Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Unbroken

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har i lange passager en intens og spændingsladet stemning, og rummer mange scener med voldsomme kampe med fly der skydes ned og brutale scener med tilfangetagne krigsfanger, som nedbrydes psykisk og udsættes for hårdhændet fysisk tortur. Selvom scenerne med krigskampe, hvor soldater ses dø, samt forbrændte lig fra bombede byer kun er kortvarige og ikke udpenslede, vurderes de mange scener med afstumpet tortur af krigsfanger alligevel at ville kunne virke skræmmende på børn i 11-12 års alderen.

Se mere på medierådet.dk
08.01.2015
| |
2 timer 17 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Unbroken
|

Filmen 'Unbroken' handler om den amerikanske OL-løber Louis Zamperini, som deltager i kampen mod fjenden under Anden Verdenskrig.

Sammen med to besætningsmedlemmer blivet hans fly skudt ned af fjenden over åbent hav, og al håb synes at være tabt for de tre mænd, der efterlades i en redningsbåd på oceanet. Det bliver værre, da de bliver taget til fange af den japanske hær og havner i en krigsfangelejr.

Angelina Jolie har iscenesat 'Unbroken', som er Hollywood-stjernens anden spillefilm som instruktør efter krigsdramaet 'In the Land of Blood and Honey' fra 2011. Coen-brødrene har skrevet manuskriptet til hendes nye film, som bygger på den sande historie om krigshelten Louis Zamperini baseret på Laura Hillenbrands bog 'Unbroken: A World War II Story of Survival, Resillience and Redemption' fra 2010.

I hovedrollen som den unge OL-løber ses Jack O’Connell, der også medvirkede i Bag fjendens linjer. Skuespillerne Domhnall Gleeson (About Time) og Garrett Hedlund (Inside Llewyn Davis) portrætterer de to andre besætningsmedlemmer i filmen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (100 votes)
4.4
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Vi fokuserer på sagen, vi dyrker realismen, og så tror vi på, at historien en stærk nok til at bære. Det er den da også næsten." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Unbroken' er blevet en nydelig, gammeldags fortalt film, der lægger et romantisk skær over alt og er blottet for tekst mellem linjerne." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Jolie fortæller sin opbyggelige historie - med ikke utydelige paralleller til Kristus lidelseshistorie - med en noget distancerende patos, og trods masser af flotte billeder undervejs forbliver man på besynderlig vis ret uberørt af historien, hvor vild den end måtte være." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Hver scene ser fantastisk ud, især åbningsscenen i et sønderskudt bombefly over Stillehavet er mesterligt klippet og filmet. Men sjældent er en virkelig historie blevet så grundigt forfladiget til velkendte dramaklodser." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Unbroken' er altså en virkningsfuld film, men det er ikke en ny 'Schindlers liste', 'Letters from Iwo Jima' eller for den sags skyld 'The Deer Hunter'. Det er en rå overlevelseshistorie, der fortælles på glatpoleret Hollywoodsk." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Angelina Jolie har lavet en dramatisk film med flaget blafrende fra toppen af stangen." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Man ved, hvor det vil ende, men er alligevel spændt på at se, hvordan det går. En film skal være godt skruet sammen for at have held med dette trick. Dét er 'Unbroken' i alle henseender." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christian

Unbroken er utvivlsomt en af de bedste film, jeg har set i mit liv, og jeg har efterhånden set rigtig mange film. Siden den udkom i 2014 har jeg nok set den 5-6 gange - og den bliver kun bedre og bedre hver gang.

Angelina Jolie har altid været en fremragende skuespiller i mine øjne, men jeg synes virkelig, at hun topper i den her film. Det er helt sikkert en af de film, jeg skal have downloadet, når jeg skal ud på en længere flyrejse næste gang. Man er i hvert fald garanteret underholdning for alle pengene.

Nikolaj

Den første del af Unbroken er utrolig flot filmet, hvor man fornemmer den klaustrofobiske tilstand, som man var i, da man var mange op i et lille fly, og skulle kæmpe mod sine modstandere. Samtidig giver den et lille indblik i fortiden for vores hovedperson: Louis Zamperini, som var et stort olympisk talent. Vi kommer også ud på vand, hvilket også er flot filmet, og viser en helt anden form for overlevelse.

