Feel good-dramaet 'Wild Rose' foregår i Glasgow, hvor en ung rebelsk kvinde drømmer om at blive en vaskeægte Nashville-stjerne.
Rose-Lynn løslades fra fængsel og vender hjem til sin mor, der i mellemtiden har passet Rose-Lynns to unge børn.
Den blakkede fortid og den store skyldfølelse over for børnene, hendes mor og sig selv er svær at kapere, men Rose-Lynn er den fødte fighter, så hun kaster sig ud i det.
Hun får et job som rengøringskone og fokuserer nu på at få sit liv op at stå igen. Men inde i Rose-Lynn lever en drøm og et talent, som ikke lader sig underkue, og snart begynder hendes unikke kamp for at slå igennem som countrystjerne i USA at overtage.
’Wild Rose’ er ikke en musical, men er fuld af musik og især musikkens styrke. På den måde er dramaet både livsbekræftende og opløftende, mens den handler om livets sværeste beslutninger og en fejlbarlig hoverkarakter.
Hovedrollen spilles af Jessie Buckley, som tidligere havde den ledende rolle i Beast, en stor birolle i serien 'Chernobyl' og Oscar-vinderen Judy. Buckley anses som en af morgendagens store stjerner - ikke mindst pga. hendes rolle i 'Wild Rose'. (copyright: kino.dk)
Wild Rose er en god film med nogle gode temaer, og en morale som jeg ikke synes man ser så tit.
En af de ting, som jeg synes løfter filmen gevaldigt er skuespillet.
Det mener jeg især, fordi Jessie Buckley, spiller troværdigt gennem hele filmen, og hun synger virkelig godt. På den måde bliver karakteren troværdigt spillet.
En anden vigtig ting, som fungere er brugen af Countrymusik. Den beskriver rigtig godt stemninger i filmen og bliver brugt i en passende mængde.
Filmen er også god, fordi jeg oplever den kan være underholdende selvom, jeg rigtig ikke ved noget om Contrymusik.
Det er måske også, fordi der er så meget mere i filmen udover musikken.
Historien er også meget stærk og har nogel stærke temaer og en fin morale, som jeg ikke synes man ser så tit.
Den er for det meste troværdigt, men enkelte steder går den hen og bliver en for lykkelig fortælling.
Den lykkelighed går desværre hen og bliver urealistisk, og filmen, der ellers er realistisk, oplever jeg bliver urealistisk, og det synes jeg er ærgeligt.
Men jeg vil stadig anbefale den, fordi den bl.a. har nogle stærke temaer, en god morale, for det meste troværdigt skuespil, en nognelunde god historie og alt i alt en god musikfilm.
Wild Rose er en energisk og rørende film. Dygtige skuespillere hele vejen rundt - fantastisk instrueret.
(INDEHOLDER MILDE SPOILERS, RED.)
Dette er filmen for hende der ikke længere drømmer om at være prinsesse i Barbie-ballet-verdenen. Hende som også er kommet over drømmen om den lidt mere rebelske hovedrolle i Frost-forestillingen.
Handlingen er den, om den grimme ælling, bortset fra at ællingen er smuk og elsket fra start til slut.
Det er den lille pige med svovlstikkerne, bortset fra at hun er velkommen og bliver budt ind alle steder.
Den eneste modgang denne heltinde oplever er sig selv, sin egen narcissistiske, egenrådige, navlebeskuende tilgang til sin hverdag og sin fremtid.
Heldigvis lærer hun at inkludere sine børn, sin mor og aaaaalle de andre som elsker og beundrer hende i den fremtid som indeholder alt hvad en Disneyprinsesse over 16 drømmer om.
Den får to stjerner fordi jeg er imponeret over skuespillernes evne til at præstere i dette fattige materiale og fordi filmen er effektfuldt strikket sammen for at få følelserne og flæberiet i gang.
Det er godt klaret at få mig til at hikste lidt, blandt andet da hovedpersonens tavse datter bløder op og stråler over sin mors storartethed på scenen, da filmen slutter.
Wild Rose er en energisk feel good film, som har hjertet på helt rette sted.
Der er en masse dejlige øjeblikke i den, fyldt med god energi og god kemi mellem skuespillerne.
Selvom at den ikke genopfinder genren, så hyggede jeg med den og den sendte mig ud smilende fra biografen.
Den er rørende. Den er god. Den er rytmisk. Dejlige timer tilbragt i selskab med filmen - og af og til med en lille tårer i øjenkrogen, men oftere med et smil på læben.
Den bevæger sig nok liiiige på grænsen af kliché, men fair nok med det ;o)
Buckley er, i mine øjne, mere overbevisende som sårbar kvinde end som tough woman.
Bruger anmeldelser (7)
Skriv din egen anmeldelse