Justin Timberlake: "Undskyld, Danmark - Vi har svigtet jer"

Interview med stemmerne bag 'Trolls på verdensturné'
Billede

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Denne uges premierefilm, Trolls på verdensturné, er efterfølgeren til animationsfilmen fra 2016, og ligesom originalen bygger filmen på en dansk opfindelse, nemlig de små plastiktrolde med stort, uregerligt hår.

Vi mødte stemmerne bag den musikalske fortsættelse, Justin Timberlake og Anna Kendrick, som hurtigt krøb til bekendelse og sagde, at de vist nok havde sagt til andre journalister, at konceptet stammer fra trolde.

Det fik Timberlake til at give en dybfølt undskyldning.

Filmen følger igen troldene Poppy og Branch, der opdager, at de faktisk ikke er de eneste af deres slags på Jorden. Der er mange, mange flere - og de er alle inddelt efter deres egen musikgenre fra heavy metal over techno til country.

Da alle troldenes sikkerhed pludselig er i fare, bliver det Poppy og Branchs opgave at forene alle verdens trolde i harmoni - men det er sværere end som så.

Netop musikken i filmen spiller en stor rolle, hvilket vi også talte med de to skuespillere/sangere om.

Filmen kan ses fra på torsdag med både dansk tale og med de originale stemmer.

Trolls på verdensturné får premiere den 2. juli.