Når vores personer nu kommer ud i den japanske fangelejre begynder det, at gå lidt ned af bakke. Det er nu en hel anden form for overlevelse, som er knap så interessant, da man ligesom har set det mange gange før. Men det er ikke det, som for mig er problemet. Nej, problemet er lidt, at man fokusere utroligt meget på, at amerikanerne er de stærke i hele krigen. Jeg ved godt, at de vandt krigen, og at historien er bygget på en hel sand historie, Det er hellere ikke historien, som er problemet. Det er udførelsen af filmen. En scene hvor Zamperini skal løfte en stor træplade over hovedet går lidt galt for mig, det har sikkert fundet sted. Men at alle de amerikanske krigsfanger, kigger på ham og siger "Kom nu Louie" Så bliver det for mig sat alt for meget i spidsen, og det er ligesåmeget måden Zamperini og vores japanske kommandant Musuhiro Watanbe stiger på hindanden, og vi ligesom skal fornemme, at den amerikanske mand er stærkest. Det ødelægger lidt nogle ting for mig, tingene har nok fundet sted. Men udførelsen af det, føler jeg bare ikke er godt nok. Det bliver alt for smukt sat op.

Historien er god, og det mener jeg. Perfekt filmet, flot sat op. Og skuespillerne spiller da også godt, men Pga. nogle enkelte ting, som jeg føler er decideret latterlig, så får den ikke mere end 3 stjerner herfra.

Wayne

Filmens billedeside er flot konstrueret, og flysceneren i starten af historien er virkelig godt lavet. Når det er sagt så undrede jeg mig også over et par ting. Watanabe blev fremstillet på en temmelig feminin måde, hvilket jeg tror ligger noget fra virkeligheden - og selvom fangerne var beskidte, så lignede de nogen som lige havde fået håret sat. Det trækker ned i min bog, selvom historien er fantastisk og utrolig.

ditteuser/191447

Det er en fortolkning af en sand historie og hvilke grusomme oplevelser Louie har haft :(
I filmen er der række stærke scener, som helt sikkert gjorde indtryk. Derudover er det ikke en film jeg vil huske særlig længe, eller har lyst til at se igen.

maiuser/505959

Endelig en krigsfilm kvinder gider se. Den kaldes en krigsfilm,men er fri for de kedelige scener med larm og skydning i en uendelighed,og handler om at man følger få personer.
Man føler nærmest man er inde i filmen, bedre end den bedste 3D,selv om det jo er 2D.
Scenerne hvor man befinder sig i fly fra 2 verdenskrig,sammen med hovedpersonerne,er uhyggelig livagtige.Og det kommer bag på mig hvor interessant det egentlig er, men skræmmende med så dårligt udstyr.
filmen, er intens og skræmmende fra start til slut.Kan være udmattende at se, medmindre man elsker spænding.Men skal ses,ville ikke være foruden.Den kommer ind under huden.
Den handler også meget om at tilgive fjender, og hvad der skal til for at overleve, bla.a troen på det,og det at have en tro.
Og så er det jo lidt candy for øjnene.Fuld af flotte mandlige skuespillere, selv den japanske fangevogter.

Esther

Et helt enestående mesterværk, der skiller sig ud med en særpræget (og helt igennem troværdig) historie. Fantastiske virkemidler og ikke mindst skuespillere, og man går ud af biografen med tårer i øjnene og et bankende hjerte. - Præcis som en film skal være! Nøj, den skal ses igen, når den kommer på DVD.

