Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Transformers: Dark of the Moon

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
29.06.2011
| |
2 timer 33 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Transformers: Dark of The Moon
|

I filmen 'Transformers: Dark of the Moon' (Transformers 3) kæmper Sam videre, side om side med Autobots, i krigen mod Decepticons.

De gode robotter Autobots, med Optimus Prime i spidsen, lærer om et rumskib fra deres hjemplanet Cybertron, der er landet på månen.

Nu må de nå dertil, før deres onde fjender Decepticons for at lære om skibets hemmeligheder, der kan føre til en afgørende sejr i kampen mellem robotterne.

Det kan betyde en så omfattende krig, hvor selv ikke de gigantiske Transformers kan redde os. 

'Transformers: Dark of the Moon' byder ikke på Megan Fox. I stedet overtager fotomodellen Rosie Huntington-Whiteley den kvindelige hovedrolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (680 votes)
5
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... selvom filmens første halvdel måske er en anelse langsom i optrækket, så bliver der mere end rådet bod på dét, når den afsluttende time serverer et orgie af action, specialeffekter og noget nær total (kontrolleret) kaos." (Henning Høeg)

  • Berlingske

    "Enkelte scener virker som ren gentagelse fra tidligere film, men det rokker ikke ved, at de mange og lange 3D actionscener er formidabelt eksekveret i et højt glidende tempo, der konsekvent går ned i slow motion, når metal for alvor skal kvases mod metal." (Kristian Lindberg)

  • Jyllands-Posten

    ... den mest brovtende i ”Transformer”-serien er ikke for alle, slet ikke for undertegnede. Den er et forpustet, overdimensioneret videospil og som sådan mest for nørder, som ønskes god fornøjelse." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Når den slags vulgær-science fiction virker, skyldes det Bays formidable tæft for aldrig at give tilskueren et roligt øjeblik." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jakob P.

Transformers: Dark Of The Moon får 4 stjerner af Anmelderen ****

Der er ingen tvivl om at denne her film er en vaskeægte actionfilm, som bare brager derud af fra start til slut. Selv om filmen varer ca. 2 timer og 28 minutter, så mærker man det ikke da der næsten sker noget hele tiden i filmen, små ting som store ting. Jeg lagde også mærke til at der er mange scener, som simpelthen er sat ind for at gøre filmen interessant, og for at holde seeren interesseret, og det virker rigtig godt. Jeg kan ikke finde noget som helst tidspunkt i denne film, hvor jeg har siddet og ventet på der skulle ske noget, eller hvor jeg har siddet og kedet mig. Denne tredje Transformers-film holder, selv om det er den tredje film i rækken, så holder den stadig. Transformers 3 har så mange nye elementer med sig i den samlede pakke, at man kan ikke blive andet end imponeret, og interesseret i at se filmen færdig.

Sam Witwicky (Shia Labeouf) har gået og levet en stille tilværelse med hans nye kæreste Carly (Rosie Huntington Whiteley), og prøver at finde sig et arbejde efter hændelserne i Egypten. Han har fået en medalje af præsidenten, og er meget ivrig efter at få sig et arbejde, men det er nemmere sagt end gjort. Da en velbevaret hemmelighed om den mørke side af Månen dukker op, må Sam endnu en gang tilslutte sig autobotterne, og kæmpe mod decepticonernes mørke planer om at overtage magten over Jorden og over menneskene. I takt med at truslen mod Jorden bliver større og større, dukker nye allierede op, men desværre dukker der også en masse nye fjender op, og Sam Witwicky er tilsyneladende ikke det første menneske som er blevet kontaktet af Transformers.

Selvfølgelig kan man sige at Michael Bay og Steven Spielberg aldrig løber tør for baggrundsmateriale, da tegnefilmene om Transformers alene kan levere en masse materiale til flere historier og flere film om Transformers. Når man kommer til den tredje film i en serie af film, så kan det godt ske at handlingen og historien falder lidt af på den, men det er bestemt ikke tilfældet med Transformers. Transformers: Dark Of The Moon er bestemt en rigtig fed actionfilm, man er underholdt hele vejen igennem filmen, og selv i de stille stunder af filmen formår Michael Bay at holde tingene interessante. Man keder sig ikke i løbet af denne film, handlingen og historien er begge to velskabte og velproduceret, og skuespillet er rigtig godt og passer udmærket til en actionfilm. Der er nye allierede, nye fjender, nye robotter, og nok nytænkning i denne film til at man gider at se hele filmen fra start til slut.

Kim

Superflotte effekter, fed lydside og et manuskript der er forvirrende og endnu værre er det "umuligt" at se forskel på de gode og de onde.

Vores helt Sam er igen noget ømskindet, som da han højlydt ømmer sig efter at have fået en flad lussing.

Men hold da op for nogle eksplosioner og lydeffekter.

Birgituser/227495

sjov og fed humor. og rigtig god. Den er ikke dårligere eller bedre en den første film, men de ligger nogenlunde på samme niveaur og det er godt fordi Transformers er en god Trilogi!!!

Michael

En ufattelig tynd historie, som samtidig bliver ved og ved med at køre i ringe i forfærdelig lang tid. Militæret, der går ind i kampen i værste Michael Bay stil. Tynd og grinagtige dialoger. Denne film er absolut kun for fans af transformers.

Lukas

jo det er snart 2 år siden den kom. men jeg kan stædig huske den fede biograf tur, en af de tre fedeste 3d film jeg har set, jeg kan godt lig ROTF(just hate me) men jeg har set alle i bio, og jeg har aldrig kedet mig under dem.
de er utrolige flotte, det her er film man næsten skal se PGA CGI(lidt ligesom tron legacy)

ps. alle transformers filmene og tron legacy er nogle af de bedste blu-ray der er der ude(hvis man er til bonus materialer så skal man havde fat i 3d udgaven af transformers 3).

The Other Account

Michael Bay og Steven Spielberg ved uden tvivl hvordan de skal slutte en trilogi af med storm, og det skal jeg love for de gør her! For 'Transformers 3: Dark of the Moon' er uden tøving sommerens helt store popcornfilm, og en film som raske drenge (i alle aldre) med sikkerhed vil smile bredt til under de to timer, den varer. Den ene forrygende actionsekvens afløser sømløst den anden under det fantastisk sammensatte dommedagstema, der pludseligt kombineres med filmen, og man kan næsten ikke få luft for alle de visuelle bombardementer, den levere. Det er kulørt, sjovt, fantasifuld ramasjangunderholdning, når det er allerbedst. Endnu engang mestre Bay og holdet overnaturlige storbypanoramaer og ræsende action, så det kan mærkes. Desværre kan det ikke skjules at filmen også lider af nogle ulemper der finder sted i indholdet, der ujævnt fremkalder minusser, heldigvis var det ikke særligt mange der dukkede op - der var endda kun et der dukkede op fra mit syns punkt. Men det får den fordi at der tillige gange er gabende huller i forløbet, som mærkeligt ubalancerede replikker er skyld i. Man skal derfor have ret stor kærlighed for for drenget leg, hæsblæsende elementer og selv fremkalde sit indre barn, for virkelig at nyde 'Transformers 3', man kan du/man det, så er der også stor valuta!

Sam er dog blevet en ganske kedelig figur, men Shia LaBeouf spiller ham stadigt kanon godt. Og så længe han er til at se på persongalleriet og som den samme figur, så er jeg ligeglad om han så er vildt hyper eller om han er, som han er i denne film. Desværre får vi ikke selskab at smukke Megan Fox, men Rosie Huntington-Whitley gør det meget godt som afløser, tja ikke så godt som håbet, da man nu er blevet vant til at se Mikeala som Sams kæreste. Men alt i alt så gjorde hun det rigtigt godt, man kan dog godt se hvordan Bay har taget et par "Close-Shoots" på Whitley for at være sikker på at hun nok skulle få nogle nomineringer over de lækreste, nu må vi da krydse fingre for det lykkedes! Effekter kan jeg ikke undgå at sige noget om, for jeg vil tydeligvis anbefale at du oplever den i 3D. For selvom 'Dark of the Moon' ikke byder på de samme fantastiske 'Avatar' effekter, så er den flot på sin egen grove måde. Dejligt med et festfyrværkeri af både lyse og mørke øjeblikke.

Filmen fungere som en gedigen efterfølger, og kan også ses af nybegyndere. Alt det gode har de tydeligvis gemt til sidst, og det er især takket være det højere og actionmættede tempo og dejlige indhold af modbydelige kæmperobotter og grove slås kampe. Handlingen måtte dog gerne blive lidt ændret, før filmen kan score en stører status, men alt i alt er dette en glimrende sequel man som TF fan ikke burde snyde sig selv for!

ottouser/186960

Fantastisk lydside - glimrende action og go' skraldebang

Frank

Dårlig film

SeannAuser/46946

God slutning på trilogien.

Tomuser/871401

Der kommer en 4'er ;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter