Sådan har du aldrig før set Spider-Man

Ny trailer til den animerede superheltefilm
Billede
(© UIP)

Spider-Man vender tilbage, men det er ikke med Peter Parker bag masken. 

I Spider-Man: Into the Spider-Verse er det nemlig teenageren Miles Morales, som er bidt af en genmodificeret edderkop. Ikke at vi ikke ser noget til Peter Parker, for som traileren afslører, agerer han mentor for sin unge superhelte-kollega.

Der er i det hele taget tale om en anderledes Marvel-oplevelse, end vi er vant til. Både fordi der er tale om et animeret univers, og fordi der introduceres helt nye karakterer.

Filmen er skrevet af mændene bag bl.a. Lego Filmen - Et klodset eventyr, mens den unge Shameik Moore lægger stemme til Miles Morales, og Jake Johnson er at høre som Peter Parker i original versionen. 

Spider-Man: Into the Spider-Verse får premiere den 13. december 2018.