Dramaet 'Whiplash' handler om den unge, talentfulde jazz-trommeslager Andrew Neyman, som er blevet optaget på et af de bedste musikkonservatorier i USA.
Andrew vil gøre alt for at komme til tops inden for sin musiske genre, og da han skal undervises af den frygtede og respekterede dirigent, Fletcher, øjner han muligheden for at blive trænet af en ægte maestro.
Vejen til succes koster dog i bogstavelig forstand blod, sved og tårer. Fletchers metoder er brutale, kontante og ofte uretfærdige, og snart opstår der et helt særligt forhold mellem det musikalske talent og hans lærermester.
'Whiplash' var lidt af en sensation, da den fik premiere på Sundance Film Festival og både modtog publikumsprisen samt juryens hovedpris og siden har dramaet gået sin sejrsgang verden over.*
J.K. Simmons, der i begyndelsen af 00erne blev kendt for at spille den temperamentsfulde chefredaktør, J. Jonah Jameson, i Spider-Man-trilogien, har rollen som den aggressive, men stadig flerfacetterede Fletcher. Som talentet Andrew ses Miles Teller, der er kendt fra bl.a. Divergent.
'Whiplash' modtog Oscars for Bedste klip, Bedste lydmiks og Bedste mandlige birolle (J.K. Simmons). (copyright: kino.dk)
Whiplash er for mig en af de store overraskelser inden for film.
En klassisk film hvor både Miles Teller og j.k Simmons spiller mega godt.
De er med til at gøre filmen til det den er, og ikke mindst ondskaben mellem dem.
Fuldt fortjent at j.k Simmons fik en Oscar for sin rolle i filmen.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så medrevet og investeret i en films drama, som den her. Man bliver revet godt ind i brutaliteten, og jeg tør slet ikke tænke på hvilken et brag det må have været, at opleve den i Biografen.
Den er god til at lave syret suspense, ved hjælp af musikkens power. Blod, sved og tåre, og fyldt med knald gode præstationer af både Miles Teller og J.K. Simmons! Simmons er dog i den grad udestående!
Filmen kommer måske ikke på en direkte konklusion på dens mange interessante spørgsmål, men formår at sætte en masse tanker igang hos en.
En film der i den grads skal ses, hvis man vil blæses væk af uforudsigelig suspense og vildt brutalt drama!
Se Whiplash! -du vil se en film som aldrig før :)
Det er helt klart skuespillerpræstationerne der bærer denne film, for handlingen er rent "Fame", "Flashdance" og andre lignende film op og ned af en hals.
J.K Simmons er fænomenal og for Lektor Blomme til at fremstå som en stammende børnehavepædagog.
Desværre benyttes der i stor stil alt for mange overdrivelser for at tegne en pointe - enhver der ved bare en lille smule om trommespil, ved godt man ikke bløder så meget fra hænderne af at spille på trommer - heller ikke med uøvede hænder. Det er at tale lidt ned til tilskuerne at udpensle Niemans genvordigheder med leve op til Fletches forventninger på en så malerisk måde.
Men to timers super god underholdning hvis man elsker gode skuespillerpræstationer, jazz og trommesoloer.
Jeg følte mig godt underholdt, men måtte altså bruge lidt krudt på at abstrahere fra de urealistisk blødende fingre og hænder.
Jeg har læst mig frem til at der var tilføjet blod men hans fingre havde det heller ikke for godt i følge IMDb http://www.imdb.com/title/tt2582802/trivia?item=tr2096523
Der er også noget andet interessant trivia som jeg kan anbefale at læse da jeg selv mener at det giver filmen en større betydning.
Whiplash er en fantastisk stille, lille film - i stor format med god lyd på! Udover slag på trommerne bliver der spillet på følelser, blod, sved og tårer, og passionen for at gøre noget, fordi man ved, at man kan - selvom man ikke kan det endnu.
Gør dig selv dne tjeneste at se den - du vil ikke fortryde det!
Lidt uhyggelig og vel også autentisk med sådan en lærer, som jeg selv har prøvet en snert af...God musik og godt filmet
God film og godt skuespil, men jeg faldt dog i søvn fordi den er rimelig langtrukken.
Selve historien er tankevækkende!
Hvorfor så det? Fordi lyd, skuespil og billede går op i en højere enhed, og den slags skal opleves i en biograf.
Der er ikke så meget andet end at sige, at man vil fortryde, hvis man ikke får den set, og hvis du ikke får gjort det i biografen, så se den i det mindste med et ordentligt anlæg og tv derhjemme :)
Der er ingen film man SKAL se, men denne film kommer tæt på. Før filmen må jeg indrømme, at jeg ikke brød mig om jazz, men under filmen tog jeg mig selv i at følge musikkens rytme flere gange. Musikken var dragende og uimodståelig på en måde jeg aldrig før har oplevet jazz.
Musikken er dog kun en kulisse for det helt store psykologiske drama, som både foregå indvendigt hos hovedpersonen og udvendigt i dialogen/interaktionen mellem eleven og dirigenten, begge roller spillet fremragende af Teller og Simmons. Teller burde have haft som minimum en oscarnominering.
For mig var filmen en meget sanselig oplevelse. Jeg blev suget ind i fortællingen og reagerede fysisk på dramaet som om jeg så en spændingsfilm; dog var spændingen her udelukkende på det psykologiske plan.
Jeg oplevede ikke på nogen måde filmen accepterede vold som en præmis for storhed. Der er dog ingen tvivl for mig om at hvis man vil til tops inden for et hvilket som helst område, så kræver det ofre - dog ikke i fysisk forstand. Og det var sådan jeg oplevede filmens budskab.
Bruger anmeldelser (36)
Skriv din egen anmeldelse