Cookie- og Privatlivspolitik

Wind River

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en tung og alvorsfuld grundstemning, og hovedpersonerne er gennemgående triste og tyngede af sorg. I flere scener ser man nærbilleder af lig, og i enkelte blodige scener ses mennesker som dræbes på brutal vis. I én scene ser man en stor rovfugl, som sidder og spiser af en nøgenmenneskekrop, og i en anden ubehagelig scene forulempes og voldtages en ung kvinde af flere berusede og brutale mænd. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
04.01.2018
Originaltitel: 
Wind River
Genre: 
Spilletid: 
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio
Billetter

Resumé

Thrilleren 'Wind River' følger den erfarne vildtjæger Cory, der er ekspert i at opspore faretruende dyr i de gamle indianerreservater.

En dag finder han en ung kvindes lig i den snedækkede vildmark. Dødsfaldet efterforskes som et mord, men der er ikke meget hjælp at hente fra de offentlige myndigheder, som kun sender den nyuddannede FBI-agent Jane Banner.

Fortidens skygger præger Cory, der kaster sig personligt ind i sagen, og sammen med Banner forsøger han at løse det mystiske mord.

'Wind River' er instrueret og forfattet af skribenten bag Sicario og den Oscar-nominerede Hell or High Water. Denne gang blander han hårdkogt thriller-stemning med en samfundsbevidst vinkel om de indfødte amerikaneres plads i det moderne samfund. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Hvor 'Hell or High Water' var en god film, er 'Wind River' forrygende, og dens sympati for indianerne og indignation over, hvordan de hvide har behandlet dem, mærkes." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "... [Jeremy Renner] portrætterer Cory med en imponerende blanding af ungdom og alderdom, følsomhed og hårdhed og ikke mindst indsigt og et nådesløst overlevelsesinstinkt." (Henning Høeg)

  • Filmland P1

    "... fornemmelsen af en stor tragedie midt i det moderne USA, er meget meget svær at få ud af kroppen igen." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... Sheridan cementerer med den stærke og velgennemførte skildring sin position som en af tidens mest relevante og vigtige samfundskronikører i amerikansk film." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Det er [...] som instruktør, at [Taylor Sheridan] lykkes mest i sin vinterfilm, hvor atmosfæren i billedernes skæbnetunge skønhed er en ren nydelse i mol." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'Wind River' er en eksemplarisk udstedskrimi, som giver publikum fornemmelsen af et sted, nogle mennesker og deres vilkår. Den vil ikke mere, og det er alt nok." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Gitte

God film om de stakkels oprindelige indianere i dag. Flotte snelandskaber. Og super spændende og godt skuespil.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Poul Wegener

Den indeholder lidt af det hele, autentisk, flot natur, følelser og spændingen hold mig fast i sædet. Rigtig god underholdning.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Kristianuser/21394

Til trods for at jeg står og skal til eksamen i mediejura fredag morgen, kunne det altså ikke holde mig fra fristelsen af biografsalens mørke. Biografprogrammet er jo spækket med muligheder for enhver filmsmag lige for tiden. Og det skal naturligvis udnyttes. Selvom dilemmaet var svært denne aften, faldt valget på Wind River og nøøj hvor har jeg dog ikke fortrudt det. For en gangs skyld har filmen en trailer, som ikke afslører for meget. Svagheden var dog, at den heller ikke rev mig omkuld. Men jeg havde læst lidt anmeldelser hist og her, hvilket fik mig til at skynde mig ind og se den på premieredagen. Og skuffet blev jeg som sagt ikke! Tværtimod!

Manuskriptforfattereren bag denne film, Taylor Sheridan, har tidligere skrevet både Sicario og Hell or High Water, hvor førstnævnte har fået en speciel plads i mit filmhjerte. Med Wind River afslutter han trilogien, hvor han fortæller om almindelige menneskers kamp i hårde og til tider utilregnelige og ret så barske miljøer.
Wind River er ingen undtagelse, da den foregår i det sneklædte og iskolde Lander i staten Wyoming i det centrale USA. Her bor nogle af resterne af Amerikas indfødte folk, og historien starter med mordet på en ung, indfødt kvinde.

