Cookie- og Privatlivspolitik

Første kig på Robert Pattinsons Batman

Matt Reeves afslører Bat-dragten fra 'The Batman'

Stem op!
23
Stem ned!
0
(reset)

Instruktøren Matt Reeves har udsendt det første kig på Robert Pattinson som superhelten Batman i en kameratest til filmen The Batman.

Det er et ganske kort blik på Twilight-stjernen iført kostume, men man får fornemmelsen af, hvordan hans ansigt passer til Nattens ridder. Og ja, det tyder på, at kæbepartiet er, som det skal være, hvilket er blandt de vigtigste aspekter for en Batman-skuespiller.

Læs ogs: Robert Pattinsons vilde rejse fra latterliggjort teenage-idol til anmelderdarling 

Samtidig afsløres en bid af komponisten Michael Giacchinos musik, og selvom vi ikke ved, om det også er en test, eller om stykket vil blive spillet i selve filmen, føles det fint i tråd med den stemning, vi er vant til fra Gothams beskytter.

Rollelisten er også på plads efter flere rygter. Således spiller Zoe Kravitz Selina Kyle/Catwoman, Jeffrey Wright er James Gordon, Paul Dano er Edward Nashton/Riddler, Andy Serkis er Alfred Pennyworth, Colin Farrell spiller Oswald Cobblepot/Penguin, John Turturro er gangsteren Carmine Falcone, og Peter Sarsgaard spiller distriktsadvokaten Gil Colson.

Robert Pattinson kan lige nu opleves som fyrmester i The Lighthouse over for Willem Dafoe. 

The Batman får premiere den 24. juni 2021.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter