I Woody Allens nye komedie 'To Rome with Love' mødes mennesker på kryds og tværs i Rom gennem fire historier.
I én historie møder vi den kendte arkitekt John (Alec Baldwin), der er på ferie i byen, hvor han boede som ung. Her møder han den unge fyr Jack (Jesse Eisenberg), der forelsker sig i hans kæreste Sallys (Greta Gerwig) flirtende veninde Monica (Ellen Page).
I en anden plottråd opdager den pensionerede operachef Jerry (Woody Allen), at hans kommende svigersøns far har tenor-evner ud over det sædvanlige.
I den tredje historie møder vi Leopoldo (Roberto Benigni), en usædvanlig kedelig fyr, som en dag vågner op blot for at finde ud af, at han er en af de mest berømte mænd i Italien.
Endelig er der fortællingen om Antonio (Alessandro Tiberi), som tager sin nye kone med til Rom. De to bliver væk fra hinanden, og Antonio møder en kvinde (Penélope Cruz), som han nu fortæller folk, er hans kone.
Woody Allen er tilbage foran kameraet for første gang siden 'Scoop' i 2006. Han instruerer dog også komedien, der som hans seneste værker er en kærlighedserklæring til en europæisk storby.
Allen modtog en Oscar for sit manuskript til 'Midnight in Paris' (2011), og den produktive herre ser ud til at fortsætte, hvor han slap med 'To Rome with Love'. Ligesom så ofte før har han samlet en række anerkendte skuespillere til sin nye multiplot-komedie.
Charmerende Woody Allen i Italiens stil.
Allen har valgt at kigge på Italienske film fra 50'erne og 60'erne og føre dem frem til vores tid, tilført lidt Roberto Benigni magi og hans egen logik.
Men det er et rodet kludetæppe, uden hoved og hale - men absolut seværdigt og hyggeligt, og ikke uden humor.
Spring nu ud som romantiker, you know you want to!
Love and Good Will fra Bodilio.
Okay, Vicky Christina Barcelona var ret sød og Woody Allen var morsom i de tidlige år som i Mig og Moneterne - men nu er det ved at ligne en pengemaskine og samlebåndsarbejde ;-)
Just being Fr♡nk! 8-)
Du orker sikkert ikke høre på det, men Vicky Christina Barcelona er faktisk mere end sød.
Jeg skal undlade at tvangsfodre dig med mere, men vil snarest skrive en forsinket anmeldelse af den.
Good Will fra Bodilio
Filmen er underholdende men til tider en smule forvirrende. Til tider var jeg en smule lost i forhold til handlingen og de forskellige personer. Allans præstation er god og der er nogle sjove øjeblikke mellem hans karakter og sin "kone".
Ok film, først tænkte jeg, hvad sker der her, det virkede som en b-film, men der kom lidt mere sustands i det, historierne blev lidt bedre, nogle gange meget forudsigelige, men Woody Allen elsker jo dilemmaerne og han bevæger sig hele tiden på kanten, filmen blev bedre og bedre, vi kunne både grine og trække på smilebåndene, brusebads scenerne var meget geniale og skøre. Dejlige billeder fra Rom.
Jeg var inde og se filmen igår.
Jeg synes at det var en dejlig lun film.
Jeg hyggede mig gevaldigt.
Som en let pastaret.
Vel tillavet og vel smagende.
Allen når han er bedst. Intelligent underholdning, en dejlig kopntrst til alle de forudsigelige actionfilm biograferne ellers bugner af. En skøn film man bliver glad af :)
... jeg var altså underholdt hele vejen igennem. Det manglende fokus gav sig nok mest udslag i - for mig - hvordan trådene blev afsluttet/samlet til sidst i filmen.
Jeg vil gerne anbefale den til alle med hang til skæve, romantiske film, der også hylder storbyens små tilfældigher og alskens forskellige personligheder.
Bruger anmeldelser (34)
Skriv din egen anmeldelse