Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Your Sister's Sister

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
01.11.2012
| |
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Your Sister's Sister
|

I filmen 'Your Sister's Sister' ryger Jack på etårsdagen for sin brors død tilbage i en tåge af sorg.

Hans gode veninde Iris sender ham derfor ud til sin fars hytte langt ude på landet. Her er idyl og ro. Men Iris’ søster Hannah er også i hytten, i færd med at hele sårene efter et forlist forhold.

Efter Jack og Hannahs forsøg på at drukne sorgerne i tequila ender de i seng sammen. Da Iris dukker uanmeldt op næste dag for at blotte sine følelser for Jack, bliver det startskuddet på nogle afslørende dage, hvor hemmeligheder bliver gravet frem langt væk fra al civilisation.

Instruktøren Lynn Shelton har tidligere stået bag indie-dramaer som 'My Effortless Brilliance' (2008) og 'Humpday' (2009). Begge film er frontløbere i mumblecore-bølgen, som Shelton var med til at starte. Mumblecore indbefatter et lavt budget, amatør-skuespillere og overvejende improvisation.

'Your Sister's Sister' bruger dog langt fra amatør-skuespillere, men meget af plottet er blevet improviseret under optagelserne. I rollen som Iris ses Emily Blunt, som fik sit gennembrud i 'The Devil Wears Prada' (2006), og som senere har spillet med i film som 'The Young Victoria' (2009) og 'Looper' (2012).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (22 votes)
4.2
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en utroligt fin og hjertevarm film, der på sin egen stille og humoristiske facon formår at komme omkring så stærke emner som sorg, søskendeforhold, ønsket om at blive mor og den store kærlighed." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Kammerspillet mellem de tre og den åbenlyst improviserede dialog virker troværdig og smuk, dog snubler filmen lidt i slutningen... Men 'Your Sister's Sister' er endnu et bevis på, at man ikke behøver store budgetter for at lave gode og vedkommende film." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... kommer i den grad i mål via velserverede replikker og fermt skuespil. De tre hovedrolleindehavere fylder figurerne godt ud og er troværdige fra første scene. Filmen er sød - men ikke kvalm. Komisk - men ikke plat. Med andre ord: En varm film..." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Lynn Shelton er både talentfuld, modig, skarp, morsom og præcis. Hun har allieret sig med tre fantastiske skuespillere ... som improviserer livligt. Især Mak Duplass er stærk i dialogen. Han er desuden både vittig og rørende som Jack..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... mere cool alvor end vild komedie. Humoren er lige så underspillet og intim, som personernes smertepunkter er taget alvorligt. 'Your Sister's Sister' er en såre menneskelig komedie..." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

  • Weekendavisen

    "Your Sister’s Sister er et sødt og besnærende småt stemningsstykke, der i en anden optik kunne være en ordinær romantisk komedie ... Det lykkes at skabe tre karakterer, som bliver hos tilskueren, og Shelton signerer sit værk med en slutning, som sikrer, at man taler videre om personernes fremtid." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Hvorfor er der ikke flere der har set denne fantastiske herlige perle af en film? En simpel lille historie bæres af de tre charmerende hovedpersoner, som spiller perfekt. Vi er på niveau med Before Sunrise/Sunset/Midnight filmene - dvs. dialogen er altdominerende og helt i top. Og jeg fik slet ikke nok. Giv os en fortsættelse eller en trilogi som i "Before..." filmene.

Holm8900user/109487

Glæder mig til at se den.

Anna

Rigtig god film som jeg bestemt synes er værd at se. :)

Jannie Nielsen

Jeg havde gået lidt rundt med filmen i mine tanker og overvejet om det var en film jeg ville se eller ej, så jeg besluttede mig for at se den. Filmen var fin nok,men jeg synes at den var lidt kedelig og jeg blev træt af handlingen et stykke før filmen overhovedet var færdig. Men det alligevel ret så træls at gå ud fra en biografen hvor man føler at ens penge er spildt.

KMGuser/412634

En sød film og den beviser at det sagtens kan lade sig gøre at lave en film på mindre budgetter, blot story line er holdbar. Jeg kunne dog godt ha ønsket at slutningen havde været anderledes!

Sabinauser/112921

Måske vil jeg overveje at se den....

Nadineuser/13852

trailer: http://www.youtube.com/watch?v=JlbKcGn9M1M

Måske... den ser sød og lidt spændende ud... men vil ikke kæmpe for at skulle se den.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.