The Imitation Game

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har et overvejende roligt forløb. Den indeholder dog også en række dramatiske scener. I en klaustrofobisk scene, går en dreng i panik da han spærres inde under gulvbrædder. I andre scener ses slagsmål, samt krigsscenarier og sårede soldater. Da disse scener er kortvarige og ikke udpenslede, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de lidt yngre børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
29.01.2015
Originaltitel: 
The Imitation Game
Genre: 
Spilletid: 
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
5.1
4.5
Din bedømmelse: Ingen (643 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

I 'The Imitation Game' ansætter den britiske efterretningstjeneste matematikeren Alan Turing til at bryde tyskernes Enigma-kode under Anden Verdenskrig.

Til den tophemmelige opgave får det asociale geni et hold bestående af særligt udvalgte mænd samt kvinden Joan Clarke stillet til rådighed.

Holdet arbejder i døgndrift, men tiden er imod dem, og kampen for at ende krigen via kodebrydning er opslidende. Samtidig må Turing kæmpe med sine kolleger, regeringen og ikke mindst sig selv.

Benedict Cumberbatch spiller hovedrollen som Alan Turing, der i dag er et sandt ikon i matematiske kredse og hvis banebrydende arbejde var med til at grundlægge datalogien. Turings bedrifter var indtil for ganske nylig en velbevaret hemmelighed, men da sandheden endelig kom ud, gemte der sig en historie for utrolig til at være sand.

Keira Knightley ses i rollen som Joan Clarke, og filmen instrueres af manden bag Headhunterne

'The Imitation Game' modtog en Oscar for Bedste adapterede manuskript.(copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    5

    "Norske Morten 'Headhunters' Tyldum har et fast greb om spændingskurverne, og han har valgt ultraprofessionelle skuespillere fra øverste britiske skuffe." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    BT

    6

    "[...] så velskrevet og velinstrueret, at dette Oscar-nominerede mesterværk fungerer både som historisk dokument, et dybt og lærerigt menneskeligt drama samt som to timers suveræn biografunderholdning." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    4

    "[...] en ganske traditionel og lidt stivbenet portrætfilm, der primært sigter efter de nemme følelser og ikke tager mange chancer undervejs. [...] Men den gode historie kan man ikke tage fra den." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    4

    "[filmen bliver] holdt sammen og drevet frem af Benedict Cumberbatch, der spiller Alan Turing så han både fremstår som et mangesidet menneske - som tosse, geni, stakkel, nørd og vinder." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "[...] en velfortalt og fascinerende, velspillet historie om holdarbejde og et enkelt, ensomt menneskes tragedie." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    Politiken

    4

    "Benedict Cumberbatch leverer en helt igennem præcis og bevægende præstation som Alan Turing." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Filmen får aldrig for alvor formidlet, hvor krævende Enigma-opgaven var, og beskrivelsen af Turings barndom er nærmest en reduktiv skitse. Men der sker noget særligt i kombinationen af to klichebelagte historier. Det bliver til en ret enestående film om at leve og dø med en hemmelighed, som aldrig kan blive lagt åben." (Bo Green Jensen)

Thomas picture
Thomas 11 uger siden

God historie godt fortalt

5

En god historisk film om manden der under 2. Verdenskrig prøvede at finde løsningen på at knække koden til tyskernes kodesystem. Benedict Cumberbatch er fremragende i rollen som manden der styrer operationen og medspilleren Keira Knightley er også rigtig god.
Der er gjort meget ud af at fremstille tiden under 2. Verdenskrig så realistisk som muligt og Cumberbatch er enestående god i sin rolle.

Jeg vil klart anbefale at se filmen.

lars picture
lars 41 uger siden

Godt fortalt

3

På en måde så lykkedes den her film på mange måder, men der er nogle ting i filmen så gør at den aldrig kommer op i top 10 over de bedste film fra min side , men ellers godt fortalt .

CINEMANDRUP picture
CINEMANDRUP 1 år siden

Manden Der Knækkede Enigma Koden

5

Eminent, historisk stærk, dramatisk, tankevækkende, følelsesladet og ikke mindst smukt fortalt. En skelsættende periode for verden så med fornyet mod dagens lys med nye øjne, da verden blev bekendt med Alan Turring og hans særlige afkodnings evner.

Benedict Cumberbatch spiller den, asociale, homoseksuelle og krydsogtværs elskende professor Alan Turring, som søger udfordring i sin ultimative test: at knække tyskernes Enigma kode. Filmen drives i den grad af Benedicts uovertrufne gode skuespil, for han rammer hovedet på sømmet og leverer en præstation, som er mindeværdig og samtidig ære Alan Turrings dedikation til afkodningslæren og det højere formål, hvor en mands liv/arbejde hemmeligholdes og ingen ellers ville vide hvad han havde gjort. Alan Turrings liv fik dog den særlige anerkendelse – først i 2013, mange år efter hans død - som fortjenes for en sådan helteindsats, hvor mange ikke er bekendte med hvad det er han faktisk har gjort. Derfor driver det filmen endnu stærkere, når sandheden kommer frem og her gør Benedict det så overbevisende at filmen underholder fra start til slut.

