Cookie- og Privatlivspolitik

To dage, en nat

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen fortælles i et roligt tempo og har en gennemgående sørgmodig stemning. Den rummer dog flere følelsesladede scener - bl.a. adskillige, hvor en kvinde græder. Vi ser en mand gribe en kvinde i armen og tale hårdt til hende, mennesker skændes, så de næste kommer i håndgemæng, og i en scene slår en yngre mand i vrede en ældre og en kvinde, så de falder om. Da volden er kortvarig og ikke udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
18.09.2014
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Deux jours, une nuit
|

Filmen 'To dage, en nat' handler om Sandra, der har mistet sit arbejde. Men der findes stadig én mulighed for at få det tilbage. Hvis hendes tidligere kolleger vil sige nej til den bonus, de er blevet stillet i udsigt, er der penge nok til at bevare hendes job.

Den handlekraftige kvinde har nu to dage og én nat til at tale sin sag og overbevise sine kolleger om at vælge solidariteten fremfor den tiltrængte økonomiske håndsrækning, som de alle har kæmpet hårdt for at modtage. Med ryggen mod muren begynder Sandra at stemme dørklokker hos virksomhedens medarbejdere. 

De belgiske Dardennebrødre er indbegrebet af moderne, europæisk realisme med deres tørt iagttagende film, der har vundet talrige priser verden over. Deres seneste film fik premiere på årets filmfestival i Cannes, hvor de tidligere har vundet Guldpalmen for ’Rosetta’ (1999) og ’Barnet’ (2005). 

Hovedrollen spilles af Marion Cotillard (Smagen af rust og ben), som er blevet rost til skyerne for sit portræt af den desperate og målrettede Sandra, der på sin egen måde forsøger at komme igennem et Europa i krise.(copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (30 votes)
4.8
4.7

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] Cotillards fnugfrie kraftpræstation og Dardenne-brødrenes enkle og overbevisende fortælling [...] er filmkunst om tiden, til tiden." (Jesper Eising)

  • BT

    "'To dage, én nat' er et stykke solidt europæisk arbejder-drama, som er umådelig vedkommende midt i en finanskrise, der især har ramt menig mand og kvinde på både økonomi og værdighed." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Det er ganske enkelt mesterligt gjort, og et befriende bevis på, at man sagtens kan lave stor filmkunst med små virkemidler. Burde være fast pensum på filmskoler verden over." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] filmen har et effektivt drive i Sandras rundrejse, og at den franske stjerne Marion Cotillard får skabt et utrolig troværdigt billede af en kvinde, der hele tiden er lige ved at knække sammen, men alligevel insisterer på ikke at lade verden slutte omkring hende." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Ikke nogen lang, men en langtrukken film - også fordi man ved, at et eller andet må der ske, historien kan ikke bare give slip på sin hovedperson i frit fald." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Cotillard er den første stjerneskuespiller, Dardennerne har castet, men hun spiller så nedtonet, at man glemmer, at man kender hende [...]." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Dardenne-brødrene havde mere visuel intensitet i tidlige film som 'Rosetta' og 'Le Fils'. Til gengæld er der nu flere farver i psykologien. Realismen er blevet en filosofi. Se filmen som en kommentar til dagens politiske økonomi. Eller bare for menneskets skyld." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Uanset om man er til fransktalende film eller ej, så er der to ting, som man ikke kan komme uden om med Two Days, One Night:

For det første spiller Marion Cotillard fremragende og fuldstændig overbevisende.

Og for det andet så tvinger filmen dig til at tage personlig standpunkt mht. hvad du ville gøre i Sandras situation, og hvad du ville vælge, hvis du var i hendes kollegaers sted. Det er således meget svært ikke at blive følelsesmæssigt engageret, hvilket er et stort plus for filmen.