Hovedrolleindhaverne, Jeremy Renner og Elizabeth Olsen, spiller henholdvis en jæger ansat i Naturstyrelsen og en FBI-agent. Jeg har tidligere set Renner i film såsom blandt andet The Hurt Locker, Arrival, The Avengers og The Town, men sjældent har en spillet så godt, som han gør det i Wind River. Wauw en præstation! Hans medskuespillerinde har jeg tidligere set i Silent House, Godzilla, The Avengers og Captain America, og deres sammenspil og kemi er en fornøjelse at følge i filmen. I starten synes jeg hun spillede sjov på en ret så forceret måde, men det gik hurtigt op for mig at det fungerede hamrende godt, da denne film er dyster som bare pokker, og netop derfor behøver en karakter som er identificerbar - og dette lykkes super godt med Elizabeth Olsens rolle som FBI-agent på udebane.

At filmen ikke har fået mere omtale er lidt en skam, da det er et kunstværk som fortjener at blive set af så mange thriller-fans som overhovedet muligt.

Sammenspillet skuespillerne imellem fungerer fremragende, og spillelængden på 107 minutter kunne ikke være et sekund kortere! Man var fanget i det sneklædte univers fra start til slut.

Uden at afsløre spoilers, har filmen et ret vildt point of no return-øjeblik, som fuldstændig tager seeren med bukserne nede.

Derudover behandler den også store emner såsom sorgbegrebet, og flere gange undervejs bliver man både rørt og får en klump i halsen.

Lydsiden skal i den grad også krediteres, og jeg kan næsten ikke få armene ned på netop dette punkt i filmen. Alan Robert Murray står for lyden, og han er altså ikke hr. hvem-som-helst. Han har vundet to Oscars for bedste lyd-redigering - nemlig i 2007 med Letters from Iwo Jima og i 2015 med American Sniper. Han har desuden været nomineret hele 9 gange - for blandt andet Space Cowboys, Flags of Our Fathers, Sully og Sicario i selvsamme kategori. Og jeg vil ikke blive overrasket, hvis han igen bliver nomineret for hans fremragende arbejde med Wind River.

Og lad mig så lige have lov til at runde filmanmeldelsen helt af - starten på slutsekvensen fik mig til at tænke på en af mine all time-favoritter, The Revenant. Og mere vil jeg faktisk ikke sige om denne lille filmperle. Gør dig selv den tjeneste og smut en tur i biografen!

Seks kæmpe store stjerner herfra.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
jeanette

God film... lidt uhyggelig... fbi kommer og hjælpen i sneen...

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Peruser/694587

og du er blevet lidt klogere på det hele.

Hvis du er åben overfor, hvad du ser...

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
IM STEPH

Jeg vidste ikke så meget om filmen andet ind der var et mord. Og det var der også, men der var også meget mere ind det. Filmen føles meget dunkel men indlevende. Selv i de scener med lav tempo kan man mærke en tension som jeg ikke har oplevet i en film før. Det er en film der virkelig gøre et indtryk. En af 2017 bedste film.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
peter

Et kæmpe selvmål at en sådan film ikke må komme ud i biograferne - virker til at den kun kommer i 3-4 biografer, og selvfølgelig ikke i Randers (som sædvanlig). Man vil have folk væk fra biograferne og til at streame filmene.!!!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Niclas Dalby

Taylor Sheridan’s nyeste film virker på mange måder næsten mytisk – som en tid, der ikke længere eksisterer, men har konsekvenser for nutiden; En tid hvor de eneste regler er de, du selv finder på for at overleve. Den store forskel er dog, at denne mytiske verden ikke er fantasi men virkelighed og strækker sig over store dele af den Amerikanske vildnis, uberørt af mennesker, kun påvirket af naturen.
Sheridan er forholdsvis ny som instruktør, men har skrevet nogle af de mest gribende og seriøse thrillere i nyere tid med sidste års Hell or High Water og 2015-filmen Sicario, der var blandt de bedste dette år og kender man til dem har man en formodning om, hvad man kan forvente med Wind River. Den store forskel er dog, at hvor henholdsvis David Mackenzie og Denis Villeneuve stod som instruktører på førnævnte film, så er Wind River Taylor Sheridan’s blot anden spillefilm. Den store forskel findes, imponerende nok, ikke i måden filmen er instrueret på, men i landskabet.
Der er ingen tvivl om Sheridan har lært noget af både Mackenzie og Villeneuve i måden hvordan scener udspilles og atmosfæren frembringes. Meget af det ligger allerede i manuskriptet, som Sheridan også selv har skrevet, men enkelte og vigtige elementer kan kun bringes frem som instruktør; Noget Sheridan virkelig formår med Wind River.

Wind River er en film, der formår at tilstræbe sig en ekstra karakter med naturen. Filmen føles ekstrem kold, sneen knaser under fødderne og landskabet er dækket af et hvidt tæppe kun brudt af spor fra dyr eller snescootere. I baggrunden ses store bjerge, der strækker sig så langt øjet rækker og bryder det hvide maleri. Enkelte steder anes skove, men det er den åbenlyse mangel på liv og nærhed, der er sjælen ved naturen i filmen. Naturen skaber en stemning, der styrer filmen; Wind River er en langsom film, der tager sig tid til at udforske karaktererne og den situation, de befinder sig i, præcis ligesom Hell or High Water og Sicario.
Den skarpe natur spejler sig smukt i karaktererne, der er som skabt af den. Jeremy Renners karakter, en rovdyrjæger ved navn Cory Lambert, ser vi for første gang liggende i sneen som en skytsengel, der beskytter fårene fra ulve. Det er dog først da det første skud lyder, at vi ved han befinder sig der; En hvid camouflagedragt gør ham praktisk talt usynlig og går i ét med naturen. Vi lærer undervejs, at det er hans job, men ikke alt er som det synes på overfladen, da begrundelsen er langt mere personlig.

Noget af det første, der ruller over skærmen er teksten “Inspireret af virkelige hændelser” – de fleste ryster garanteret allerede nu på hovedet og tænker “Åh nej, endnu en af disse”, men hvor denne sætning ofte bruges om film, der prøver at gengive en meget specifik hændelse bevæger Taylor Sheridan sig i stedet ud af netop denne zone og ser på det bredere billede. Wind River er en utrolig personlig film, men har en umådelig stor historie at fortælle.
En ung, smuk pige ved navn Natalie flygter fra noget åbenlyst ondt og modbydeligt. Kulden skærer ind i hendes lunger og sneen virker som knive på hendes bare tæer; Hun flygter og har ikke haft tid til at tænke sig om overlevelse. Den lige vej bliver hendes død, da hun falder om og ikke længere er i stand til at bevæge sig; Hun drukner i sit eget blod alt imens sneen daler over nattehimmelen og dækker hende til.
Det er en skæbne hun, ifølge statistikkerne, ikke er alene om. Et uvist antal indfødte piger og kvinder forsvinder hvert år og findes aldrig igen; Hvad der er sket med dem og hvorfor de forsvandt er der ingen der ved og ingen, der tager sig af. Sheridan har med Wind River skabt en film, der tør fortælle historien ud fra en række personer, hvor denne statistik bliver til virkelighed og hvor langt man vil gå for at finde sandheden.

Døden af pigen bliver en historie, der når det lokale stammepoliti og FBI tilkaldes; en ung kvinde, spillet af Elizabeth Olsen, sendes, men hun har ikke nok erfaring til at fremstå som et åbenlyst eksempel i sådanne situationer. De har sendt en nybegynder, “for hvorfor ikke?” lyder spørgsmålet som filmen stiller. En indfødt som stort set ingen kender til, fundet i et koldt og øde landskab – en kvinde ingen tydeligvis vil huske. Hun spørger Cory Lambert til råds og sammen med betjenten Ben, spillet eminent af Graham Greene, forsøger de at finde ud af, hvad der er sket.
Hvad der gør filmen så ekstrem effektiv er ikke blot historien bag, men måden hvorpå den fortælles. Længe har vi savnet de klassiske krimifilm, der ikke blot tager emnet, men seerne seriøse. Vejen frem er som sådan ganske simpel og ligetil uden store twist om højtstående regeringsfolk, der prøver at skjule sandheden, men en lineær gåde, der tvinger vores hovedpersoner til at udforske og overvinde andre såvel som egne dæmoner.

