I 'En kvinde skygges' må politimanden Scottie Ferguson (James Stewart) trække sig tilbage på grund af akut højdeskræk, men bliver hyret privat af en ven til at skygge dennes kone (Kim Novak).
Hvad der starter som en regulær detektivhistorie, udvikler sig hurtigt til et besnærende studie i mørk, maskulin psykologi. Romantisk besættelse, skyld, død og psykose sættes alt sammen virtuost i scene af Hitchcock – det ene øjeblik dragende som en mystisk drøm, det næste skræmmende som et febrilt mareridt.
’En kvinde skygges’ er efter manges mening Alfred Hitchcocks bedste og mest komplekse film – og den lægger da også nummer et på filmmagasinet Sight & Sounds liste over filmhistoriens bedste film foran ’Citizen Kane’. Allerede fra den svimlende optaktsmusik og det spirallignende titeldesign ved vi, at der venter os noget ekstraordinært.
Hitchcock har lavet mange gode film. Det her er min favorit. Kim Novak og James Stewart er som skabt til rollerne. Fotograferingen af filmen er også i særklasse. Hitchcock udtænkte, og brugte her første gang en foto-effekt, som efterfølgende er blevet kendt som "The Vertigo effect", som til stadighed kan imponere mig.
...hvis du ikke har set den før, og har læst eller hørt om hvor fantastisk spændende den er, så bliv ikke skuffet, hvis du ikke bliver blæst omkuld fra starten. Den bygges meget langsomt op, og man skal faktisk være noget tålmodig for at gide se den færdig. Giver man den en chance kan man dog stadig få en fin filmoplevelse.
Hitchcock i San Francisco. Thriller som senere er blevet gentaget, men aldrig overgået. Klassisk kamp i tårnet til slut.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse