Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Warm Bodies

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
07.02.2013
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Warm Bodies
|

I filmen 'Warm Bodies' blander Jonathan Levine (50/50) horror og romance.

R er en ung mand i dyb eksistentiel krise - han er nemlig en zombie! Vi befinder os i fremtiden. Amerika er kollapset, hærget af krig, og halvdelen af befolkningen er blevet til kødædende, levende døde.

R er, som sine medfæller, identitetsløs, styret af barbarisk sult og ude af stand til at sige et eneste ord. Alligevel længes han efter mere end at suge blod og gnaske indvolde, og inderst lever han et liv fuld af drømme.

Disse drømme kommer inden for rækkevidde, da R en dag æder en teenagedrengs hjerne og derigennem oplever drengens minder. R beslutter at sig for at skåne offerets kæreste, Julie.

Et akavet, men intenst forhold til menneskepigen tager form, og det unikke bånd mellem de to skal vise sig at få omfattende konsekvenser.

'Warm Bodies' er baseret på Isaac Marions bog af samme navn fra 2010, og de amerikanske anmeldere fremhævede bogens hovedkarakter som muligvis det mest sympatiske monster siden Frankensteins.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (230 votes)
4.4
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med kærlige nik til 'Romeo og Julie' fortæller 'Warm Bodies' en sjov og sød historie om de absolutte modsætninger der mødes. [...] skør, skæv og svær ikke at holde af." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "...instruktør Jonathan Levine [...] har lavet en sød, romantisk og underholdende zombiefilm om kærlighed." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Personligt ville jeg ønske, at 'Warm Bodies' mere konsekvent havde placeret sin varme zombie-numse på ét sæde fremfor hele tiden at flytte sig mellem kærlighedsdrama, komedie og decideret splatter." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Visuelt ganske imponerende og pointeret. Skuespillerne er o.k." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'Warm Bodies' er en vittig gennemgang af zombiefilmens klicheer, hvor indierockens tilbagelænede outsiderkultur erstatter Twilight's reklamelækre overmenneskeæstetik." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jakob P.

Denne film giver udtrykket "at være dødforelsket" en helt ny betydning, og jeg synes kombinationen af zombiefilm, romantik, action og komedie er en udmærket blanding, og den er ikke set før på denne måde. Denne her film er helt klart noget andet, end de sædvanlige hardcore zombiefilm man plejer at se, og når der ellers er kødædende zombier involveret. Warm Bodies giver et helt andet og nyt billede af zombier, som i dette tilfælde er ved at heale sig selv og blive til mennesker igen. Den anden slags som ikke står til at redde, de kødædende skeletter, er en helt anden slags som helt klart er de onde i filmen. Det er helt klart et nyt pust i genren, og det er et stort plus for mig, som ellers også kan lide de mere hårde zombiefilm.

Verden er i fremtiden fyldt med kødædende zombier, og de mennesker som er tilbage, jagter og dræber zombier for at overleve. Zombien "R" lever en helt og almindelig tilværelse for en zombie med menneskelige tendenser, han er en zombie som jager og spiser mennesker, og helst deres hjerne så man kan få glæde af deres minder. Da "R" spiser hjernemasse fra en ung mand han dræber, får han en pludselig indskydelse at redde hans varmblodede kæreste Julie, fra et zombieangreb. Dette bliver ikke sidste gang "R" redder Julie fra et angreb, og dette bliver starten på et meget specielt venskab, som vender op og ned på verdensordenen. Hvis ellers Julie kan holde sig levende, og R kan holde sig levende død længe nok.

I Warm Bodies er verden hærget af krig, og fyldt med kødædende zombier, men det er de kødædende skeletter man skal frygte mest i denne verden. De jager nemlig alt med en puls. Zombierne jager og spiser også mennesker, men de fleste af dem har ikke helt mistet det menneskelige aspekt, og det gør at de stadig har en hel del menneskelige tendenser. Det er en helt ny side af zombie-film, som jeg personligt ikke har set før. Jeg synes det er rigtig fedt at der også er humor med i filmen, filmen har helt sikkert nogle sjove og spøjse øjeblikke, som også gør filmen god. Jeg synes kærlighedsaspektet er meget godt fortalt i filmen, men det faktum at det er kærlighed mellem en zombie og et menneske gør det meget akavet, meget mærkeligt og meget sjovt på samme tid. Warm Bodies er generelt en god oplevelse, og god underholdning at se.

Wayne

Nu bliver det ligefrem genreopdelt, i rene zoombiefilm og komedier. Det nye ved denne er at man også hiver kærlighed med, og den var svær at se komme - Zoombierne har altid været lidt nogle dødbidere. Når det er sagt, så tilfører den altså ikke noget nyt til film, generelt.

Lukas

Okay alle teenage kærligheds film som prøver at blive den nye twilight, se det sådan her man gør det :-D

Bjarke Friis Kristensen

Det er oplagt at drage paralleller mellem Warm Bodies og Twilight. Ja, faktisk er der flere fællestræk – desværre. Begge suger livet ud af ellers skræmmende og fascinerende skræk-skabninger. Begge tumler rundt med den umulige kærlighed mellem monstre og piger. Begge har kønne teenagere i hovedrollerne som hormonforvirrede papfigurer. Bum.

- Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=14910

Lea

Der er faktisk ikke så meget at sige end: mega god film som man bare skal se!

René Nørgaard

Meget anderledes og sjov film.
Se den hvis du kan lide zombiefilm;)

Sune

Warm Bodies er på mange måder en rigtig god zombie film af slagsen!

Filmen bryder med den traditionelle zombie genre på en meget overbevisende måde. Både med godt skuespil og med en herlig historie. En film der bestemt skal ses!

Filmen kan beskrives som en anderledes udgave af Romeo og Juliet - så giv den en chance hvis du har lidt varme i hjertet ;)

Anzu

forventer du en seriøs film - så er du gået forkert.

det er en hylende sjov film, hvis den altså er efter din humor.

Frank

o.k. film

Angel88

den var rigtig god og sød og romantisk. den skal helt klart ses igen :)
der var nogle gange hvor jeg ikke kunne lade vær med at smile eller grine :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.