Cookie- og Privatlivspolitik

Walking with Dinosaurs

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen indeholder enkelte scener som kan virke voldsomme for de yngste. Eftersom der etableres direkte identifikation med dinosaurerne som børn er det en voldsom oplevelse, når hovedpersonens ene forælder bliver dræbt og spist af en stor kødædende dinosaurus. Derudover benytter filmen ved flere lejligheder sin 3D effekt til chokeffekter, der virker meget overrumplende. Da børn under 7 år typisk ikke formår at skelne enkeltscener ud fra den overordnede sammenhæng, vurderes disse scener at kunne efterlade barnet skræmt. Fortællingen er imidlertid gennemgående roligt fortalt og det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
19.12.2013
| |
1 time 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Walking with Dinosaurs 3D
|
Versioner: se alle
2D, 3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster)
|

Filmen 'Walking with Dinosaurs' handler om den unge pachyrhinosaurus, Patchi, der lever sammen med sin flok samt sine to venner Scowler og Juniper. Filmen finder sted for 70 millioner år siden, hvor dinosaurerne regrede Jorden. Det var en hård tid, hvor kun den
stærkeste overlevede. 

Dinosaurflokken må migrere fra deres område, hvilket betyder, at Patchi i bogstaveligste forstand bliver nødt til at vokse med opgaven. Samtidig kommer et farligt, T-Rex-lignende rovdyr på sporet af dem, nemlig den dødsensfarlige Gorgon.

’Walking with Dinosaurs’ er baseret på den britiske BBC-miniserie fra 1999, som har vundet både Emmy og BAFTA-priser. Filmen tilføjer 3D til de dokumentarlignende optagelser, som mestendels er foretaget i Alaska, så målet er, at lade publikum komme endnu tættere på fortidsøglerne.

Alle dinosaurerne er animerede, og der er tale om en helt ny, fiktiv historie om dinoer, der forsøger at overleve i en barsk verden. De originale stemmer leveres af John Leguizamo (Moulin Rouge!), Justin Long (Live Free or Die Hard), Tiya Sircar (Friends with Benefits) og Charlie Rowe (The Golden Compass).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (115 votes)
4
2.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "I den form filmen har nu, kan den kun underholde drenge mellem fem og syv år, der ikke har set mange andre film. Og hvis kæreste legetøj er gummiøgler." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Med sit store tyrannosaurusgab forsøger filmen at bide over for meget for at få alle med. I stedet ender den uden bytte. Den slags - har historien vist os - kan man ikke overleve på." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Det er helt igennem utroligt, at en agtværdig institution som BBC Earth vil lægge navn til et så tarveligt og spekulativt produkt." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] en flad, lunken beretning om fordums storhed, der her virker alt andet end prægtig." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Visuelt er denne rejse ind i dinosaurernes verden fantastisk. Historien er hvad den er." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er betagende at se dem (næsten som) i virkeligheden. [...] Har du blot en lille dinofan i maven, er det denne film, du skal se i juleferien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jessica Chastinauser/165132

Elsker den bare fordi den er god og fortæller meget godt om dem :3

Johan Pedersen

Jeg så filmen for 2 uger siden i 3D. Hele dinosauernes verden ser flot ud i 3D, men der er ikke gennemgående mange 3D effekter og de animerede dinosauer kunne godt havde været lidt bedre, men ellers fair nok som i virkeligheden. Det er faktisk mærkværdig, nu når dinosauerne snakker i filmen, De bevæger ikke munden. Lige som de gør i Disneys "Dinosaurerne" Det er sådan set lidt dårligt. Jeg vil åbenbart sige at filmen er nok for børne under 5 år. Men grunden til at jeg så den, det var fordi jeg synes den så spændende ud. Men desværre ikke som jeg havde forventet, Kedeligt og ligt for de små. Så jeg vil nok sige at hvis man vil se film der handler noget om dinosauer, så er det måske bedre at se dokumentarfilm eller de andre dinosauer film der er lidt mere for de store :-/

Miss Hearts

Dinosaurernes verden har altid fascineret mig. Det er en spændende fortid. Filmen her er god til at fortælle lidt facts og give lyst til at vide mere om de forskellige arter, men handlingen er derudover yderst kedelig og alt for forudsigelig til at være spændende.

Dan

Den kommer jeg aldrig til at "gå med". Det er altid sjovt at se en film i 3D, men handlingen var da godt nok en tynd kop te!

maiuser/505959

Er nok ikke for de helt små børn,men målgruppen lidt svær at finde,da filmen kun vises med dansk tale.
Men vi var 2 voksne som var meget underholdt,og overrasket over at den var så spændende,trod den danske tale. En del god information om de forsk. dinosaurer. Flotte natur scenerier,men manglede lidt mere om naturens forandring gn tiden.
Følte jeg blev lidt klogere på dinosaurer.og inspireret til at vide mere.

Lukas Hviid

Så den med stor glæde (PS er meget stor dino-fan) en sød historie. Specielt for børn havde min søn med ind og se den og vi kunne ikke holde op med at frydes over 3d-effekterne og hvor sjov den var. Sådan nogle film skal man bare i føre sig den barnlige glæde så man kan få mest ud af den. PS Når jeg rulder ned og læser jeres negative andmeldeser så kommer jeg til at tænke på. Hvad fanden havde i regnet med det er en børnefilm troede i det ville være en dokumentar. Og man får samtidig også lidt viden om dinosaurene oven i hatten. Det eneste det er negativt ved denne her film er stemmerne. Kort og godt skide god film

Susanneuser/829954

Jeg var inde og se filmen med mine 2 børn på 12 år. De syntes stadig at tegnefilm og i sær animerede film er god underholdning.
Denne er nu ingen undtagelse.
Gode effekter og god undholdning... men egentlig ikke en biograffilm jeg på nogen måde kan anbefale til andet en lidt mindre børn.

Kasperuser/416144

Selve filmen er flot lavet, historien og de danske stemmer ødelægger helhedsindtrykket.....

Jeppe

Baseret på BBCs banebrydende og tre gange Emmy-vindende tv-dokumentarserie Walking With Dinosaurs, er denne animationsfilm en rigtig flot 3D film, der henvender sig udelukkende til børn. Det er en film hvor man (som voksen) kan slå hjernen fra og nyde en film med fede visuelle effekter, uden at hægte sig for meget ved selve historien i filmen.

Læs flere anmeldelser på http://filmpuls.dk/category/filmanmeldelser/

Mone

Har man børn der ikke interessere sig for Dinoer skal man ikke se denne film...en familie udvandrede af biografen fordi deres datter var for lille og dinoerne sikkert ikke havde hendes interesse. Jeg var i biffen med min 6 årig dreng, som kender ret meget til dinoer og han syntes det var en super film. Det er ikke en sjov film, men en film om vores fortid -historisk fortalt. Den er flot lavet og værd at se, hvis bare man kan lide Dinoer. -Og så går man ud med tanken om, at jorden var så anderledes engang.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.