Lejemord i provinsen

Trailer til Ole Bornedals danske komedie
Billede
(© Per Arnesen)

Nibe, den danske provinsby med ca. 5.000 indbyggere, lægger fundament til komedien Dræberne fra Nibe, der har fået sin første trailer.

Nicolas Bro og Ulrich Thomsen spiller to frustrerede ægtemænd, der vil skilles fra deres hustruer. Men da det går op for dem, hvor dyre skilsmisserne vil blive, vælger de at hyre en russisk lejemorder for at gøre det af med konerne.

De to kvinder spilles af Lene Maria Christensen og Mia Lyhne, der sidst i traileren afslører, at de selv pønser på at hyre en lejemorder.

Hvad det hele ender med, kan ses til næste år, når Ole Bornedals komedie får premiere. Ud over den første trailer er filmens plakat udkommet og viser, at alle fire ender i fedtefadet på et eller andet tidspunkt i historien.

Dræberne fra Nibe får premiere den 12. januar 2017.

Dræberne fra Nibe/Nordisk Film