Cookie- og Privatlivspolitik

Mads Mikkelsen gav dansk Fast & Furious 9-skuespiller vigtigt råd

Thue Ersted Rasmussen fortæller om sin internationale blockbuster-debut

Stem op!
20
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Thue Ersted Rasmussen er kendt for sine roller i tv-serierne 'Sunday' og 'Sygeplejeskolen', men nu står danskerens internationale debut i Fast & Furious 9 for døren, hvor han spiller skurken Otto.

Da vi mødte den 35-årige skuespiller fortalte han, at det var en stor omvæltning at skifte de hjemlige optagelser i Danmark ud med den helt store scene på en af verdens bedst sælgende franchises. Heldigvis vidste Thue, hvem han skulle spørge til råds:

- Jeg havde nogle gange undervejs på optagelserne, hvor jeg bliver i tvivl om, hvordan jeg skulle agere i en eller anden situation, og så havde jeg nogle skuespillere, Mikkelsen-brødrene, som jeg kunne ringe til. Eller Casper Crump ... nogle stykker som selv har været ude og prøve at stå i det ansvar på nogle set som måske er lidt vanskeligere at manøvre i. 

LÆS OGSÅ: Dansker har stor og afgørende rolle i 'Fast & Furious 9'

Til spørgsmål om hvilket råd, der var det bedste han fik, peger han på noget Mads Mikkelsen fortalte ham:

- Mads sagde, selvom om det er meget vildere og meget større, så er det det fuldstændig samme inde foran kameraet. Bare husk det. Og det var et rigtig godt råd at få.

Netop både Mads og Lars Mikkelsen er yderst oplagte at spørge, da to stjerner i dén grad har vist deres værd i udenlandske produktioner. 

Se hele interviewet øverst, hvor Thue også fortæller om at være med på settet til 'Sherlock' sammen med Lars Mikkelsen, og hvilket vigtigt råd, han fik der.

Resten af vores interview med den danske Fast & Furious 9-skurk bliver offentliggjort i næste uge, hvor vi både dykker ned i casting, mødet med Vin Diesel og meget mere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter