Deadpool er blevet lyserød

... og siger "fuck you cancer!"
Billede
(© 20th Century Fox)

Superheltefilmen Deadpool 2 er lige om hjørnet og er pt. den mest ventede film på kino.dk.

Efterfølgeren til den succesfulde Marvel-filmatisering Deadpool fra 2016 byder atter på en provokerende, voldelig og grænsesøgende titelkarakter spillet af Ryan Reynolds - men tag ikke fejl, hjertet og pungen er det rette sted på den flabede superhelt.

Således er Wade Wilson nu ude i den gode sags tjeneste og siger "Fuck dig til kræft" via organisationen Omaze. Er du nysgerrig kan du se videoen for oven, hvor Deadpool beder om økonomisk støtte til gengæld for chancen for at vinde hans i dagens anledning særligt designede LYSERØDE heldragt. 

Man kan donere her.

Deadpool 2 får dansk premiere den 16. maj.