C.S.J.Falcon

Enestående film er nok det mest rammende ord ment i langt mere end en forstand men udelukkende positivt tiltænkt..
Adrenalin boostede action krigsfilm og blodige tortur spækkede fangelejr skildringer, der grænser til horror/splatter film for at tilfredsstille forventninger og glorificere vedtagene korrekte patriotiske helte ikoner, tillige understrege vores rimelighed i at hade de inhumane sadistiske skurke, mangler det særdeles ikke på siden den udødelige klassiker - Broen over floden Kwai.
To end all wars, John Rabe, Sisters of war, Battle of the Pacific, Kamikaze - autentiske film, der alle giver indsigt i pågældende stillehavs krig, med hver deres udgangspunkt i at skildre.
Clint Eastwood filmene - Flags of our fathers og Letters from Iwo Jima forsøger at nuancere krigen i samme stil, som Unbroken gør ved at give indblik i begge parters tankegang, men kræver to fritstående omend tids sammenflettede film til formålet for at uddybe.
Tom Hanks/Steven Spielberg - the Pasific - mini serie beskriver krigens rædsler og historiske forløb i bedste Brothers in arms stil.
Hiroshima - BBC dokumentarfilmen beretter om atombombningen og nødvendigheden dertil beslutningen begrundet i japanernes fanatisme/vilje til selvopofrelse.
Enhver, der har lidt kendskab til japansk kultur/historie/selvsyn og medmenneskelig værdi, tankegang fra samurai tiden, frem til WW2 overgivelsen og kejserens fald fra guddommelig status, fornemmer parallen til nazi tysklands hitlerjugend, SS-soldaterne, KZ lejrene og muligvis en medvirkende faktor til disse to nationers alliance under krigen. Et menneskesyn vi føler, ligger os urealistisk fjernt at dele, men som grundliggende eksisterede på trangen til at forme verden i vedtaget selv udråbt retfærdighed. Et verdensbillede der næret af fordomme, frygt og behovet for tryghed, med baggrund i landets historie og traditioner samt retten til uafhængigt, egenrådigt at eksistere, uagtet andet end statens interesse for borgere og nation, nærmest systematisk, ubevidst for individet, naturligt og selvfølgeligt gennem opfostring, udpegede kritikere samt anderledes tænkende til potentielle forrædere og fjender af samfundet, hvormed visse handlinger blev primær nødvendig påkrævet end urimelige endsige betænkelige.
Konflikten og kontrasten mellem datidens japanske tankegang, til den for os velkendte vestlige, repræsenteret i hovedpersonen og hans medfanger af forskellig nationalitet, er efter min opfattelse, filmen Unbrokens egentlige omdrejningspunkt/point. Fanger af asiatisk race er bevidst ikke med, selv om de udgjorde et langt større antal, og som tvangsarbejdere gennemgik værre behandling. Focus er rettet på konsekvenserne af mødet mellem de to verdeners opfattelser/værdisyn fastholdt i krigstidens faktiske virkelighed.
Forsøget på at underkaste det uforståelige, underlegne, alligevel mærkeligt svagt fælles karakteristiske individ, til at acceptere sin plads og retfærdige skæbne, kontra menneskelig selvforståelse, selvrespekt, medmenneskelighed, fightervilje og håb, trods afmagt, angst, frygt, og ydmygelse til henover grænsen og afventning af det nærmest ultimativt uundgåelige endeligt.
Angelina Jolie har med stor empatisk indlevelsesevne og talent, som skuespiller skabt sig et ry, der trækker publikum ind gang på gang. En effekt på os hun bevidst bruger og satser med i skabelsen af denne film, og ønsket om at vi forhåbentlig ser den, og danner os en mening - kritik at foretrække frem for uopmærksomhed.
Instruktørens rolle er bl.a. at formidle disse evner af indlevelse til sine skuespillere, og give dem troværdighed og karakter, så vi andre kan forholde os til personerne og historien i den helhed, som var selve hendes intention. Vores forventninger til hvilken slags film hun har valgt at producere, kan hun ikke direkte gøres ansvarlig for. Mine var også sat, men i skepcis til at det nok var endnu et action, blod, tortur, udpenslende, heltene der kæmpede for os, partisk drama. Tvivlen til gode hvad, det så egentlig ville vise sig at være, hun havde at tilbyde.. En aldeles 100 % positiv overraskelse må jeg konkludere.
Hvad kan være meget sværere end at finde en interessant historie, fortælle hvordan den ender, samtidig med at holde den spændende for nysgerrigheden m.h.t. hvad, der kommer til at ske som næste, og ydermere gøre den levende fortalt, uden at tage parti eller fordømme, endvidere udpege men simpelt kun påpege, dette var hvad der skete, og så uvirkeligt virkeligt kan livet være i ekstreme men ikke unikke omstændigheder. Betragt, lær og døm selv men husk at reflektere over ud fra hvad og hvilket eget standpunkt i dømmer..

