Cookie- og Privatlivspolitik

Youth in Revolt

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
10.06.2010
| |
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Youth in Revolt
|

I komedien 'Youth in Revolt' bliver den totalt kiksede Nick Twisp sat på sit livs største prøve, da han på en impulsiv flugtferie med sin promiskuøse mor og hendes taberkæreste møder drømmepigen Sheeni i en trailerpark.

Sheeni er intellektuel ligesom Nick, og han vil gå gennem ild og vand for at vinde hendes hjerte. Hun opfordrer Nick til at gøre oprør, så de kan få en fremtid sammen i stedet for et dødsdømt langdistance-forhold.

Oprør ligger ikke lige for, så Nick opfinder et alter-ego, den flamboyante, skruppelløse skørtejæger, Francois Dillinger.

Francois sætter en eksplosiv række af begivenheder i gang, der får Nick ud, hvor han slet slet ikke kan bunde.

I 'Youth in Revolt' spiller Michael Cera ('Superbad', 'Juno') dobbeltrollen som både Nick og Francois.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (66 votes)
4
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "En sød, lidt rodet og harmløs komedie, der er helt og holdent Ceras..." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • BT

    "... begynder med fine krøllede pudsigheder, visuelt overskud og iørefaldende popmelodier på lydsiden. Grinene svinder dog ind til diskrete smil undervejs. Til slut er de endda i fare for at stivne, fordi der ikke er særlig meget mere end overflade i en ellers sympatisk teenagekomedie." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "Desværre mister filmen fokus undervejs... Pointen med at lave en coming of age-film plejer at være at vise unge som bliver ældre og klogere. Men i denne film bliver de stort set kun dummere og mere usympatiske. Og det er irriterende og en skam for en på papiret veltænkt ungdomskomedie." (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "... ikke uden charme. Dog er handlingen en smule leddeløs..." (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "... [hverken] så god som 'Juno' eller så sjov som 'Superbad', og som absurdistisk nørdkult halter den langt efter 'Napoleon Dynamite'. ... en film, der er mere sød end absurd og ind i mellem en anelse tåkrummende i sit forsøg på at være mere cool end cool." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rikke

Åh gud, hvor blev jeg skuffet over denne her film!
Den bliver bare mere og mere underlig..
Hvis man sidder derhjemme og ikke har noget, at lave er den sikkert fin nok, men lad være med at betal for, at se den. Det er sgu lidt spild af penge, især når der er så mange andre gode film man kan se i biografen ! (:

Deina

Ja, det er min måde at dømme denne her film. Jeg troede, at den ville være skide god, men da jeg så var inde og se den, var biografen tom og det var en anelse forståeligt. Selve filmen er en af de film, som aldrig vil nå sit hit i biografen - som f. eks. American Pie osv. Filmen starter godt ud, men jo længere man kommer ind i den, så mister den sin glød og sin tråd. Sjove indfald, ja. Men jeg glemte hurtigt det meste af filmen kort efter.

Vent til den bliver billig på DVD. Det er min mening.

Mario

4stjerner. underholdene men lidt underlig hehe

KathLarsen

kommer den kun i biocity århus?

charlotte

Så den til en prøvevisning, den er helt vildt fed og original! Plus den har sjove replikker :-D

Laura Harderuser/465077

synes ikke den ser super god ud men jeg vil se den bare for Michael Cera, han er for sjov.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.