Ramt af nedlukning efter få dage: Nu kan du endelig se en af sidste års bedste film

Adam Driver og Marion Cotillard i opfindsom Cannes-vinder
Annette
(© Another World Entertainment)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

"Overraskende opfindsomhed, musikalsk dynamik og drømmende billeder indtog os for fuld udblæsning i 2021 med Léos Carax’ sprudlende musical-drama 'Annette'."

Sådan skrev vi i vores beggrundelse af, hvorfor Annette skulle være blandt de 10 bedste film i 2021. Se traileren øverst.

Men få biografgængere nåede at se den kritikerroste fortælling, fordi regeringen beordrede biograferne nedlukket få dage efter premieren.

LÆS OGSÅ: Årets 10 bedste film 2021

Nu, med genåbningen den 16. januar, kan man igen se historien om den kontroversielle komiker Henry og den anerkendte operasangerinde Ann, spillet af evigt interessante Adam Driver og Marion Cotillard

I filmen synes de to måske nok at være hinandens modsætninger, men snart slår det gnistrer mellem dem, og kærligheden vokser.

De to stjerner får hurtigt stor opmærksomhed i medierne, der savler over selv den mindste detalje i parrets liv, som en dag tager en ret så bizar drejning.

Filmen, der er instrueret af manden bag Holy Motors, blev desuden nomineret til Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes, hvor den vandt prisen for både bedste instruktion og bedste musik.

Annette kan ses i biograferne fra den 16. januar.