Cookie- og Privatlivspolitik

Watchmen

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
20.03.2009
| |
2 timer 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Watchmen
|

'Watchmen' foregår i et alternativt 1985 i USA, hvor Dommedagsuret viser hvor anspændt USA's forhold til Sovjetunionen, og viseren står konstant ved fem minutter i tolv.

Da den tidligere superhelt The Comedian bliver myrdet, beslutter hans tidligere makker, den udbrændte maskerede hævner Rorschach, sig for at afsløre forbrydelsen. Men komplottet viser sig mere vidtgående og foruroligende, end han havde kunnet forestille sig.

Nogen vil dræbe og miskreditere superhelte, og det går op for Rorschach, at komplottet har forbindelse til en fælles fortid. For at undgå potentielt katastrofale konsekvenser for fremtiden samler han derfor sine tidligere forbryderbekæmpende superhelte-kollegaer, som alle har trukket sig tilbage.

Deres nye opgave bliver at holde øje med menneskeheden… men hvem holder øje med The Watchmen?

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2620 votes)
4.4
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... hele projektet er lagt ambitiøst an af instruktør Zack Snyder ..., der komponerer perfekt æstetiserede billeder... Kun i sjældne øjeblikke har man den trygge fornemmelse af, at han har fuldstændigt styr på sin film..." (Ann Lind Andersen) ()

  • Børsen

    "Skønt visuelt bjergtagende er her tale om en stor, bombastisk actionfilm i forlænget spilletid, og den slags falder tungt." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Ikke én replik falder tættere på kitsch end kult, og billedsiden er overlegen. For min skyld kan vi godt kalde 'Watchmen' for superheltefilmens 'Citizen Kane'." (Jacob Wendt) ()

  • Ekstra Bladet

    "en sjældent modig blockbuster, der bestemt ikke lefler for laveste fællesnævner. Sammen med ’Dark Knight’ har ’Watchmen’ hævet overliggeren for tegneserie-filmatiseringer betragteligt. En imponerende præstation." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Men kan man li' at se en mand få begge arme savet af, en anden få hjerneskallen flækket med hug fra en slagterøkse eller et par glubske hunde slås om den afrevne arm fra en lille myrdet pige, så er man godt underholdt, men i mine øjne også noget, nej, meget til en side." (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    'Sjældent har en af tidens hybride ’tegneseriefilm’ ligget tættere på operaens sceniske gensplejsning af koncert og drama. ... [N]år Snyder hælder terrorbalancens tro og tvivl i dekonstruktionens massemedie-blender, bliver klodens forventede selvdestruktion til sublimt skamløs underholdning.' (Søren Vinterberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars

Så for nyligt Zack Snyders version af Justice League og var så utroligt skuffet. Kom så i tanke om Watchmen som ubetinget er min favorit superheltefilm. Dyster, mørk og voldelig. Virkeligt interessante karakterer og så tilmed et forrygende soundtrack. Se den før din nabo!

GiwizZeni

Det er i øjeblikket lidt af en nationalsport på nettet at skælde ud på instruktøren Zack Snyder og give ham skylden for alt muligt. ”Han har ødelagt Superman!” eller ”Han skulle aldrig have været sat i spidsen for DC med deres seneste filmatisering ’Batman v Superman: Dawn of Justice’.” Jeg er ikke selv den store fan af de to nævnte film, men at udråbe ham til at være det værste der er kommet ud af Hollywood siden Michael Bay er noget hårdt, efter min mening. Der var faktisk et tidspunkt, for ikke så længe siden, hvor alle så ham som visionær. Jeg ser ham stadig som sådan. En visuelt dygtig instruktør der har gjort langt mere godt end ondt for tegneseriefilmatiseringer. Jeg tror bare vi har glemt nogle af hans tidligere bedrifter. Derfor kunne jeg godt tænke mig at anbefale alle der er bare en lille smule til denne genre, at se eller gense hans filmatisering af min personlige favorit tegneserie eller grafiske novelle – som man jo kalder tegneserier når man skal være lidt højkulturel: ’Watchmen’.

Først lidt om det tegnede forlæg. ’Watchmen’ (1986-87) er en utrolig kompleks og gennemtænkt tegneserie, der satte nye standarter for genren. Den var det additive resultat af forfatteren Alan Moore og tegneren Dave Gibbens nærmest Lennon/McCartney’ske samarbejde. Mange betegner den i dag som ’The Citizen Kane of Comicbooks’. Et selvrefererende postmoderne mesterværk, der vendte op og ned på alle superhelte-konventionerne. Det er ingen overdrivelse, for den brød alle regler for hvad en tegneserie er og hvad man kan gøre med den. Den var totalt nyskabende og fik øjeblikkelig klassikerstatus. ’Watchmen’ er den eneste tegneserie på TIME Magazine’s Top-100 liste over de største engelsksprogede litterære værker i det tyvende århundrede. Noget af det der gør den så unik, er at den udforsker vores syn på superhelte og deres syn på os – altså hvis de fandtes. Den behandler spørgsmål som: Hvad hvis der virkelig fandtes superhelte? Hvordan ville det påvirke vores verden, politik, etik, religion og måde at tænke på generelt. Hvad ville det være for typer der klædte sig ud, for at udøve maskeret selvtægt? Hvad ville drive dem? Og hvordan ville sådanne typer udvikle sig over tid? Som den første tegneserie prøvede den at udforske psykologien bag superhelte. Hvad ville det gøre ved et menneske at få gudelignende kræfter? Hvordan ville det påvirke ens psyke, ens omgivelser og ens liv? Men også spørgsmål som: Hvorfor har vi i det hele taget skabt en hel industri af superheltefiktion og hvad er det for arketyper der går igen og igen indenfor denne genre og hvorfor lige netop disse typer? Svarene er ikke entydige, ej heller rare. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, som læser bestemmer man selv. Derudover går den et skridt videre og behandler filosofiske temaer, så som: retfærdighed og selvtægt, tid og rum, idealisme og kompromis, moral og dobbeltmoral, almagt, afmagt og magtmisbrug. Måske er det mere science-fiction, en ’Hvad nu hvis-historie’, end det er en superheltehistorie. Og det er måske i virkeligheden grunden til både dens succes som graphic novel og dens – lad os kalde det – lidt svingende succes som film. For lad os bare være realistiske, både før og efter filmens premiere, var der mange der mente at ’Watchmen’ var tegneserien der ikke kunne filmatiseres.

Men det var altså ikke desto mindre denne mastodont af en tegneserie Zack Snyder kastede sig over at filmatiserer. Uanset hvad man mener om resultatet, må man erkende at han var ualmindelig modig. Han havde lavet succeser på film før denne, først det vellykkede remake ’Dawn of the Dead’ og dernæst filmatiseringen af en anden graphic novel, Frank Millers ’300’.

En lille smule om selve handlingen. Historien foregår i et alternativt univers i midt firsernes USA. Alternativt univers i den forstand at der altså findes superhelte og at det har formet historiens gang siden 30’erne, så USA f.eks. kom sejrrigt ud af Vietnam og Nixon stadig er præsident i 1985. Men den kolde krig er på sit værste, verden er delt i to og står overfor altødelæggende atomkrig. Superhelte er af regeringen og samfundet blevet tvunget til enten at gå på pension eller blive retsforfulgt. Nogle få er tilbage, dog degraderet til nationens viljeløse hånddukker. (Hovsa! Hvor mon Marvel fik ideen til deres 'Civil War' fra tilbage i 2006?) I denne verdenssituation er en seriemorder på spil. En efter én slår han de nu pensionerede tidligere superhelte ihjel. Kun Rorschach – et medlem af den hedengangne superheltegruppe Watchmen – er på sporet af morderen og den konspiration der ligger bag og historien fokuserer nu på de seks tidligere medlemmer af ’Vogterne’.

Nu til Zack Snyders filmatisering. Nogle fandt den rodet og underlig og det er der egentlig ikke noget at sige til, hvis man ikke i forvejen kendte noget til tegneserieforlægget. Det er en meget stor mundfuld at kaperer og kender man ikke Alan Moores historie, kræver det i hvert fald at man ser filmen flere gange, før den rigtigt giver mening. Er man mere til de konventionelle superheltehistorier, så er springet også stort og krævende. Forlaget Interpresse der udgav de originale albums på dansk, brugte meget rammende betegnelsen: ’Superhelte for voksne’. Det Zack Snyder helt grundlæggende gør godt her, er at han går til opgaven med den rette respekt for forlægget. Igen og igen løfter han hele scener direkte ud af tegneserien. Filmens billedside rammer originalen så præcist, at nogle kritiserede ham for bare at plagierer tegneserien. Men jeg hælder mere til ’why fix it, if it ain’t broken?’ Selvfølgelig er der ting der ikke blev plads til i filmen. Selve afslutningen er f.eks. forenklet, men det er faktisk ufatteligt så loyal Snyder er og så få ændringer han foretager. Historiens fragmentariske fortælleform er bibeholdt med filmens mange flashbacks. Hele tegneseriens design er bevaret og bare forbedret eller opdateret, dens look og stemning er hele vejen intakt. Det er mørkt, R-rated neo-noir. På meget raffineret vis blandes 1950’ernes enfoldige superhelte patos, med postmodernismens udspekulerede selvironi. Det er sublimt og visuelt så blændende underholdning, at jeg hverken før eller siden har set noget lignende. Filmen er lang – 160 minutter – men det kan ikke være anderledes, hvis ikke man skal ud i en filmtrilogi – og helst en af dem der er i 4 dele… Men den føles ikke lang, for den intelligente historie bakkes op af et forrygende tempo, storslået produktions design og et nærmest kommenterende pragtlydspor med hits fra Bob Dylan, over Janis Joplin, til Leonard Cohen.

En så kompleks historie kan ikke blive til en enkel og ligetil film, man kan snuppe med på vejen som en hurtig sandwich. Der er ikke ret mange hjørner der kan skæres og hvis man havde sat sig for at simplificerer historien yderligere, tør jeg slet ikke tænke på hvordan resultatet ville være blevet. Det er underholdning på et højt plan, der stiller krav til publikum. Det er ikke ’Spider-man’ eller ’The Avengers’. Det er så uendelig meget mere. Og tager man i betragtning hvor mange år der gik fra superheltenes fødsel tilbage i 1930’erne og indtil ’Watchmen’ udkom og ændrede på det hele, så kan man måske argumenterer for at filmatiseringen af ’Watchmen’ kom 10 år for tidligt. Superhelte-biografpublikummet var måske endnu ikke klar til en film, der var så langt fremme i skoene. Heldigvis har vi alle stadig mulighed for at se eller gense Zack Snyders ’Watchmen’, den er ikke blevet mindre aktuel siden dens premiere i 2009. ”Who watches the Watchmen?” Det gør jeg! Igen og igen - og med stor fornøjelse.

Wayne

Spændende at læse om de oprindelige tegneserier - som jeg også er kæmpe fan af.

Og jeg har også lige genset filmen - den holder i den grad.

Nikolaj

Filmen er mørk hele vejen igennem, og det går hurtigt op for en, at det ikke er en helt almindelig superheltfilm, som man lige ser. Men den bygger på noget, som kunne havde sket( I langt ude forstand) Og bygger på en vigtig periode i verdens historien: Den kolde krig, og selvfølgelig atomvåbnet som omdrejningspunkt.

Man sidder ikke og er super underholdt, eller griner i filmen. Men man ser den lidt som en super fed psykologisk thriller om en rigtig periode i verdenshistorien, og så bare nyde Zack Snyders visuelle stil, og de rå fede action-scener.

HeleneColor

Jeg har ikke haft genskab til Watchmen før, men nu har man set filmen. Det er en ganske udemærket superheltfilm udover det sædvanlige, som Avengers og Batman osv...
Det er god underholdning, med noget af et soundtrack i baggrunden (Har Guardians of the Galaxy fået inspiration fra filmen her?). Spændende karakter og noget at et univers de lever i.
- Men filmen er god, er glad for at jeg har set den, vil højtsandsynligt se filmen igen på et tidspunkt.

Bjarke

Watchmen er en anderledes superheltefilm, hvor de gode ikke altid viser sig at være gode, og hvor de onde ikke altid viser sig at være onde. Filmen ligger et godt stykke væk fra den mere gængse superheltefilm, og mange af de anmeldelser af filmen eller folk, jeg har talt med om filmen, synes enten at elske eller hade den. En ret så naturlig konsekvens af dens anderledes natur. Selv kan jeg ret godt lide den.

Filmens kombination af film-noir (eller neo-noir, som det jo er) og superheltegenren er ikke noget nyt, det gjorde Christopher Nolan også med sin Dark Knight-trilogi (hvoraf kun de to første var udkommet ved Watchmens udgivelse). Dog er film-noir elementerne en del mere udtalte i denne film end hos Nolans Batman-film. Vi har et mordmysterie, en storby, hvor det altid regner, kriminalitet overalt og en meget fatalistisk udlægning af verden - den er nemlig truet at atomkrig mellem Østblokken og Vestblokken (filmen foregår i 1980'erne under Den Kolde Krig)! Samtidigt har vi så en række superhelte med nærmest klassiske dragter, og som kan nedlægge store rækker kriminelle. Disse superhelte er dog underlagt deres samtid og den historiske udvikling, og ikke alle af dem er rendyrket gode, især The Comedian.

Det skal siges, at jeg har set både theatrical cut og ultimate cut. Selv synes jeg, at ultimate cut er alt for lang, især grundet en række animerede sekvenser, der udgør en lille selvstændig historie. Denne historie løber parallelt med hovedhistorien, men mens den er ret god i sig selv, så virker den altså overflødig.

Ud over blandingen af film-noir og superhelte, så fungerer skuespillet, musikken, og det æstetiske også ret godt, især de to sidstnævnte. Dette taget i betragtning sammen med de polariserede syn på filmen, så vil jeg generelt anbefale folk at se den. Du kunne jo være en af dem, der vil kunne lide den. Skulle den så falde i din smag, så kan du vælge at se ultimate cut, altså mener jeg, at du skal starte med theatrical cut.

Frank

Mesterværk

Film Nørden

Det er en super fed film som på sin helt egen måde formår at give superheltegenren en hel ny side. Der er så mange forskellige aspekter og det er alt sammen yderst overvældende og gør, at man første gang man ser den bliver yderst betaget af dens nytænkning. Dog er den meget lang, hvilket gør, at man virkelig keder sig anden gang man ser den... Dette er desværre en af de film som kun bør ses en gang... F.eks. var Avatar en godbid uden lige for ens øjne, hvilket gjorde, at man ikke så så hårdt på historien som var så mange gange dårligere end dens teknologiske niveau, før anden gang man så den - denne film er i modsætning til Avatar baseret på handling frem for underholdning (i hvert fald indenfor samme boldgade) og det gør, at den er en smule kedelig anden gang man ser den, da der ikke sker så meget nyt ud over den konflikt som filmen er spillet op omkring... derfor en KANON god film, men mister minimum 1 stjerne for hver gang man ser den... so DONT!

Line FS

Den var vist ikke lige mig... Alt for meget, og for voldelig... Seriøst! Jeg synes endda den var kedelig - og jeg fattede virkelig ingenting, hahaha! Så den vist aldrig færdig...
Superhelte film er nu heller ikke altid mig..

Mike

Lidt skuffende film, det der trækker filmen mest op er at vi følger rorschach, og at han har den rolle han har.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.