I filmen 'White House Down' drømmer politimanden John Cale om at arbejde for Secret Service og beskytte den amerikanske præsident i Det Hvide Hus.
Hans datter er begejstret ved tanken om en far som livvagt for verdens mest magtfulde person, men til den endelige jobsamtale får Cale et afslag.
Far og datter må i stedet nøjes med en rundtur i præsidentens berømte residens i Washington, D.C., men timingen kunne ikke have været dårligere.
På samme tidspunkt angribes Det Hvide Hus af en svært bevæbnet paramilitær gruppe, og John Cale må nu gribe til handling for at beskytte sin datter og landets øverste leder.
Hvis handlingen lyder bekendt, er der noget om snakken. ’Olympus Has Fallen’, der fik biografpremiere i foråret, havde stort set det samme plot, men to film om det samme emne er ikke et usædvanligt Hollywood-fænomen.
Meteorfilmene ’Armageddon’ og ’Deep Impact’ fik i 1998 premiere med tre måneders mellerum, og året forinden var der to måneder imellem de vulkanorienterede ’Dante’s Peak’ og ’Volcano’.
Årets andet angreb på Det Hvide Hus er instrueret af Roland Emmerich, der tidligere har ødelagt præsidentens bolig i både ’Independence Day’ (1996) og ’2012’ (2009).
Rollen som familiefar med Secret Service-drømme spilles af Channing Tatum (G.I. Joe), Jamie Foxx (Ray) spiller præsidenten, og der er biroller til bl.a. Maggie Gyllenhaal (The Dark Knight), Jason Clarke (Zero Dark Thirty) og James Woods (Videodrome).
Tja, filmen byder for det meste ikke på noget, man ikke har set før, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var underholdt.
En okay action film fra Emmerich. Der er ikke de store overraskelser men umådeligt mange eksplosioner og CGI effekter.
Skuespillerne har ikke meget at arbejde med ifht. karakterudvikling osv., men på den anden side så er filmen dejlig uhøjtidelig, og stiller ikke noget i udsigt, som den ikke kan holde.
Dette var den første film jeg var i biffen og se efter Olympus has fallen, og må være ærlig, den skuffede stort! Med samme plot som OHF, forventede jeg en pisse god film, og må da indrømme at en havde fede action scener, men underholdnings værdien var ekstremt lav i forhold til OHF..
Som mange siger, så ligner plottet utroligt meget Olympus Has Fallen - dog med enkelte væsentlige forskelle i motivet til angrebet.
Og det er endnu en gang en film i familie med Die Hard. Tuf gut er det forkerte sted, på det rigtige tidspunkt - og redder dagen efter hård kamp (sorry for spoileren, men det havde man vel gættet).
Den overgår på ingen måde Die Hard - men det er en glimrende actionfilm, som dog er skæmmet af at vi lige har været det hele igennem.
Det skal dog ikke ligge filmen til last, den er en lille smule bedre end Olympus Has Fallen, Emmerich kan sine effekter.
... er den ikke, men man kunne sagtens foranlediges til at tænke i de baner. Masser af action, klicheer, one-liners og lone ranger heltemod fra ende til anden.
Channing Tatum fortsætter sin ganske vellykkede fremstilling af antihelten, der tilfældigvis er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, i samme stil som vi så det i GI Joe, hvorimod Jamie Foxx spiller en alt for ung og utroværdig præsident.
Filmen er humoristisk på de rigtige tidspunkter, fyldt med action og gode special effects, men det er ikke nok til at slå "Olympus has fallen".
Når action rykker røv, og IKKE tager sig selv højtidelig, og alligevel holder distancen fra det kvalme - hører jeg englene synge!!!!!
Her er hele pakken! TOTALT langt ude, og dog så mulig! Afleveret for FULD hammer, med de rigtige skuespillere i de rigtige roller!
Der er ikke så meget at sige her!!! Se den før din nabo!!!!!!
har ikke andet at sige end:
den er fantastisk! rigtig godt sat op - generelt er filmen super god.
fedt arbejde!
stor respekt til dem der har været med og hjulpet med filmen!
det er en katastrofe film, og den køre på høj spænding hele vejen igennem, og fantastiske skuespiller de leve sig virkelig ind i deres rolle.
den skal ses.
Bruger anmeldelser (66)
Skriv din egen anmeldelse