Trine Dyrholm forfører sin 17-årige stedsøn i Dronningen

Første trailer til det danske drama
Billede
(© Nordisk Film)

Dronningen af dansk film, Trine Dyrholm, indtager hovedrollen som Anne i det danske drama med den passende titel, netop Dronningen. Filmen har dansk biografpremiere den 28. marts 2019.

’Dronningen’ handler om Anne, der er på toppen af sin karriere og har en dejlig familie med ægtemanden Peter og deres to døtre. Men da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn, tvinges hun nærmere mod et umuligt valg.

Fanget i et uigennemsigtigt spind af bedrag og løgne tvinges Anne til at se sine egne handlinger i øjnene og beslutte, hvilket slags menneske hun vil være.

Det danske drama har udover Trine Dyrholm også Gustav Lindh og Magnus Krepper på rollelisten, mens instruktøren er May el-Toukhy – kvinden bag bl.a. også Lang historie kort.

Dronningen har dansk biografpremiere den 28. marts 2019.