Første trailer til filmatiseringen af Artemis Fowl

Eoin Colfers populære fantasy-bogserie
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Disneys Artemis Fowl - baseret på den populære fantasy bogserie af Eoin Colfer - har netop fået sin første teaser-trailer.

Fortællingen kan sammenlignes med Harry Potter-universet, da filmen foregår i en fantasifuld verden fuld af overnaturlige væsner, har et ærkebritisk hold bag og foran kameraet og handler om en kompliceret helt med et ben i den "gode" lejr og et ben i "onde". 

Titelkarakteren, den 12-årige super intelligente Artemis Fowl II, nedstammer nemlig fra en slægt af kriminelle, og må efter sin far bliver kidnappet selv overtage erhvervet som kriminel mastermind. For at betale for sin fars løsepenge beslutter Artemis sig for selv at kidnappe en ganske særlig fe.

Kenneth Branagh (Mordet i Orientekspressen og Eventyret om Askepot), instruerer, mens Judi Dench og Josh Gad ses over for den unge Ferdia Shaw i rollen som Artemis Fowl.

Artemis Fowl får dansk premiere den 8. august.