Dansker afslører: Sådan blev min rolle i 'No Time to Die' skabt

David Dencik spiller russisk videnskabsmand
No Time to Die
(© Nicola Dove / SF Studios)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

I den biografaktuelle No Time to Die er der en dansk-svensk skuespiller på rollelisten.

David Dencik spiller nemlig den russiske videnskabsmand Valdo Obruchev, men derudover er det meget småt, hvad han må afsløre om rollen.

Dencik fortæller dog i vores interview, hvordan karakterens look blev skabt.

- Vi ville gerne lave noget, som gav associationer til noget koldkrig og Østeuropa. Og så lod vi håret vokse. Det er ikke så normalt, at man i 2021, når man er tyndhåret ligesom mig, lader håret gro lidt.

- Håret skulle se ud, som om jeg lige havde hevet en sweater over hovedet, så det stod sådan lidt ud og var videnskabsmandsagtigt...

Se også: Daniel Craig: Derfor skal du se 'No Time to Die' i biografen

David Dencik fortæller i interviewet også om størrelsen på 'No Time to Die' som produktion:

- Bond har et budget, der må være et af de største i verden. Og det kunne jeg godt mærke på de ressourcer, der blev lagt på action-forløb. Og få Billie Eilish til at lave nummeret. Der er en guldrand omkring det hele – det hele er bare liret.

- Det var evigt imponerende, hvad de kunne stille op med af statister og stuntmænd og bodydoubles. Jeg holder aldrig op med at tabe mælet og tænke wow!

Se også: David Dencik om at spille over for Daniel Craig i ny Bond-film

I filmen er Bond stoppet som aktiv agent, men kommer tilbage i ilden, da han kontaktes af sin gamle ven Felix Leiter fra CIA.

En videnskabsmand er blevet kidnappet, og den britiske superagent er snart på missionen. Men Bond finder ud af, at der er tale om bedrag, og snart viser en mystisk skurk sig, som er i besiddelse af avanceret våbenteknologi.

No Time to Die er aktuel i biografen.