The Current War
Endelig er der kommet trailer til en af næste års mest lovende titler, The Current War.
Dramaet handler om de to geniale opfindere Thomas Edison og George Westinghouse, der i 1880’erne kæmpede en indædt kamp om hvorvidt jævn- eller vekselstrøm skulle være fremtidens standard.
Veksel eller jævn-strøm? Det lyder måske lige tørt nok, men kigger man på rollelisten, får man svaret på filmens unikke tiltrækningskraft.
Benedict Cumberbatch spiller nemlig Edison, mens Michael Shannon er Westinghouse. Begge er mere end habile skuespillere, og førstnævnte har i rollen som Alan Turing i The Imitation Game allerede bevist, at lignende emner som kodebrydning og matematik kan være yderst spændende.
Om de to Oscar-nominerede herrers autentiske portrætter vil give anledning til nye hæderspriser, vil tiden vise. Filmens Oscar-venlige premieredato tyder dog på, at filmselskabet tror på det.
Katherine Waterston og Tom "Spiderman" Holland medvirker også, mens Nicholas Hoult spiller selveste Nikola Tesla. Instruktøren er manden bag den anmelderroste Me and Earl and the Dying Girl.
The Current War får dansk premiere den 25 januar.
Cumberbatch fejler så at sige aldrig. Mht. Nikola Tesla, er jeg spændt på at se om Nicolas Hoult kan få mig fra, at kun kunne se Bowie i den rolle?
Jeg glæder mig SÅ meget til den her film og jeg (sammen med resten af Cumberbatch fandommen) er helt oppe og ringer over den her trailer. Det tegner ikke bare godt, men rigtig godt!
Det siger jeg ikke kun fordi jeg er fan af Cumberbatch, men fordi selve historien om Edison og Westinghouse er sindssyg spændende (har set dokumentarer om 'krigen' om elektricitet og trust me, vi har de to herrer meget at takke for).
Jeg ser meget frem til en god historie med pragtfulde og powerfulde skuespilspræstationer og jeg er sikker på, vi får en film med Oscar potentiale. Og ja, Cumberbatch er altid god... men det skal jeg jo sige ;)
"Veksel eller jævn-strøm? Det lyder måske lige tørt nok..."
"...bevist, at lignende emner som kodebrydning og matematik kan være yderst spændende."
Jamen, det slags ubetydeligheder er jo også kun for de virkelige nørder :/
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.