Cookie- og Privatlivspolitik

You & Me Forever

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
13.09.2012
| |
1 time 25 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
You & Me Forever
|

'You & Me Forever' er en ny dansk film om veninder og jalousi.

Når man altid har været bedste veninder, er der næppe noget mere problematisk, end når en tredje pige blander sig i, hvad der ellers er en formfuldendt duo.

Det oplever de 16-årige barndomsveninder Laura (Julie Andersen) og Christine (Emilie Kruse), da de en dag møder den mystiske og spændende Maria (Frederikke Dahl Hansen).

Laura bliver draget af Maria, der uden filter taler om drenge og sex, og selvom hendes grænser bliver udfordret, bliver de to piger tættere og tættere. Christine føler sig derimod udenfor og kan ikke forstå, hvorfor Laura trækker sig væk fra hende.

Før Laura ved af det, står hun i et dilemma: Skal hun blive hos sin bedste veninde eller følge Maria?

'You & Me Forever' indskriver sig i den stolte danske tradition for ungdomsfilm, der skildrer teenagelivets dramaer, venner, sex og kærlighed.

Instruktøren Kaspar Munk har allerede tidligere beskæftiget sig med unge i spillefilmsdebuten 'Hold om mig' (2010), og han har hentet både Julie Andersen og Emilie Kruse fra den film til at spille med i 'You & Me Forever'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (134 votes)
3.9
3.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... fin hverdagsrealisme og problemstillinger, som de fleste kan identificere sig med. Hemmeligheden ligger i valget af gode, unge skuespillere og naturligvis også i et manuskript (skrevet af instruktøren), som formår at bevæge os og bevæge sig selv dramatisk fremad uden at blive overstyret og urealistisk." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Et stærkere manuskript og en større produktion vil gøre underværker for instruktøren, for Kaspar Munk kan tydeligvis tale både til og med sin målgruppe. Og så fortjener han ros for ikke at dæmonisere den danske ungdom." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Kaspar Munk ... har et særligt talent for at instruere unge mennesker og beskrive deres verden på en sjældent overbevisende og troværdig facon. Noget man skal tilbage til de yngre udgaver af Nils Malmros eller Søren Kragh-Jacobsen for at finde i lige så ren og stærk form." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en vedkommende lille film om det universelle i at være ung." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Problemstillingerne er måske nok både velkendte og (til en vis grad) fortærskede, men spillet er lydefrit, og følelserne virker ægte." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Doseringen af patos lykkes bedre end i 'Hold om mig'. De unge skuespillere er blevet to år bedre. Historien strækkes rigelig langt. Søren Bays intense kamera registrerer alt med tilbageholdt åndedræt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julie

Jeg var inde og se den med min søster på 18, nede foran sad en masse piger der i hvert fald ikke lød som om, at de var særlig gamle.
Så hvis ikke du kan tåle at se nøgne mennesker, så skal du vente med at tage ind og se den ;-)
Den er rigtig god, berører fint nogle af de emner, som unge tit står med, og viser på en rigtig god måde, hvordan venskaber kan splittes, og hvordan de nogen gange kan samles igen. Den viser en masse og seksualitet og kærlighed, og gør det hele tiden på en realistisk måde. Min søster og jeg var i hvert fald positivt overraskede :-)
Rigtig fin og realistisk historie, gode og troværdige skuespillere også.
Nogle gange kunne jeg godt blive lidt forvirret over, hvad der lige foregik i et sekund, der da måske ikke lige kom en forklaring.Men det glemmer man hurtigt, da der sker meget i filmen og ikke er nogle kedelige scener. Utrolig nem at sætte sig ind i filmen :-)

Sarah

ikke lide mig

fridauser/961905

glæder mig til at se den

mette

En fantastisk dansk ungdoms film , som bare skal opleves .
Den fortæller om hvordan unge er og hvordan de aller bedste veninder kan såre hianden.

Dinauser/957067

Utrolig god ungdomsfilm. Kan varmt anbefales! Der er dog nogle steder, hvor jeg er lidt forvirret over, hvad der sker, men ellers er det en utrolig god og realistisk film! :)

Christineuser/150342

Vil klart anbefale denne film :)
Jeg er selv en ung kvinde midt i 20´erne og nok derfor lidt udenfor målgruppen, men jeg synes virkelig det er en fed film.
Se den med en veninde eller lillesøster :)

Brian

Min kæreste hev mig med ind og se den. Ud over en far så var jeg den eneste mand i biografen. Resten var piger på ca. 14 år.

Men det blev en hyggelig og sjov forestilling, man kunne høre at pigerne levede sig ind i filmen.

Selve filmen var i et noget langsomt tempo (ikke i samme gear som Råzone). Men en udmærket film som jeg dog ikke var målgruppen for. Filmen har en fin historie om veninders sammenhold og manglen på samme når kærester og sexualitet begynder at spille ind for alvor. Pigerne spillede godt, faktisk bedre end de "voksne" skuespillere som var lidt for kantede. Jeg kan forstille mig at filmen bliver et hit i dansktimerne :)

Og til de unge fyre... Jeps det er en dansk film og der er ikke danske film uden numser og bryster. Så smut i bare ind og så den også ;)

Anja

Skal ind & se den i morgen med min Veninde<3. GLÆDER MIG!!. Den ser super ud! ((-:

Mathilde

'You and me forever' er en perle inden for danske ungdomsfilm, som denne gang lykkedes. Ret gode unge skuespillere med en god sans for drama i baggrunden. Jeg blev rigtig imponeret over filmens indhold af realisme og overraskende fortællerytme fra start til slut. Sådan en film de fleste danske teenagere bør se, og lære lidt af!

Ulrikke

Jeg var inde og se filmen idag og den var virkelig god! Måske lidt fræk på nogle punkter men elsker den!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.