Første Hacker-trailer byder på familiefilm med tech-nerve

13-årig hacker mod systemet
Billede
(© Scanbox)

Så er der kommet trailer til den danske actionfilm Hacker, der byder på spænding for hele familien!

Den 13-årige hacker Benjamin blandes ind i en kringlet sag, da Forsvarets Efterretningstjenesten kontakter ham, fordi de mener at have fundet hans mor på en overvågningsvideo - selvom hun forsvandt, da han var syv. 

Benjamin starter derfor sin egen hemmelige undersøgelse af, hvad der er sket med hans mor - og til at hjælpe sig har han sine hacker-evner og veninden Savannah.

I hovedrollen ses Voice Junior-deltageren Rumle Kærså sammen med Josephine Højberg, der sidste år blev Danmarks kendt som nissepigen Tinka i 'Tinkas Juleeventyr'.

Hacker får biografpremiere den 28. marts 2019.