Cookie- og Privatlivspolitik

Anders Matthesen løfter sløret for skjulte detaljer i 'Ternet Ninja 2'

Animationsfilmen kan ses i biografen nu

Stem op!
42
Stem ned!
0
(reset)

Den længeventede fortsættelse Ternet Ninja 2 er kommet flyvende fra start i de danske biografer og både publikum og anmelderne elsker Anders Matthesens animationsfilm.

Vi mødte derfor Anden til en snak om, hvordan reaktionen på filmens skjulte detaljer har været. Se hele interviewet øverst.

- Jeg er måske nok blevet overrasket over, hvor mange folk, der har fået fat i mindre detaljer, som jeg måske enten ikke selv syntes var så væsentlige eller som jeg troede, de ikke ville få fat i.

Matthesen uddyber også, hvorfor han godt kan lide at lægge såkaldte ”easter eggs” ud til de ekstra opmærksomme fans:

- Jeg tror, vi har to grunde til at lave de der ”easter eggs” i filmen. For det første, så er det sjovt for nørderne, og det er sjovt for os selv at sende hilsner til hinanden. Tegnerne sender en hilsen til deres børn og hænger deres tegninger op på opslagstavlen. Og jeg kender en gammel graffitimaler, der har udsmykket hele byggelegepladsen for eksempel. Og min egne unger går rundt, animerede, i 1’eren.

Se også: Anders Matthesen: "Du må gerne blive krænket"

Men hvilke skjulte detaljer kan man så være heldig bl.a. at få øje på i 2’eren?

- Min mor får et skub på rulletrappen. I øvrigt lige ved siden af mig, jeg er også med.

Og han er også selv blevet overrasket over én bestemt detalje:

- Jeg kunne se, her i 2’eren, at min mor var efterlyst i Thailand. Hun hænger på opslagstavlen, der i lufthavnen, bag tolderen. Det var meget sjovt.

Det tyder altså på, at man kan opdage mange skjulte detaljer undervejs i 'Ternet Ninja 2' – hvis man vel og mærke ved, hvad man skal kigge efter.

'Ternet Ninja 2' kan ses i biografen nu.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.