Filmens historie om en mands asociale liv og ikke mindst sin hemmeligholdelse af sin homoseksualitet er skam stærk nok i sig selv, for i denne mørke periode for verden, så man ilde og strafbart på homoseksualitet. Men det drive som Alan Turring formåede er inspirerende, for det satte ikke en stopper i hans liv trods modgang. Han lærer den sande effekt af kammeratskab trods egen modvilje med at ville arbejde med andre. Hans formåen ændrede krigen og datateknologien som vi kender den og han måtte ikke tale om det med nogen.

Filmen byder ikke på voldsomme krigsscener, men fokuserer i stedet på det følelsesmæssige aspekt som krigen giver og efterlader og det er smukt udført af samtlige skuespillere. Stemningen er helt i top og det bærende element er og bliver Benedicts portrætteren af Alan Turring. Det er virkelig rørende hans dedikation til det højere formål.

Filmen fortjener stor respekt for det er et sandt lille mesterværk i sig selv. Ikke nok med at det er baseret på virkelige begivenheder – hvilket i mine øjne gør filmen så meget stærkere – men det er gjort så overbevisende med forståelse for vigtigheden af afkodningen af Enigma maskinen, som ændrede verdens gang. I sand ånd og til ære for Alan Turrings person slutter denne anmeldelse med følgende citat: ”De mennesker, som ingen tror kan noget, er ofte dem, som gør det ingen troede var muligt”.

Nikolaj picture
Nikolaj 1 år siden

The Imitation Game

6

Filmen The Imitation Game for en til at tænke på mange forskellige ting: Utrolig skuespils præstation Af Cumberbatch. Man bliver forarvet over hvor mange år homoseksualiteten var ulovlig. Man fatter ikke at Alan Turing (og hans team) kunne bryde enigma koden. Og endnu en gang, men på en hel anden måde for filmen os til at se hvor forfærdelig krigen var egentlig var.

Stor ros til alle der har stået bag filmen, og fremragende skuespils præstation af hele bundtet. Og for en gangs skyld føler jeg, at Keira Knightley spiller godt.

Allan picture
Allan 1 år siden

Spændende film

6

Jeg kan godt lide de film som bygger på virkelige hændelser ( eller dem kan jeg også lide)
Sherlock (dårlig joke jeg ved det)... spiller altid fremragende!!! . . om han er en drage i Hobbitten eller Sherlock Holmes i.. ja Sherlock Holmes, så er Benedict Cumberbatch fremragende.

For, at vende tilbage til denne film, den handler om anden verdenskrig om, en mand der var så klog, at han næsten ikke kunne finde ud af, at være sammen med andre og det er ham der opfinder den maskine der bryder koden, så de vinder krigen.
Men filmen er mere dybdegående en krig og koder, den handler også om en tid, hvor mennesker var utrolig lukket i sindet ( det er der mange der stadig er) så, at han var homosexuel og på samme tid, arbejdet for staten... det er en balancegang der må ha været utrolig svær.
Filmen skildre utrolig godt om hans liv og hans arbejde og hvem han er... men filmen kunne sagtens vare 3 timer uden problemer, den bliver aldrig kedelig.

Nu er den på dvd/bluray/ div. streamning tjenester og hvor man nu ellers lejer film og den er virkelig fantastisk!... er man til drama/spænding, så er dette den rigtige film

asger picture
asger 1 år siden

Gennemført

5

Helt igennem gennemført film, med en spændende historie og storyline samt godt skuespil. Kan varmt anbefales.

Claus picture
Claus 1 år siden

Fremragende og interessant film

6

Helt igennem lækkert lavet! En film alle burde se!

Jacob picture
Jacob 1 år siden

Spænding for pengene

5

Er enig i flere anmelderens kritik af at det er ærgerligt at den norske instruktør ikke tillægger sig sin egen stil og derved gør filmen til noget helt specielt. Men når det så er sagt fungerer filmen helt fint, og der er gode skuespilpræstationer hele vejen rundt, og især af Benedicht Cumberbatch. Man for både medlidenhed med ham, og griner af ham og hans frastødende væsen. Som tidligere nævnt er formlen set før, men på den anden side gør det heller ikke så meget når den virker så godt som den gør i denne film. Godt fortællertempo, stille og roligt uden at det blive alt for kedeligt.

Thomas picture
Thomas 1 år siden

Historien om at knække koden.

6

Filmen the Imitation Game er et sandt mesterværk, særligt for folk med hang til enten naturvidenskab eller historie.
Filmen tager sit udgangspunkt under den anden verdenskrig. Her følger vi "Geniet" Alan Turning og hans arbejde på Bletchly Park med udviklingen af en maskine som han mener kan knække Enigma koderne.
Koder som ellers har givet de allierede hovedbrud, og koder som tyskerne ellers hævdede var ubrydelige.
Filmen er god, man er underholdt hele vejen gennem filmen og de videnskabelige fakta er på plads.

catja picture
catja 1 år siden

Supergod film

5

Men hvis ikke det var for Benedict Cumberbatch, havde det ikke været så stort et hit. Han er perfekt castet til rollen!

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film