Trailerpremiere: Your Name

Verdens største anime-succes
Billede
(© Camera Film)

Som de første kan vi vise den danske trailer til animationsfilmen Your Name.

På verdensplan har filmen indspillet 330 mio. dollars, hvilket er rekord for en japansk tegnefilm. 'Your Name' overstiger således den samlede indtjening for bl.a. Chihiro og heksene, Pokémon: Filmen og Arriettys hemmelige verden.

Filmens plot er simpelt. En teenagedreng og en teenagepige bytter kroppe i deres drømme, efter en mystisk meteor slår ned.

Ingen magiske væsner, flyvende slotte eller ninjaer, men derimod en (ifølge anmelderne) lyrisk og følelsesmæssig rejse, der kontrasterer byliv og landliv, dreng og pige, religion og videnskab samt tradition og modernitet.

Makoto Shinkai instruerer tegnefilmen, der er baseret på hans egen roman, som blev publiceret få måneder inden den japanske premiere i august sidste år.

Your Name får premiere den 4. maj.