Cookie- og Privatlivspolitik

Wall Street: Money Never Sleeps

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
30.09.2010
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Wall Street: Money Never Sleeps
|
I 'Wall Street: Money Never Sleeps' vender Michael Douglas tilbage til den mesterskurkerolle, han vandt en Oscar for at spille.

Gordon Gekko kommer ud af fængsel og finder sig selv isoleret fra den verden, han engang dominerede.

Han forsøger at genoptage forholdet til sin datter (Carey Mulligan) og må derfor alliere sig med hendes forlovede, Jacob (Shia LaBeouf), og forholdet mellem de to mænd udvikler sig i takt med, at Jacob mere og mere ser Gekko som en faderfigur.

Gekko er stadig fræk som en slagterhund, og - ikke mindst - en sand mester i manipulation, så Jacob må sande på den hårde måde, at fængslet hverken har gjort Gekko specielt blid eller lovlydig.

'Wall Street: Money Never Sleeps' er, ligesom den første film, instrueret af Oliver Stone ('Platoon', 'JFK', W.).

Filmen er en del af Biografklub Danmark.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (288 votes)
3.8
3.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... al ventetiden værd... endnu en gang er det Kirk-junior, der stjæler billedet... Som ingen anden formår instruktør Oliver Stone at gøre Wall Street-finanser spændende." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "... ujævn og ufokuseret... Men først og fremmest mangler filmen simpelthen dramatisk fremdrift med talrige, alenlange stendøde passager." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Michael Douglas er som god rødvin i filmen... Ofte er der over Oliver Stones film noget konstrueret og tørt... Er den værd at se? Selvfølgelig!" (Johs H. Christensen) ()

  • Politiken

    "Michael Douglas vender stærkt tilbage... halve insinuationer... ændrer ikke ved, at Gordon Gekko stadig er en tidstype i det format, myter dannes af." (Søren Vinterberg) ()

  • Weekendavisen

    "... denne gang er hjertet med, og på sin egen kommercielle præmis, siger 'Wall Street 2' faktisk vigtige ting om tiden." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maria

Okay nu fik jeg gratis billetter til denne fillm. Ville ellers ikke havde set den og betalt for den.
Men jeg havde intet forstand på aktier og alt det der er sket og sker på Wall Street. Så derfor vil jeg ikke anbefale den hvis ikke man ved noget om emnet. hvilket jeg ikke gjorde.
Jeg synes heller ikke der var så meget historie i..

Trine Nørgaard

Jeg synes denne film var meget interessant, da den netop berører et emne, som folk ikke kan undgå at tale om - nemlig folks måde at bruge penge, som ikke eksisterer. Filmen havde et godt tempo - netop som det skal være i den verden - penge sover jo aldrig! Og selvom der måske ikke var den dybeste mening med filmen, synes jeg den beskriver krisen og familieforhold ganske glimrende. Den var ikke kedelig på noget tidspunkt, og jeg fik mig nogle gode grin.

Det hele bliver nok også farvet af, at jeg er helt vild med Carey Mulligan. Hun spiller jo så fantastisk, og hendes karakter var både sød og fast - uh, hun er så god til at spille nuancer.

Jeg har ikke set den gamle Wall Street, så jeg kan ikke blive skuffet over denne. Jeg ved bare, at jeg blev underhold af en flot film, som havde en del gode tekniske aspekter samt et udemærket manuskript.

Reneuser/738127

Jeg havde glædet mig til at gense en skarp og manipulerende Gekko, men selv om han da godt nok "snørrer" den unge Shia LaBeouf, så bliver det aldrig rigtig godt. Gordon Gekko er på mange måder blevet en gammel mand. Jeg må desværre indrømme, at det "bedste" ved filmen er gensynet med Bud Fox spillet af Charlie Sheen, men det er ikke værd at se filmen for de 2 minutters skyld...

Maria Holm

Filmen er som sådan god nok, men til tider var det svært at følge med, hvis man ikke er sat ind i alt med med aktier og wall street. men ellers synes jeg den var meget god.
Men hvad var det for en whiny tøs der spillede Gekkos datter?

Men jeg må nok indrømme af filmens højdepunkt var hottien, Shia LaBeouf, og han nok også det eneste min veninde og jeg snakkede om efter filme.