Wind River er en film, der tager sig tid til at udforske emnet og historien bag; En historie, der fortjener at blive fortalt. Jeremy Renner har aldrig været bedre og Elizabeth Olsen er fantastisk som den unge FBI-agent. Hun kendes i bredere kredse kun som Scarlet Witch fra Marvel-filmuniverset, men har allerede før det vist sit store værd i Martha Marcy May Marlene fra 2011 og med Sheridans nyeste drama formår hun at udvikle sig yderligere som skuespillerinde.
Musikken er lige så sjælfyldt som scenografien og man kan nærmest mærke den nådesløse natur trænge ind under huden. Numre som Snow Wolf og Survive and Surrender af Nick Cave og Warren Ellis minder om den smukke estiske film “Mandariinid” fra 2013 og er lige så stor en del af historien som karaktererne selv.

Man plejer at sige Januar måned er måneden for affald inden for filmverden, men dette er heldigvis ikke tilfældet i Danmark; Wind River er en film alle skal opleve, en film, der tager emnet seriøst og tager sig tid til sine karakterer. I den kolde vintermåned har vi brug for noget, der kan varme os og Sheridan har bestemt lavet en film, der får blodet til at pumpe i kroppen. Det er en film, man vil huske og højest sandsynlig se igen inden året er omme.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Andreas

2018 starter lovende ud med denne vildt rørende og påvirkende thriler. Den er intenst, flot filmet og med godt skuespil. Mesterværk mer i Krimi-genren er svære at finde, men denne fortjener titlen. Og så kunne jeg gense de sidste 10 minutter resten af mit liv!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Julius

Fra forfatteren bag Sicario og Hell or High Water kommer endnu en livsbekræftende komedie. Hvor de to foregående film foregik i ørkenen, foregår denne i sneen. Der er forfrysninger, voldtægt, konfliktsky indfødte, konfliktsøgende hvide, miljøsvineri og barfodsløbeture i denne muntre affære. Jeremy Renner spiller jægeren Cory Lambert, som skal jage nogle skurke. Den eneste grund til, vi får en god film i januar, er at den kommer et halvt år senere i Danmark end i resten af verden.

Hvor skal man starte? Taylor Sheridan har mere eller mindre sat skuespillet på pause og er blevet fuldtids manuskriptforfatter, og man kan forledes til at sige, at Hollywood er blevet et bedre sted på grund af det. Hans tredje film på tre år er lige så skarpt skruet sammen som de tidligere, men er stadig underligt mere personlig og intim end hidtil.

Vi er i det konstant snedækkede indianerreservat Wind River i Wyoming, og da en pige bliver fundet barfodet og død i sneen, bliver Elizabeth Olsens Jane Banner, friskt fra byen og FBI-grundtræningen, sendt ud for at undersøge, hvad der er foregået.

Vi får fra starten etableret, at denne film er personlig for Taylor Sheridan, nu også i instruktørstolen. Der er en umiskendelig vrede i hele filmen, og man mærker hans harme over hvor tilsidesat de indfødte amerikanere er blevet. Resultatet er en dybt rørende og raserivækkende film, der helt sikkert sætter tanker i gang.

Alle skuespillerne (især Renner) er fremragende, og han har nogle fantastiske scener. Især hans to scener med Gil Birminghams Martin går lige i brystet.

Jeg vil ikke afsløre for meget, men der er atmosfære, karakterer og spænding for alle pengene her. Jeg glæder mig allerede til at se Sheridans næste projekt, for hold nu kæft, hvor har han sat en høj standard.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter