Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Wrath of the Titans

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
29.03.2012
| |
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Wrath of the Titans
|

'Wrath of the Titans - 3D' er fortsættelsen til filmen Clash of the Titans fra 2010 med Sam Worthington i rollen som Perseus.

Ti år efter Perseus besejrede monstret Kraken, forsøger halvguden at leve et mere stille liv som fisker og enlig far til sin tiårige søn Helius. Men imens raser kampen mellem guder og titanere om den ultimative magt.

Som menneskeheden bliver mindre og mindre hengivne til deres guder, mister guderne kontrollen over de fængslede titaner og deres leder Kronos, som er far til de tre mægtige brødre, overguden Zeus, underverdenens hersker Hades og havguden Poseidon.

Da Hades indgår en pagt med Kronos om at fange Zeus, må Perseus igen gribe til sværdet.

'Wrath of the Titans' kan også ses i 2D.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (148 votes)
3.7
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "... som sådan ganske flot lavet, men når effekterne er hængt op på en så hjernedød, humorfoladt historie, så sidder man egentlig bare og håber på, at titanerne kan få gjort en ende på det hele, så vi slipper for en treer." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det meste er totalt uoverskueligt og ligegyldigt. For skønt der arrangeres nogle få visuelt flamboyante øjeblikke, er det en trættende affære." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Det må ikke være nemt at spille over for et titanisk antal computereffekter i en film, hvor der er brugt ufattelig mange flere kræfter på effekterne end på manuskriptet." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Der måtte godt være flere øer af stilhed, men faktisk fungerer historien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Chresuser/911490

Jeg var dejligt positivt overrasket over filmen.

Efter at have set 1'eren havde jeg absolut ingen forventninger til denne film, udover god aktion og fede effekter/cgi.

Jeg må sige, at filmen netop leverede dette: God aktion, fede effekter, god stemning, og til delvis også god humor.

Historien på den anden side var ikke så dybdegående, og fyldt med mange twist. Den var straight forward.

Så konklusion: Hvis du vil ind og se en flot film med god underholdningsværdi uden at skulle tænke for meget over plot eller andet, så er den alle pengene værd.

Jeg så den i 3D, som jeg normalt aldrig bryder mig om, men det fungerede faktisk ganske udemærket i denne film, uden at være prangende.

DB

Dette er en 2'er ikk?

Jeg har ikke set 1'eren. Men er det nødvendigt? For at kunne følge med i denne film.

Jeg syntes at 1'eren så usandsynlig dårlig ud, ren computereffekter det hele, men faktisk så syntes jeg at det ser ud til, ud fra traileren, at 2'eren ser bedre ud.
(eller også er det blot fordi jeg syntes at musikken er fed)

Chresuser/911490

Du behøves ikke at have set 1'eren for at kunne følge med i Wrath of the Titans.

Der kommer er par referencer til 1'eren, men det er ingen nødvendighed for at forstå historien bag, og filmes plot og person galleri.

SJOKuser/811628

"Natpotte" (tåbeligt navn!) påstår, det er "tåbeligt" ikke at læse anmeldelser før man går i biografen. Dermed må jeg udlede, han kun ser film med supergode anmeldelser - tåbeligt! De bedste film er næsten aldrig film med de bedste anmeldelser, for det er jo kun såkaldte "kunstneriske" film der kan få rigtig gode anmeldelser i DK. Filmanmeldere er mest hykleriske gamle akademiske mænd, der kun er til kunst og noget der ligner teater (noget fra deres egen verden og baggrund). De kan stort ikke værdsætte andet. Men gode filmoplevelser kan være mange ting - oftest er film jo rettet mod et bestemt publikum i en bestemt genre, men det tager anmeldere stort set aldrig med i deres overvejelser. Der har været mange tåbelige filmanmeldelser - f.eks. blev en børnefilm (Rio) voldsomt kritiseret af en avisanmelder for at ville "gøre alle glade" (Jyllandspesten). Ja, jeg kan godt se, det virkelig er en forbrydelse mod menneskeheden at ville gøre børnene glade i biografen! Tåbeligt!

En film kan være god på mange måder - f.eks. godt skuespil, en god historie, fantastiske effekter, sjov osv. De rigtig gode får det hele med, men det sker jo nærmest kun hvert andet år og mindre kan også gøre det! Titaner filmene er ikke stor kunst og har ikke fantastiske manuskripter, men de har super underholdende action med fantastiske filmeffekter. Det er ikke nok for nogen og det giver kun 2 stjerner hos de mavesure filmanmeldere, men derfor kan det sagtens være superfed underholdning, hvis man er til den slags film. God tur i biffen!

Natpotte

Uha et personangreb, og så endda på mit enormt seriøst brugernavn, føler man sig lidt ramt? ;)
Du udleder forkert. Jeg ser ikke kun film med supergode anmeldelser, på ingen måde. Men jeg går til gengæld ikke ind og ser en film der generelt får dårlige anmeldelser. Din ufatteligt unuancerede holdning til filmanmeldere skal du have lov til at have, jeg vil mene man meget ofte får et godt indtryk af kvaliteten af en film ved at læse 4-5 forskellige anmeldelser.

Hvad angår Titans, er filmen ligesom 1'eren kendetegnet ved et utroligt dårligt manuskript, men nogle flotte effekter. Jeg anerkender at det er nok for nogen at det visuelle er flot, men du kan ikke mene en film kan defineres som god hvis den kun leverer på ét eneste parameter.
Anyways, gå ind og se Wrath of the Titans hvis du kan lide special effects, ellers ikke. :)

S. Rico

Jeg er 100% enig. Det er fedt at blive underholdt - eksempelvis af vrede græske guder. Jeg skal i den grad ind og se Wrath of the Titans. Jeg kan næmest ikke huske noget af handlingen i hverken Titanernes kamp eller Immotals, men jeg husker tydeligt, at jeg gik glad ud af biffen.

Amanda

Jeg skal da helt sikkert se den, MEN musikken til denne trailer er bare så upassende. Bare min mening. Ellers er jeg på.
Mvh

Frakster

Marilyn manson "sweet dreams" er jo skabt til episke ting, den definere traileren.

Amanda

det var bare min mening. Hver sin smag:-).
Mvh

Natpotte

Første film var elendig - Et forfærdeligt manuskript, udelukkende special effects.

At dømme ud fra traileren er det samme opskrift man kører efter, men der findes jo så mange der ikke læser anmeldelser før de køber billet.. tåbeligt!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.