Codenerd

Filmen giver svar på hvad der skete med Gordon Gekko, og til dels også Bud Fox (Charlie Sheen) som vi ser i en kort cameo optræden fra Charlie Sheen. Samtidig får vi en let fordøjelig version af nogen af de faktorer der har været med til at gøre krisen til det den er. Så ønsker du disse to ting er Wall Street: Money never sleeps en okay film. Jeg kan dog ikke lade være med at være en anelse skuffet. Titlen Money Never Sleeps lægger op til noget helt andet end filmen er, en sand Wall Street 2. Og det er filmen bare ikke. Filmen er mere et billede af den økonomiske krise, hvor man så tilfældigvis har smidt Gordon Gekko (Michael Douglas) ind i handlingen. Og det endelige budskab kærlighed er vigtigere end penge holder slet ikke i forhold til den Gordon Gekko vi kender.

Alt i alt er Wall Street Money Never Sleeps en okay film, men hvis du er stor Wall Street fan, som jeg, så er det nok svært ikke at blive en smule skuffet. På trods af dette var jeg godt underholdt undervejs, og filmen blev på ingen måde kedelig. Så længe du ikke har for høje forventninger, som jeg måske havde, er filmen faktisk god. Derfor bliver min endelige vurdering 4/6

Anonymuser/0

Tja, jeg må nok indrømme at jeg kunne lige så godt lade være med at se denne film. Der sker utrolig lidt. Dårlig historie. De sidste 30 min er ok, men er ikke nok til at få en god oplevelse

Henrikuser/298844

Filmen er helt uden sjæl og handling. Der er intet budskab og hvis der skulle være et slet gemt budskab om at penge styrer griske mænd så spoleres det af "morten kock" slutningen hvor alle lykkeligt tilgiver hinanden som om intet var hent og de lever lykkeligt til deres dages ende. Bræk..... Spring filmen over og gå en tur i parken og nyd efterårsfarverne og du vil helt sikkert være lykkeligere bagefter.

Adeluser/19231

jeg synes den er rigtig god en af de bedste film jeg nogen sinde har set

Annutte

Ikke rigtigt noget for mig, men Shia Labeouf er fantastisk i denne her.

Filmnørdens Hjørne

Hvad var det egentlig Oliver Stone gjorde med den første Wall Street-film fra 1987? Ja, han gav yuppie-horderne nogle slikkede idoler at se op til, men det var absolut ikke meningen. Han ville sætte et menneskeligt ansigt på finansverdenen og dermed vise os hvordan børsmæglernes liv var bag det guldrandede ydre og hvilke grusomme konsekvenser deres handlinger kunne have. Det lykkedes ganske godt og filmen er blevet et af de bedste tidsbilleder på 1980'erne.

I Wall Street - Money Never Sleeps, der foregår i 2008, har tiderne ændret sig. Dette illustreres ganske underholdende, da du ser Gordon Gekko blive løsladt og få udleveret den gigantiske, oldnordiske mobiltelefon han havde på sig, da han blev sat i fængsel. I dag ved du godt hvordan finansverdenen hænger sammen. Du ved faktisk meget mere, end finansverdenen egentlig bryder sig om. Den globale finanskrise væltede stort set alle kulisser, til en sådan grad, at du i dag har svært ved at blive overrasket over en uærlig pengemand, lige meget hvor groteskt ulovlige hans handlinger og handler så måtte være. Derudover har enhver nyhedsudsendelse med respekt for sig selv, gjort det til en dyd, at sætte et menneskeligt ansigt på alle de grimme finanshistorier der konstant dukker op. Oliver Stone kan altså dårligt chokere eller undervise dig, som han gjorde første gang og det kan mærkes på filmen. Han famler efter et klart budskab, men finder aldrig et. Historien begynder halvvejs inde at slå så store krumspring, i et forsøg på at overraske, at du mister interessen. Billedet af Wall Street-folkets liv er sikkert ganske korrekt, men det bliver aldrig særligt interessant. Business-nyhederne på CNN opnår det samme på en 1/8-del af tiden.

Læs resten af anmeldelsen på www.filmnoerden.com

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.