Bag om filmen Journal 64
Den fjerde og sidste Afdeling Q-filmatisering med makkerparret Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne nærmer sig.
Dette markeres i dag med et lille let, lyst og musikalsk indslag fra optagelserne på den ellers formentlig dystre thriller Journal 64.
Denne gang handler det om fundet af tre mumificerede lig, der er blevet placeret rundt omkring et spisebord med en ledig plads gjort klar til næste offer. Carl Mørck og Assad skal nu finde frem til, hvem de afdøde er, samt hvem den fjerde plads er tiltænkt? Efterforskningen bringer dem til en berygtet kvindeanstalt på Sprogø.
Filmen følger efter Kvinden i buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P, og bliver den sidste film med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i de to hovedroller. Mens bl.a. Fanny Leander Bornedal og Clara Rosager er nye tilføjelse på rollelisten.
Journal 64 har biografpremiere den 4. oktober
Hvordan i hede hule h... kan man tro det er en god ide at droppe et makkerpar der går så godt i spænd, som Nikolaj og Fares. De kan jo ikke udskiftes, den kemi kommer folkene bag de kommende film ikke til at finde nogen andre steder!
Håber virkelig de ombestemmer sig og beholder de rigtige Carl Mørck og Assad!!
De 3 første var kanon fede film og det bliver den 4 også . men når de skifter hovedrollen plejer det at gå galt bliver ik det samme uden dem, håber de ombestemmer sig
Tak for tre gode Afdeling Q-film, især Flaskepost fra P. Glæder mig til at se den sidste film med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollen, men jeg er også spændt på, hvad Nordisk Film har tænkt sig at gøre med serien.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.