Næste års Oscar-vinder?

Første teaser til The Birth of a Nation
Billede
(© Bron Studios)

Fox Searchlight har offentliggjort den første teaser til dramaet The Birth of a Nation, hvor Nate Parker både instruerer og spiller hovedrollen.

Filmen foregår i Virginia i år 1831. Her vælger slaven og prædikanten Nat Turner (spillet af Parker) at gøre oprør efter at have oplevet utallige grusomheder mod sig selv og andre slaver.

'The Birth of a Nation' har allerede vundet to priser på Sundance Film Festival, og med en premieredato den 20. januar (UK) kan slave-dramaet højst sandsynligt blive en af næste års Oscar-favoritter.

Dramaet minder om 12 Years a Slave, der i 2014 vandt tre Oscars, og efter 2016, der var det hvideste Oscar-år i mands minde, vil filmen kunne bidrage med mere diversitet til Oscar-uddelingen 2017.

The Birth of a Nation afventer dansk premieredato.