Cookie- og Privatlivspolitik

War Dogs

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en spændingspræget grundstemning, og den indeholder flere scener med trusler, skyderi og slagsmål. I én scene tages en hovedperson til fange midt om natten, og han får voldsomt bank og trues med en pistol. I en anden scene er hovedpersonerne under heftig beskydning i en biljagt. Da volden ikke er udpenslet, og da filmen også indeholder humor, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
25.08.2016
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
War Dogs
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

I filmen 'War Dogs' møder den unge David Packouz sin gamle skolekammerat Efraim Divelori efter flere års adskillelse.

Efraim er i mellemtiden blevet velhavende ved at sælge våben til hæren via en ukendt regel, der giver små firmaer mulighed for at byde på militære kontrakter.

Vennerne slår sig sammen om at finde alle de kontrakter, som de store spillere ikke gider beskæftige sig med, og snart ruller pengene ind.

David og Efraim begynder nu at se sig om efter endnu mere lukrative aftaler, og muligheden byder sig, da de opdager en ordre på 300 millioner dollars om levering af våben til de amerikanske allierede i Afghanistan. Men en så massiv aftale har de aldrig beskæftiget sig med før, og snart er makkerparret ude, hvor de ikke kan bunde.

'War Dogs' ligger i grænsefeltet mellem drama og komedie, selvom den er instrueret af manden bag de vældig sjove Hangover-film. Historien er baseret på virkelige begivenheder, skildret af Guy Lawson i Rolling Stone-artiklen 'Arms and the Dudes'.

Filmholdet har endvidere været i dialog med den rigtige David Packouz om hændelserne. I filmen spilles han af Miles Teller fra bl.a. Whiplash, og hans excentriske ven, Efraim, portrætteres af den dobbelte Oscar-nominerede Jonah Hill. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (221 votes)
4.4
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmen fungerer bedst på opturen, men er stadig fascinerende på nedturen, selv om den er sværere at få til at rime med dens til tider lyse og ret muntre tone." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "En okay skildring af krigens korruption [...], men trods kulsort humor, fint skuespil og sjove 'Scarface'-referencer, mangler man følelsen af sympati og forståelse for de unge mænd og deres grådige valg." (Michael Lind)

  • Politiken

    "Tellers David er den normale identifikationsfigur, mens Hills psykolatter berettiger det ironiske spil på 'Scarface'. Et godt grin med en grim smag og en frisk film for initiativrige unge mennesker." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
mojtaba

jeg ska se den film den se fandme godt ud

David

Filmen bygger på en virkelig begivenhed hvor 2 unge mænd fik en god ide og blev rige "over night".
Selve historien om hvordan de gør og efterfølgende forvalter firma ,penge og deres indbyrdes forhold finder jeg fascinerende og kan helt klart anbefale filmen til andre.

GiwizZeni

Der er ikke meget nyt i film der fremstiller unge, hvide, amoralske og kyniske mænd som sjove, friske og i det hele taget smarte forbilleder for alle vi andre lovlydige idioter. Selvfølgelig er der forskel på hvordan det gøres. Jo, Olsen Banden er kriminelle, men vi holder med dem alligevel og håber på at kuppet for én gang skyld går godt. Og så er der en film som ’War Dogs’. Med sin komedietrailer, udprægede ”Tømmermænd i Vegas-stemning” og generelle fremstilling af de gode og smukke sider af rigdom, bliver den lidt af en reklamefilm for det fede i at være våbenhandler. Det er sjovt, spændende, kun lidt ulovligt – men i virkeligheden moralsk meget anløbent. Jo, vi følger dem da både op og ned af rangstigen, men det er tydeligt at Todd Phillips more sig mest med opturen. Det er her reklameæstetikken, popmusikken og de friske replikker falder. Selvfølgelig går det galt og det skal vi da retfærdigvis også se, men da er det mere bruddet på venskabet der fokuseres på. Jeg ved godt at våbenhandel er en legitim branche, men det er ikke uden grund at man kalder dem for ’Dødens Købmænd’. Det aspekt gider Todd Phillips ikke beskæftige sig med, for det er jo ikke sjovt.

For at en film om et sådant emne skal fungere, må filmskaberne indledningsvis beslutte sig for en tone og en tilgang til emnet. Hvordan forholder vi os til det her emne? For det kommer til at være afgørende for hvordan vi vil skildre det. Vil man gå ”all-in” og helt amok uden nogle moralske skrupler, som i f.eks. ’Scarface’? Vil man skildre en etisk anløben branche med en kynisk distance, som i ’Lord of War’? Eller vil man prøve at kortlægge branchen ved at gå bag kulisserne og vise vanviddet, som i f.eks. ’The Big Short’? Det er her det store problem ligger for mig med ’War Dogs’. Instruktør og manuskriptforfatter Todd Phillips og hans team, har ikke besluttet sig for deres tilgang til et både svært og kontroversielt emne. Skal det være et autentisk drama om en af verdens mange betændte pengemaskiner eller bare en vild ”Tømmermænds-komedie”? Det er et nyt og mere alvorligt emne Todd Phillips tager op og det er da modent af ham. Det viser måske også at han har ambitioner om at lave andet og mere end sine efterhånden ret flade komedier. Men jeg synes ’War Dogs’ ender med at sætte sig mellem stolene.

Ros skal filmen have for 1) at være en original ide og ikke bare et reboot eller en sequel. 2) De to hovedroller gør det ret godt. Miles Teller er måske lidt blank, men det er nok helt bevidst, både for at vi som publikum har et nogenlunde neutralt fokuspunkt i ham, men også fordi de fleste skuespillere vitterligt ville blegne sammenholdt med Jonah Hills gale sociopat. 3) Bradley Coopers hinkestens bebrillede våbenhandler. En skøn karakter! Men det er stadig noget pubertært. Lidt sjovt, lidt flabet, jævnt underholdende – men desværre også kun meget lidt tankevækkende.

Simon

Vil ærlig talt skide på hvad andre folk mener, jeg skal se denne film! Ser mega fed ud.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.