Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Witch Hunters

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
07.02.2013
| |
1 time 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hansel and Gretel: Witch Hunters
|

Filmen 'Witch Hunters’ må siges at være en fri fortolkning af Brødrene Grimms klassiske eventyr om Hans og Grete.

Filmen foregår i en eventyrverden, 15 år efter Hansel og Gretel dræbte heksen, som kidnappede dem i pandekagehuset. Barndommens traume satte så dybe spor hos søskendeparret, at de som voksne er blevet dusørjægere med speciale i at jage og dræbe hekse.

Der er ikke den heks, Hansel og Gretel ikke kan finde, og deres metoder er skånselsløse. Da fem børn pludseligt forsvinder på én gang, tilkaldes den dødelige duo, men denne specifikke heks opfører sig højst utraditionelt, og inden længe er Hansel og Gretel selv de jagede.

Jeremy Renner, der spiller Hansel, er for længst blevet et hot navn i Hollywood. Karrieren tog for alvor fart med hovedrollen i 'The Hurt Locker' (2008) og senere i Ben Afflecks 'The Town' (2010) - to præstationer, der kastede Oscar-nomineringer af sig. Sidste år sprang Renner for alvor ud som actionhelt med 'The Bourne Legacy' og som superhelten Hawkeye i 'The Avengers'.

Gemma Arterton startede som Bond-babe i ’Quantum of Solace’ (2008) og har siden medvirket i 'Prince of Persia: The Sands of Time' (2010), mens den norske instruktør Tommy Wirkola er kendt for nazi-zombie-komedien 'Død sne' (2009).

'Witch Hunters' kan også ses i 2D.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (126 votes)
4.1
2.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er en vis stil over det gennemført overdrevne, men lidt for ofte virker det mere udmattende end underholdende." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Begge skuespillere tager jobbet imponerende alvorligt. Vittighederne er anstændige. Og actionscenerne imponerende. men alligevel spørger man sig selv: Hvad skal det her gøre godt for." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Witch Hunters' er en 88 minutter lang psykedelisk, inkonsistent sammenblanding af Brødrene Grimm på speed, en flot rodebutik og et usammenhængende manus, der virker udtænkt af en par studerende på svampe." (Søren Jacobsen Damm)

  • Jyllands-Posten

    "'Witch Hunters" er ikke spor uhyggelig, og actionscenerne går der desværre 12 af på dusinet.[...] Æstetikken minder om "Resident Evil"-filmene, og det er bestemt ikke en kompliment." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Grimms Eventyr kunne ikke have fået en mere tomskallet hyldest end denne lamme opvisning i Hexerei und viel Geschrei. Der er åbenbart ingen ende på de forskruede varianter af Grimms Eventyr, der ellers nok kunne være et grumt filmgys værd." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Camilla

Helt klar værd at se. Slet ikke som de tossede anmeldere skriver. Sgu nogle ringe anmeldere der gør sit lorte arbejde.

Marilyn

Der er ikk mere at sige:-) SE DEN!

Andreas

God film der lever op til forventningerne! Hverken mere eller mindre, men alligevel følte jeg at det var et Must See p.g.a det fede koncept!

Thomas the vampire

En virkelig god og spændende film, har lige set den med en kammerat og han syntes det samme.

HeavenOfHorror.dk

'Witch Hunters' er norskfødte Tommy Wirkola's amerikanske instruktørdebut, efter han bl.a. har lavet den norske horrorfilm 'Død Sne'. Og ligesom 'Død Sne', tager 'Witch Hunters' heller ikke sig selv for seriøst, hvilket den vinder en del point på.

Vi får dog også masser af blod, splat, vold og action - og der er ingen kønsforskel her, det er ren ligestilling, når både Hansel og Gretel får massive tæsk af heksene. Og her bør det nok bemærkes, at der altså virkelig er "bang for your bucks", for det er faktisk ret rå og brutal vold i flere scener. Altså på ingen måde børnevenligt, men derimod lækkert Sam Raimi-inspireret vanvid.

Filmen er skudt i 2011, og den skulle egentlig udkomme i USA i marts 2012, men blev forsinket, da instruktøren ville filme en ekstra scene, og de måtte vente pga. Jeremy Renners travlhed med 'The Avengers' og 'The Bourne Legacy'. Det har nok heller ikke skadet interessen for denne film, at Renner lige fik yderligere et par hits på sit efterhånden imponerende CV. Han er da også god i denne film, men det er faktisk nærmere Gemma Arterton ('The Disappearance of Alice Creed' og James Bond filmen 'Quantum of Solace') som Gretel, og Famke Janssen i rollen som den onde heks, der giver filmen den ekstra kant. Og så er den kære svenske Peter Stormare endnu engang fantastisk til at spille et dumt svin, denne gang i rollen som Sheriff Berringer.

Dette er på ingen måde en Hollywood action-basker og må endelig ikke ses eller opfattes som sådan - gør man det, så kan det kun blive en dårlig oplevelse. Det er nemlig en skæv og spøjs fortolkning af et velkendt eventyr (eller rettere, hvad der skete efter Hans og Grete besejrede heksen), fyldt med sjove stereotyper, fede effekter og one-liners, som kun en amerikansk film kan slippe afsted med. Men det hele er altså med et skævt smil og ingen seriøse miner. Overhovedet. Og heldigvis for det!

Christianuser/152824

Tak for en glimrende anmeldelse. Du giver ihvertfald mig det klare indtryk at det er en film man skal se for action og heksejægere, ikke for Hans og Grete.

Pil

Kort sagt:

Fabelagtig popcorn-underholdning med masser af blod og splat, og Jeremy Renner er som altid en snack.

rene

foooook hvor jeg glæder mig til at se denne her film senere i dag i 3D...

Mike

Kan klart anbefale filmen så god der sker altid noget min andmeldelse max stjerner herfra

Louise

Traileren ser virkelig interessant ud. Skal helt klart ind at se den.
Og så er det jo et ekstra plus at Jeremy Renner er med :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter