Cookie- og Privatlivspolitik

Words and Pictures

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og varm grundstemning, og den præges overvejende af dialog. Den indeholder dog flere let dramatiske scener, hvor hovedfigurer enten er vrede, ulykkelige eller fulde. I én scene vælter en hovedfigur fx fuld rundt på sit kontor, hvor han smadrer inventaret med bolde og en tennisketcher. Da filmen ikke indeholder vold, og da den forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
11.12.2014
| |
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Words and Pictures
|

I ’Words and Pictures’ underviser den udadvendte forfatter og digter, Jack Marcus, i engelsk på en privatskole i Maine.

Den seneste tid har han haft en svær skriveblokering, men snart ændrer underviserens tilværelse sig betragteligt. Skolen hyrer nemlig den fortabte, men dygtige newyorkerkunstner, Dina Delsanto, til at undervise i billedkunst, og der går ikke lang tid, før den charmerende Jack lægger mærke til sin stoiske, smukke kollega.

Alt imens han forsøger at kurtisere hende, påbegynder deres elever en konkurrence, der én gang for alle skal undersøge, hvad der er vigtigst: ordet eller billedet. Jack og Dina har dog vigtigere ting at tænke på, men gennem hinandens selskab kan de to fortabte sjæle måske finde en måde at bekæmpe deres indre dæmoner på.

Et billede siger mere end tusind ord, men pennen er stærkere end sværdet, og sådan kunne man blive ved. Det romantiske drama forsøger endegyldigt at konkludere, hvilken af de to ældgamle kommunikations- og kunstformer, der er vigtigst. Alsidige Clive Owen, der har rollen som engelsklæreren Jack, er kendt fra det romantiske drama Closer, science fiction-dystopien Children of Men og tegneseriefilmatiseringen Sin City.

Juliette Binoche er en af fransk films fremmeste skuespillerinder efter film som Kieslowskis Blå, Hanekes 'Skjult' (2005) og den Oscar-belønnede Den engelske patient. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (6 votes)
3.2
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Hvis man skal se 'Words and Pictures', bør det være, fordi man er stor fan af en af de to skuespillere i hovedrollerne." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "Der gemmer sig en del skarpe replikker blandt alle flosklerne og i de mange litterære citater, og hvis filmen skal bedømmes på sin egen præmis [...] så vinder dialogen klart over den flade og fantasiløse billedside. Der er dog tale om gradbøjninger af middelmådighed." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] kærligheden til både ord og billeder strømmer ud af lærredet, og hvis ikke det skulle værdsættes i biografen, hvor skulle det så." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Glimt af alvor klæder unægtelig både Clive Owen og Juliette Binoche." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Words and Pictures' har meget på hjerte, og alt bliver sagt med en strakt pegefinger." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Hvad er højest - et tordenskrald, eller Rundetårn?

At sammenligne kunst giver kun begrænset mening, hvis drejer sig om værker af den samme kunstner.

Ellers findes der næppe noget som er mere subjektivt. Og den som har ordet i sin magt vil altid kunne føre bevis for, og få ret i et argument.

Det gør det ikke nødvendigvis til en sandhed for alle.

Sød kærlighedsfilm, pakket ind i en ligegyldighed.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.