Teaser til Disneys nye Marvel-film

Første kig på superheltefilmen 'Big Hero 6'
Billede
(© Disney Pictures)

Teaseren til den nye, animerede superheltefilm, 'Big Hero 6', er netop udkommet, og vi kan eksklusivt vise den danske version.

Disney og Marvel har allerede samarbejdet om flere film, bl.a. The Avengers. Men for første gang står Disney bag en animeret filmatisering af en Marvel-tegneserie.

'Big Hero 6' er ikke den mest kendte gruppe af helte med karakterer som Wasabi-No-Ginger, Honey Lemon, GoGo Tomago og Fred, men nu er tiden kommet til at udbrede heltene verden over.

Filmen foregår i en fremtidig storby kaldet San Fransokyo, hvor en ung opfinder skaber en robot ved navn Baymax for senere at opdage en kriminel sammensværgelse. Derfor slår de sig sammen med et hold af uerfarne superhelte.

Big Hero 6 får premiere den 5. februar 2015.