I krigs-thrilleren 'Zero Dark Thirty' arbejder et amerikansk specialteam intenst i et helt årti på en specifik mission: at hævne terrorangrebet den 11. september 2001 ved at finde og udrydde Al Qaeda-lederen Osama bin Laden.
CIA-agenten Maya (Jessica Chastain) slutter sig til enheden, fordi hun mener at have ledetrådene, der kan føre dem til fjendens skjulested.
Jagten udmunder i den tophemmelige mission, hvor en flok NAVY S.E.A.L.-soldater stormer bin Ladens skjulested en forårsnat i ørkenen for at eliminere USA's fjende nummer et.
'Zero Dark Thirty' er baseret på virkelighedens lange jagt på Osama bin Laden og følger CIA-agenten, der mente at kunne spore ham. Kathryn Bigelow har instrueret og samarbejder igen med The Hurt Locker-manuskriptforfatteren, Mark Boal, der i år er nomineret til en Oscar for sit arbejde.
Filmens forhold til tortur er blevet heftigt debatteret i de amerikanske medier, og Obamas administration er endvidere blevet anklaget af det republikanske parti for at have udleveret fortrolige oplysninger i forbindelse med filmens research.
'Zero Dark Thirty' modtog en Oscar for Bedste lydredigering (sammen med 'Skyfall').
"Zero Dark Thirty" bringer os med på den 10 år lange jagt på Osama Bin Laden. Handlingen er centreret omkring CIA's efterforskning, samt den politik der foregår bag de lukkede døre. Filmens sidste 45 minutter er dedikeret til den historiske action der endte med Bin Ladens død.
Filmen har et meget varierende tempo men den formår, selv i de langsommeste scener, at vedligeholde en lille intens spænding. For at kunne lide denne film, tror jeg at man skal have lidt interesse indenfor CIA, terror og generelt hændelserne den 11. september 2001, for ellers kan filmen godt blive lidt sej at komme igennem. "Zero Dark Thirty" er fantastisk instrueret og jeg vil især rose Bigelows fremstilling af den endelige mission mod Bin Ladens hus. Kameravinklerne, lyssætningen og den generelle stemning skaber en intens spænding hele vejen igennem.
Jeg kan ikke garantere for at hele filmen er historisk korrekt, men jeg kan garantere at Kathryn Bigelow har lavet en af de største og flotteste politiske thrillere nogensinde!
Glimrende film, som er utrolig barsk, men meget interessant historie.
Meget autentisk. Det er helt sikkert velfortjent, at en film som Zero Dark Thirty vinder en Oscar for "Bedste lydredigering".
"Zero dark thirty" er svær umiddelbart at blive klog på. Filmen har mange spændende elementer specielt den sidste halve time. Men selve optakten til den altafgørende show down har en tendens til, at blive en smule kedelig. Jessica Chastain spiller rigtig godt i filmen med det hun har at gøre med, dog føler jeg aldrig, at man kommer under huden på de forskellige personer, og samtidig bliver der nævnt alskens arabiske navne meget meget hurtigt og man får som seere nogle gange rodet rundt i disse og dermed bliver de ikke forankret i konkrete personer.De forskellige sammenhænge mellem disse og Bin Laden går tilmed nogle gange over hovedet på en.
Så til trods for fine intentioner forbliver filmen en noget halvbagt sag.
Denne film viser abselut at det er en instruktør der er vant
til at lave krigsfilm og det er svært at følge med i historien
når det går rigtig stærkt. Det er derimod et fremragende
skuespil af jessica der bestemt er været den Oscar nominering, men kender man ikke historien er det nogle gange svært at følge med.
God film
Man kan jo ikke andet sige end at Osama ikke spiller den store rolle i filmen, uden at røbe for meget.
Det er mere politikken omkring det at finde ham, som filmen handler om - og der er mange som hellere lader være med at gøre noget, end at risikere en fiasko.
Men absolut en troværdig historie, som til tider kan virke en anelse lang.
Fantastisk lavet, fantastisk cast, super flot skruet sammen.
Ja, jeg er meget imponeret over den. Lang bedre, end jeg havde troet den ville være. Og slet ikke den krigsfilm, jeg troede den ville være. Den er så utrolig meget mere.
Den er brutal, barsk og meget realistisk.
Se den.
Denne film giver et godt billede af hvad der foregik i de skæbnesvangre år efter 9/11 indtil mordet på Bin Laden. Jessica Chastain gør det helt fantastisk og fortjener den Golden Globe hun modtog for rollen. Er bestemt værd at se hvis man kan lide kvinder i magtroller, terror, CIA og eksplosioner:) Den havde fortjent en oscar!
Selve filmens handling var det ikke meget overraskende over, og ikke meget over middel i min optik, men Jessica Chastain spiller simpelthen rollen som Maya helt fantastisk!
Bruger anmeldelser (38)
Skriv din egen anmeldelse