Trailer til årets store mordmysterie med Daniel Craig og Chris Evans

Rian Johnsons stjernespækkede 'Knives out'
Billede
(© NORDISK FILM)

Så er der kommet en første trailer til et af årets mest lovende titler, Knives Out, der udover at have et suverænt cast og en spændende instruktør også tilhører en alt for sjældent udnyttet genre, nemlig det gode gamle mordmysterie også kendt som en "whodunnit".

Filmen handler om en meget gammel og meget rig mand, der dør aftenen efter sin 85-års fødselsdag under mystiske omstændigheder. Hele familien var tilstede under festen, og nu er alle i den pukkelryggede og mildest talt underlige forsamling mistænkte!

Her ankommer den excentriske privatdetektiv Benoit Blanc for at opklare dødsfaldet, og hans opklaringsarbejde bringer i den grad familiemedlemmernes skeletter ud af skabet. Tænk Agatha Christie, 'Gosford Park' og 'Clue' i et mere dynamisk tempo.

Rian Johnson (Star Wars: The Last Jedi) instruerer, mens rollebesætningen bugner med store stjerner. Daniel Craig ses i rollen som detektiven, Christopher Plummer som offeret og Chris EvansJamie Lee CurtisAna de ArmasToni ColletteDon JohnsonMichael ShannonKatherine Langford og Lakeith Stanfield medvirker også.  

Knives Out får dansk premiere den 5. december.