Eksempelvis en anden nyere film, der ligeledes forsøger at sætte en autentisk stillehavs krigs fanges oplevelser og skæbne til vores opmærksomhed med en selv udtalt pointe men desværre knap helt så medrivende fortalt, er Railway man. På sin egen måde dog stadig en seværdig film for de interesserede..

Eftertanke: Er vores nutidige verden, og krigene vi fører, så grundliggende anderledes forandret end dengang, og hvori hævder vi vores udsagn, eller kalder vi måske i virkeligheden bare nogle ting ved nye betegnelser.. Hold de ting vi hører i medierne, om hvad krigsfanger udsættes for rundt i verden, og hvilke midler vi selv retfærdiggør for at forsvarre os i mente.. Krig medfører ofre og sætter ar i menneskers sjæl, hvad enten man kæmper frivilligt, eller man er tvunget/nødsaget til at deltage i den.
Hvem kan vi få os selv til at se i øjnene, når blodighederne og volden i krigens navn er overstået..
Jeg er ikke anti enhver form for krig, ligesom jeg heller ikke sympatiserer med brug af terror eller tortur, men som mange andre hører, og læser jeg i medierne, at det pr. faktum stadig foregår rundt i verden, ofte hævdet at ske i retfærdighedens navn..?

S. Rico

Angelina Jolie bruger velkendte tricks, og det fungerer helt fantastisk. Dogfight åbningscenerne er så eminent lavet, at man i den grad føler selv at være til stede i flyveren. Der er fart over feltet, kuglerne flyver bogstaveligt talt om ørene på dig, og der klippes flot og smagfuldt til flashbacks, så vi kan få et indblik i vores hovedpersons baggrund.

Så kommer der en lang del af filmen, som foregår til havs. Denne del er lidt i samme boldgade som Life of Pie, All is Lost eller Kon-tiki. Og det er ment på den aller bedste måde. Det er super intenst, det er spændende, gribende og samtidig fyldt med humor.

Den tredje del af filmen foregår i japanske fangelejre. Spændingen falder lidt her ift. livet på havet. Til gengæld indføres den utilregnelige japanske kommandant The Bird, som må siges at være ”a pain in the ass”.

Jeg forstår godt, at Jolie har valgt at starte filmen med teksten ”A true story”. For havde man ikke fået den besked med fra starten, så ville jeg have siddet og rystet på hovedet og tænkt, at dette er helt vildt urealistisk. Virkligheden har det med at overgå fantasien!

Filmbuzz.dk - PMB

Den 02. juli 2014 døde den 97-årige Louis Silvie Zamperini, der blev kaldt for Louie. Louie (spilles af Jack O’Connell som voksen og C.J. Valleroy som ung) havde en svær barndom, og havde det ikke været for hans storebrors tro på ham, havde hans liv set meget anderledes ud. Louie var muligvis endt som kriminel eller værre… død. Det ville heller ikke ha’ været muligt for os at se, og læse om hans fantastiske liv. Ifølge Unbroken er det Louies storebror Pete Zamperini (spilles af Alex Russell som voksen og John D’Leo som ung), der giver Louie styrken til at gå fra, at være en ballademager, til en dag, at blive en Olympics løber og senere Kaptajn i det amerikanske luftvåben, med andre ord, Louie blev en ’fighter’. Det siges, at Angelina Jolie (Maleficent) har stor respekt for det, Louie har været igennem, og denne respekt har højst sandsynligt været grunden til, at hun besluttede sig for at lave filmen Unbroken. Jolie har blandt andet produceret filmen og instrueret den. Men kan hun kalde sig for den nye Ben Affleck (Argo – vandt oscar for Best Picture & Best Director til Affleck i 2012) eller Clint Eastwood (Unforgiven – vandt oscar for Best Picture & Best Director til Eastwood i 1992 eller Million Dollar Baby – vandt oscar for Best Picture & Best Director til Eastwood i 2004) når det gælder, at gå fra skuespiller til instruktør med succes?

Biograf stemning var ikke ligesom, da jeg var inde og se Hobitten (tryk her for at læse anmeldelsen af The Hobbit: The Battle of the Five Armies). Jeg tror, det havde noget at gøre med tidspunktet på dagen. Første gang jeg så Unbroken var klokken 10:00, og anden gang var den 13:00. Begge gange var der ikke fyldt helt op i biografen - seks mennesker første gang og ti anden gang. Men hvem er det også lige der tager i biografen på disse tidspunkter, hvis det ikke er fordi man skal anmelde en film? GØR DU…? Jeg er nødt til at fremhæve at grunden til jeg så Unbroken to gange, var fordi jeg blev så træt, da jeg så den første gang – kedsomhed.
Det er altid nemt som anmelder, at hoppe på den samme ’kritik’ vogn som de fleste har gjort, når det gælder en film, der har fået så blandet en modtagelse. Jeg er desværre bange for, jeg kommer til at følge i alle de andres fodspor, og det må I undskylde. Men, når man selv synes den film, man har set ikke er særlig god, kommer man længst med ærlighed. Hvis begyndelsen på en film skal fange min opmærksomhed, er det klogt, hvis der står action, på den første scenes menukort, og det gør der i den grad i Unbroken. Indledningen giver et realistisk følelse af, at være inde i en B-24 bombeflymaskine i Anden Verdens Krig, sammen med Louie og hans besætning. Jolie forsætter med at fortælle historien i flash-back form, som jeg ikke ser noget problem i, eftersom de første 50 til 60 minutter af filmen, ikke var skyld i min træthed – filmen er lidt over to timer lang.

Det var som om, den anden halvdel af filmen, ikke havde fået den samme opmærksomhed fra Fru Jolie, som den første del tydeligvis havde fået. Var det et plus, at denne halvleg (lad os kalde det for det) kun handlede om Louie og hans overlevelse? Er det muligt at være bekymret for en person vi ved overlever? Er det derfor ikke bedre, at gøre nogle andre karaktere spændende, så vi kan være bekymret for dem i stedet? En lille kritik, jeg er nødt til, at komme med i form af en ***SPOILER***;

det siges at fængselsvagten Mutsuhiro ’The Bird’ Watanabe (når du ser filmen, finder du ud af, hvem det er) var ond mod alle sine fanger, og alligevel var det kun hans ondskab mod Louie vi ser. Hvis man laver en google søgning af den rigtige ’The Bird’ (han spilles af sangeren/skuespilleren Miyavi), vil I se, at han havde et specielt had til Louie. Men hvis I læser videre kan I se, at han blev klassificeret som en krigsforbryder på grund hans håndtering af ”prisoners of war” – POWS. Dog er det kun Louie der får lov, at mærke ’The Birds’ hårde hånd.

Når det kommer til stykket, falder filmens udfald på instruktøren. Jeg kan ikke komme med noget negativt om O’Connells skuepil, da jeg mener, han var helt klart den mest positive ting ved hele filmen, og uden ham havde det været en helt anden oplevelse. Jeg tror stadig på Jolie som instruktør, og hun har stadig kun instrueret to film. Det er derfor ikke sidste gang vi ser en af hendes film, de to næste gange er By the Sea og Africa. Hendes mand Brad Pitt (Fury) vil være at finde i By the Sea, og det vil være anden gang de spiller et par i en film. Første gang var Mr. & Mrs. Smith, og vi kan alle sammen huske hvad der skete dengang. Vil du gerne se en film om en person, der giver ordet KÆMPER en anden betydning? Så er min eneste anbefaling, at du går i biografen for, at se Unbroken!

G-force

Og en helt fin film

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.