. Se den øverst.

Efter mere end 10 år øverst på hitlisterne beslutter den danske musiker sig for at revurdere sit liv. Et hæsblæsende og succesrigt liv har slidt hende fysisk og i høj grad også mentalt, og de danske musikjournalister og tabloidpresse har forfulgt, mobbet og hånet sangeren mere end nogen anden dansk stjerne.

Nu står hun et sted i livet, hvor hun ønsker at trække en streg i sandet: Hun elsker at skrive musik til sine mange fans verden over, men hun har også mødt kærligheden i sit liv og vil starte en familie, og helt enkelt have det godt igen, i sin krop og i sit sind.

Har stalkere og sladderpressen smadret hendes lyst til at performe for bestandigt, eller er det muligt at forene et popstjerneliv med en tålelig hverdag?

'Medina' portrætterer både op- og nedture hos den danske popdronning, stilikon og forretningskvinde og undersøger, hvordan det er at være larger-than-life i et samfund, der elsker at nedgøre succesfulde mennesker, og hvordan livet former en kvinde i konstant spotlys.

Mød hovedpersonen selv, Medina, ved visningen i Imperial den 3. maj samt til visningerne i Aarhus og Odense.

Find dine billetter til 'Medina' her: