Cookie- og Privatlivspolitik

Whiplash

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har grundlæggende en rolig fortælling, men der skabes tiltagende en meget urolig stemning. Stærke dramatiske scener, hvor en sadistisk lærer bedriver psykisk terror på en elev optager størstedelen af filmens scener. Scenerne er ubehagelige og skaber stor uro hos seeren, da forløsning forhales og tvivl om udkommet trækkes til slutningen. Herudover indgår en pludselig bilulykke, der indtræffer som et chok. Da der ikke indgår grafisk og udpenslet fysisk vold, vurderes det at kun børn under 11 år vil kunne blive skræmt.

Se mere på medierådet.dk
19.02.2015
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Whiplash
|
Versioner: se alle
Særvisning m. intro, Originalversion, Særvisning
|

Dramaet 'Whiplash' handler om den unge, talentfulde jazz-trommeslager Andrew Neyman, som er blevet optaget på et af de bedste musikkonservatorier i USA.

Andrew vil gøre alt for at komme til tops inden for sin musiske genre, og da han skal undervises af den frygtede og respekterede dirigent, Fletcher, øjner han muligheden for at blive trænet af en ægte maestro.

Vejen til succes koster dog i bogstavelig forstand blod, sved og tårer. Fletchers metoder er brutale, kontante og ofte uretfærdige, og snart opstår der et helt særligt forhold mellem det musikalske talent og hans lærermester.

'Whiplash' var lidt af en sensation, da den fik premiere på Sundance Film Festival og både modtog publikumsprisen samt juryens hovedpris og siden har dramaet gået sin sejrsgang verden over.*

J.K. Simmons, der i begyndelsen af 00erne blev kendt for at spille den temperamentsfulde chefredaktør, J. Jonah Jameson, i Spider-Man-trilogien, har rollen som den aggressive, men stadig flerfacetterede Fletcher. Som talentet Andrew ses Miles Teller, der er kendt fra bl.a. Divergent.

'Whiplash' modtog Oscars for Bedste klip, Bedste lydmiks og Bedste mandlige birolle (J.K. Simmons). (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (367 votes)
5.2
4.7

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en film, der, som et muskuløst og uhyggeligt velsmurt monster, presser luften ud af ikke bare stakkels Andrew, men også af os tilskuere, der sidder åndeløse tilbage i biografen - i bogstaveligste forstand. Rystede og i sjælden grad fysisk berørte." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Filmens soniske og visuelle klip er som den rene underholdningskunst. Trommespillet er fantastisk." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Whiplash' er et klokkeklart eksempel på, at man kan lave stor filmkunst ud af stort set et hvilken som helst emne, når bare talentet er stort nok. Og så er der tale om skuespil i spitzenklasse." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Whiplash' har bestemt et effektivt drive, lige så effektivt som de klassiske sportsfilm hvor et talent kæmper med sig selv for at blive en vinder. Men 'Whiplash' er også fuld af kejtede krumspring for at få historien til at gå op og dens figurer er så forsimplede, at de får de to hovedpersoner i 'Fifty Shades of Grey' til at ligne rigtige mennesker." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Hver indstilling har sit eget intense pulsslag, og man glemmer flere gange rent at trække vejret, så stærkt er filmens eget åndedræt. Så besættende er 'Whiplash'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "En suverænt højdramatisk fremstilling af et klassisk valg mellem toppræstationen og (resten af) livet." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Som filmen skrider frem, og man indser, at dette er mere end en variation over 'Fame', bliver man draget dybt ind i forholdet. Man er spændt og engageret til det sidste." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
karina

Der er ingen film man SKAL se, men denne film kommer tæt på. Før filmen må jeg indrømme, at jeg ikke brød mig om jazz, men under filmen tog jeg mig selv i at følge musikkens rytme flere gange. Musikken var dragende og uimodståelig på en måde jeg aldrig før har oplevet jazz.
Musikken er dog kun en kulisse for det helt store psykologiske drama, som både foregå indvendigt hos hovedpersonen og udvendigt i dialogen/interaktionen mellem eleven og dirigenten, begge roller spillet fremragende af Teller og Simmons. Teller burde have haft som minimum en oscarnominering.
For mig var filmen en meget sanselig oplevelse. Jeg blev suget ind i fortællingen og reagerede fysisk på dramaet som om jeg så en spændingsfilm; dog var spændingen her udelukkende på det psykologiske plan.
Jeg oplevede ikke på nogen måde filmen accepterede vold som en præmis for storhed. Der er dog ingen tvivl for mig om at hvis man vil til tops inden for et hvilket som helst område, så kræver det ofre - dog ikke i fysisk forstand. Og det var sådan jeg oplevede filmens budskab.

Frank

Whiplash er et monument af lidenskab i bestræbelsen for opnåelse af berømmelse og anselses i jazz verdens mekka NY, shaffer music Academy. Det er en blændende film der bæres af utroligt stærkt skuespil af læren j.k Simmons og eleven Miles Teller, der i sin iver for berømmelse nærmest manisk drives i retning af sindssyge og stress. Det er en kulmination af stærke følelser når ting ikke lykkedes, og et bevis på trods ego, maksimal dedikering og fokus er værd at forfølge.

En vanedannende film der er værd at se to gange.

Wayne

Hvordan skaber man de bedste resultater?

Med ros, motivation, pisk - eller frygt?

Filmen kan ses fra flere vinkler - dels kan den ses som den ultimative kamp for at blive den bedste. Den kan også ses som en psykopats bedste legeplads, hvor han har ubegrænset magt og udøver den, uanset konsekvenserne for det enkelte individ.

Ingen tvivl om at J.K. Simmons fortjener alle de priser, han har modtaget for sin overbevisende rolle som ond mobbemester.

Filmens endelige budskab, virker lidt sløret - for vil den fortælle os at bag al virkelig kunst, der skal være smerte og afsavn. Eller vil den fortælle os at det er vanvittigt at gå så langt for at nå et mål.

Som stor modstander af vold, både fysisk og verbal havde jeg stort besvær med at blive rørt af filmen. Jeg er mener klart at man til enhver tid vil når større og bedre resultater med positiv motivation, end frygt for at fejle.

Hvis man skal summere noget, ud fra handlingen så er det at hvis du vil opnå resultater så kræver det hårdt arbejde. Og det kommer næppe som den helt store overraskelse?

N Cuser/154055

Mere eminent skuespil er sjældent set.

Jan Engel

Ja, det er film man skal se, men den kan kun få 4 stjerner, da der er for mange urealistiske og voldsomme scener i filmen, som reducerer glæden ved at opleve et spirende talent.

Pisken er alt for dominerende, og man bliver mere og mere overbevist om, at gulerod og inspiration er en meget bedre måde at skabe talent på. Især indenfor jazzen, hvor improvisation og følelser og stemning spiller en meget større rolle end om man spiller en anelse for hurtigt eller for langsomt.

Men, enjoy!

Sophus

Hvad er værst? En dårlig film der bliver set af en masse, eller en god film der bliver set af få? Jeg synes det er det sidste.

Efter at have set 'Whiplash' gik jeg helt ekstatisk ud af biografen. Da jeg kom hjem og skulle give den sine velfortjente 6 stjerner, så jeg at 'Whiplash', på trods af sin "Oscar-buzz" kun er den 10. mest sete film fra sidste uge, overgået af film som 'Min Søsters Børn og Guldgraverne' og værst af alt '50 Shades of Grey'. Jeg ved ikke hvorfor danskerne vælger 'Whiplash' fra, men man snyder i den grad sig selv for en fantastisk filmoplevelse på så mange planer hvis man ikke skynder sig i biografen og ser 'Whiplash'.
Så til dig der ikke har set 'Whiplash', kommer her 5 Grunde til at du skal smide alt du har i hænderne og tage ind og se den.

1) Skuespillet - Det kan man på ingen måde komme uden om - I en film, der er så drevet af sine to hovedkarakterer, bliver skuespillet nødt til at være i topklasse - og skuespillet i 'Whiplash' er virkelig af aller højeste karat. J.K. Simmons fortjener al den omtale og alle de priser han har fået, og Miles Teller giver samtidigt også en helt igennem fantastisk præstation. Er du til film med store skuespilspræstationer, er 'Whiplash' noget for dig

2) Musikken - Da 'Whiplash' handler om en jazztrommeslager, kan det ikke komme som den store overraskelse at det ene sprøde jazznummer efter det andet pryder lydsiden i 'Whiplash'. Klipningen er også meget musisk i sin rytme, hvilket betyder at musikken virkelig kommer i fokus. Er du til jazz, vil denne film forkæle og måske endda udfordre dine ører.

3) Intensiteten - Den måske største grund til at det store publikum ikke tager ind og ser 'Whiplash' er nok den, at filmen handler om en jazztrommeslager. Men 'Whiplash' er lige så intens og nervepirrende som de allerbedste thrillere, og det skyldes primært det ufatteligt intense psykologiske spil mellem lærer og elev. Ca. 20 minutter inde i filmen røg jeg helt ud på kanten af biografsædet og jeg blev der helt indtil den ekstremt nervepirrende slutscene hvor jeg nær var faldet ned. Whiplash vil få dit hjerte til at banke ligeså hurtigt som tempoet på afslutningsnummeret 'Caravan'

4) Budskabet - Whiplash stiller spørgsmålet "Er det okay at ofre sin menneskelighed, for at blive den allerbedste?" Og det der gør den så fantastisk er, at den ikke besvarer spørgsmålet. Whiplash opfrodrer til at man sætter sig i Andrew Neiman's sted og spørger sig selv: "Ville jeg vælge den søde kæreste, eller ville jeg blive verdens bedste?" Det kan snildt føre til en dyb samtale over middagsbordet

5) Helhedsoplevelsen - Whiplash er en film, der med sin intensitet, sublime lydside, fantastiske skuespilpræstationer, ført an af J.K. Simmons, og den måske bedste slutning i filmhistorien, vil feje gulvtæppet væk under dine fødder og sidde fast i dine tanker lang tid efter du er gået ud af biografsalen. Jeg kan ikke anbefale denne film nok.

Bjarne Vitting Hougaard

Meget intens. Fra start til slut kunne man knap trække vejret, og hovedpersonens følelser, vilje og benhårde kamp for at nå toppen kunne mærkes helt ud i biografsæderne. Helt klart et must-watch

Cylia

Jeg elsker den her film! Miles Teller er genial og spiller fantastisk! Jeg havde ikke regnet med det store af ham da de andre ting jeg har set ham i, ikke har givet ham pladsen. Men jeg er helt vild med ham nu! Han er i mine øjne klart forbigået ift. oscar nomineringer.

Det var 100% fortjent med en Oscar til J.K.Simmons, han er perfekt til rollen og du både har ondt af ham og hader ham på en gang i rollen som læreren Fletcher.

SE FILMEN!!! Og forbered dig på at få en pludselig interesse for musikken :)

Tanjasl

Jeg er betaget af historien og ikke mindst musikken. Både Miles Teller og J. K. Simmons leverer solide skuespiller præstationer, sidstnævnte viste sig også en oscar værdig. Man opsluges af historien der på mange måder skildrer et barsk miljø hvor man må opgive meget for alene chancen for at nå sine drømme. Filmen leverer desuden en fortælling om en mand der både er dygtig, frygtindgydende, lidet charmerende og hævnrig. Filmen har åbnet mine øjne for det smukke i jazzen, der bestemt skal udforskes mere. Håber på at se mange flere film som denne i 2015.

Andreasuser/43176

Fantastisk film - kan varmt anbefales.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.