I komedien 'Youth in Revolt' bliver den totalt kiksede Nick Twisp sat på sit livs største prøve, da han på en impulsiv flugtferie med sin promiskuøse mor og hendes taberkæreste møder drømmepigen Sheeni i en trailerpark.
Sheeni er intellektuel ligesom Nick, og han vil gå gennem ild og vand for at vinde hendes hjerte. Hun opfordrer Nick til at gøre oprør, så de kan få en fremtid sammen i stedet for et dødsdømt langdistance-forhold.
Oprør ligger ikke lige for, så Nick opfinder et alter-ego, den flamboyante, skruppelløse skørtejæger, Francois Dillinger.
Francois sætter en eksplosiv række af begivenheder i gang, der får Nick ud, hvor han slet slet ikke kan bunde.
I 'Youth in Revolt' spiller Michael Cera ('Superbad', 'Juno') dobbeltrollen som både Nick og Francois.
Jo, da den havde sine øjeblikke - men den balancerer midt imellem at være en ungdomsfilm, og det totalt gakkede. Og den bliver aldrig helt hverken det ene eller det andet, der mangler simpelthen en gnist og noget vanvid.
Så den i Roskilde Festival Cinema, hvor stemningen var super fed... Derudover var filmen godt lavet... Der er fede små passager hvor der tegnes eller laves collage ud af det i stedet for almindelige, kedelige transportscener. FED detalje... Helt klart en film jeg skal have på DVD og måske endda ind og se en ekstra gang. Igen gør Michael Cera det FANTASTISK som hovedperson og jeg må sige jeg var solgt helt fra start til slut! SE DEN! :D
Så den på Roskilde Festival, og den var super fed! Et godt grin i 30 graders hede, publikum var glade og stemningen var helt i top. Michael Cera leverer en fantastisk ny side af sig selv i denne film og viser, at han ikke kun kan spille supernørd og kikset jomfru. Filmen er enormt sjov, men det er måske en anelse overdrevet og urealistisk alt det, han går igennem for pigen... måske man skulle have skruet lidt ned for "oprøret" der, men ellers en charmerende film som jeg virkelig kan anbefale!
Ja jeg havde nok forventet mig lidt for meget, for jeg kan rigtig godt li Michael Cera... og det er da bestemt også ham de 2 stjerner går til.. én stjerne for hans uskyldige drengede charme og én for hans fantastiske alter-ego Francois Dillinger - det var skønt at se en ny side af ham og han gør det super godt! Men filmen i sig selv er ikke noget særligt... de sjoveste scener er med i traileren og resten er bare et uinteressant indblik i pubertetsramte, drenges sexfikserede tankegang... mere er der vist ikke at sige om det...
Syntes det var en helt og aldeles forfærdelig film....Kedelig og langtrukken på alle måder! Kan ikke anbefaldes!
Youth in Revolt er skøn fordi den til tider er ret tilfældig. Den tør bevæge sig ud i at formidle sit budskab på en ukonventionel måde som folket ikke nødvendigvis vil forstå.
Samtidig gør den dog det stik modsatte og er til tider lidt for forudsigelig. Det synes at være et forsøg på at skabe en underholdende film for masserne, som samtidig leverer budskabsformidlende tilfældigheder som kan tilfredsstille de få udvalgte.
Filmens svaghed er at den ikke tør være gennemført skæv, men klicheerne ødelægger dog ikke filmen fuldstændig. Det her er god underholdning, som samtidig kunne have været rigtig god filmkunst, hvis skaberne havde haft modet.
det er en forfærdelig film. Jeg flækkede af grin mens alle andre i bio var død alvorlige. den er så dårlig romantisk at det er sjovt. vis du er til tøse film er den et okay godt valg, vis ikke, "stay away"
Denne her film, er ikke nole normal kærligheds film, hvilke er det der gør at den er så fed!!! Jeg kan godt lide at der sker noget andet end at det er den normal smørre der køre med dreng måder pige og de så bliver kærester og lever lykkeligt til hinandens dage! Der må gerne være lidt twist!!! :D
Det er godt med lidt sjov og spas i kærlighedens tegn! ;)
Bruger anmeldelser (16)
Skriv din egen anmeldelse