Filmen 'Yves Saint Laurent' handler om modeskaberen af sammen navn. Allerede som 21-årig er Yves Saint Laurent kendt i modebranchen som et vidunderbarn af en helt særlig støbning.
Da hans chef, Christian Dior, dør, overtager han derfor det ærefulde hverv som kunstnerisk chef for modehuset. Nu står han foran at skulle præsentere sin første haute couture-kollektion, der bliver modtaget med enorm succes, og samme dag møder han Pierre Bergé, som han forelsker sig hovedkulds i.
De to mænd er hinandens modsætninger, og hvor geniet Saint Laurent er plaget af usikkerhed og indre dæmoner, er Bergé trofast og et stabilt holdepunkt. Da de tre år senere etablerer virksomheden Yves Saint Laurent, står de over for en succes, som vil ændre modeverdenen for evigt.
'Yves Saint Laurent' er den første spillefilm om den franske designer, efter hele to dokumentarer i 2002 og en enkelt i 2009, og til efteråret kommer der endnu en spillefilm, ’Saint Laurent’, om modeikonet. (copyright: kino.dk)
Nu er jeg selv meget interesseret i klassisk herretøj i særdeleshed, og derfor synes jeg netop at det er en meget flot og underholdende film. Fra de store, pompøse kjoler i det flotte lys, til selve manden YSL i luksuriøse underbukser og en underspillet morgenkåbe. Der er tydeligvis virkelig tænkt over detaljerne rent visuelt, og det er lækkert at se på.
Det er en film der er rigtig god, hvis du er interesseret i mode og modehistorie. Det er nemlig en rigtig flot film, og man bliver helt blæst bagover af de smukke kjoler, jumpsuits og jakkesæt, men også alle de simplere stykker tøj som en t-shirt, sweatshirt, jakker osv. Det er virkeligt lækkert at se på, hvis man sætter pris på tøj og mode!
Filmen er en smuk hyldest til fransk modes historie, og kommer omkring mange ikoniske og historiske designere. Ikke modehuse så nye som Kenzo. Derudover er filmen dog ikke et ret skældsættende portræt
Jeg er stort fan af YSL. Ingen tvivl om det.
Men men men .. Jeg havde ikke den store forventning til filmen, da jeg først sad i salen. Jeg har før set "dokumentar film" som bygger på en historie, uden at have det "rigtige" mennesker med i filmen, og derved kan det til tider være svært at tage seriøst.
Jeg vil dog indrømme at jeg var godt underholdt fra start til slut. Er man til mode, skøn musik og helt igennem fantastiske modeshows fra før alt det med runway, belysning og alt for højt musik fandt sted, så er denne film fantastisk.
Man kommer man om manden, og ind under huden på det forhold de to elskende mænd havde med hinanden. På både godt og ondt.
Kan varmt anbefales til mode-elskere.
Manglede nerve og indlevelse i hovedpersonen. Flot film på mange måder men ikke nærværende nok. Som om der er en distance til mig som seer. Helt anderledes blev jeg suget ind i Peter Fly's biografiske skildring af Monica Z, mærkede hendes underliggende smerte. Det formåede filmen om ysl ikke. Men er glad for at jeg så den, da den har givet mig et glimt af denne mands komplekse, komplicerede og vanvittige kreative psyke.
Blev helt væk i YSL´s univers. Han har godt nok ikke været nem at leve sammen med. Hatten af for Pierre.
Velspillet og velinstrueret. Flot scenografi. Dejlig musik. Filmen er fint opdelt i nogenlunde lige lange brudstykker, der gør filmen levende og personskildringen spændende, da man hele tiden venter på hvilket interessant aspekt man nu skal se fra hans liv.
Filmen har en god vekselvirking mellem YSLs geniale modeskaberliv og skærmydslerne i hans privatliv.
Skal ses af alle der ikke vil gå glip af en biopic i høj klasse.
Fantastisk skuespil, vildskab og drama samt en visuel skønhed, der gør en fuldstændigt blown away. Har man samtidig en svaghed for mode i alle afskygninger, så gælder det bare om at hoppe ned i biografstolen pronto ...
YSL er en flot, men samtidig voldsom film. Flot og meget indlevende spillet, med voldsomme scener med både stof og sexmisbrug. Interessant historie med flotte kjoler og skøn musik - for det meste. Anbefales.
Bruger anmeldelser (9)
Skriv din egen anmeldelse