Jeg blev i hvert fald godt og grundigt gal i skralden over den samling af asociale egoister, som Sandra har som kollegaer. De har valget mellem en bonus på 1.000 euro eller at få Sandra fyret. Og vi snakker ikke om folk der lever på gaden og sulter. Nej, der er tale om folk i den nedre middelklasse med både hus og bil. Folk som hellere vil sende en kollega ud i arbejdsløshed end at undvære en terrasse til huset. Uanset om 1.000 euro for dem kan være både en halv eller hel månedsløn, så er det her altså ikke et dilemma. Det er ren og skær egoisme! Man sparker ikke på en person, der ligger ned. Uanset hvor meget man selv kunne bruge nogle ekstra penge.

Så når en som jeg, der selv er højreorienteret liberalist, synes personerne agerer asocialt og egoistisk, så er vi ude i noget ekstremt. Herligt med en film der kan få dig op af stolen, engagere dig og få dig til at tage stilling.

Når jeg vælger kun at give den 4 stjerner, er det fordi den er lige lovlig ensformig i opbygningen. Der er 16 kollegaer, der skal tales med. Og det er ligesom det filmen går med. Én efter én. Og det er også rimelig oplagt og forudsigeligt, hvad den vil ende med.

Til gengæld bliver man undervejs belønnet med nogle ganske rørende scener. Som da Sandra efter et par nederlag skal ud og tale med en gut, der er foldboldtræner. Så kommer denne macho-agtige fyr gående hen imod hende - og reagerer bare lige modsat af, hvad man kunne forvente. Fantastisk scene.

Erik F

Forestil dig, at du får valget mellem enten en personlig bonus på 1000 Euro (godt 7000 kr), eller at du afværger at en sygemeldt kollega bliver fyret ved at give afkald på din bonus. Ikke noget nemt valg, men ikke desto mindre er det det valg filmens hovedperson udsætter sine kollegaer for, da hun weekenden før afstemningen på arbejdspladsen, går rundt og stemmer dørklokker.

Vi er i Frankrig, hvor finanskrisen stadig gør rigtig nas. Arbejdsløsheden er tårnhøj, og de, der er så heldige at have et job, er hunderædde for at miste det. Det er kort skitseret temaet i den nye film af de 2 belgiske brødre Jean-Pierre og Luc Dardenne. Brødrene Dardenne er kendt for en særlig belgisk afart af socialrealismen, der på mange måder minder om den britiske, som vi kender fra instruktører som fx. Ken Loach - og så alligevel ikke. Med film som "Sønnen", "Barnet" og "Drengen med cyklen" har brødrene skabt helt deres egen stil. Deres film handler også om dem, der befinder sig nederst i samfundet, men de gør det på en mere subtil og mindre bombastisk og klassebevidst måde end de britiske instruktører.

Filmens hovedperson, Sandra, har været sygemeldt i en længere periode. Hun er stadig tyndhudet og selvværdet er helt i bund efter en alvorlig depression, men lægerne har erklæret hende rask, og hun skal nu tilbage til jobbet. Desværre viser det sig, at hendes arbejdsgiver har øjnet chancen for at slippe af med hende og i stedet effektivisere. En kollega og god veninde får dog arrangeret en afstemning på arbejdspladsen, for at de andre ansatte kan give deres besyv med. Skal de have bonus eller skal Sandra fyres?
Der er meget på spil for Sandras lille familie med mand og to mindre børn, for mister familien den ene indtægt, må den opgive rækkehuset og vende tilbage til det sociale boligbyggeri. Sandra overvinder derfor sin stolthed, og indvilliger i at tage rundt til kollegaerne, for at bede dem give afkald på deres bonus.
Selv om ægtemanden er med på sidelinjen med såvel moralsk opbakning som kærlige kram, er opgaven langt fra nem. Mange er positive, og vil gerne udvise solidaritet med deres kollega, men bonussen er svær at sige nej til, især når man i forvejen hænger med en vis legemsdel i vandskorpen. Enkelte reagerer aggressivt, nogle endda voldeligt og flere gange er Sandra ved at give op. Undervejs sker der nogle dramatiske hændelser, og slutningen er helt uforudsigelig - mere røber jeg ikke!

Hovedrollen som Sandra spilles af Marion Cotillard, som mange sikkert husker fra "Smagen af rust og ben". Igen yder hun en toppræstation. Fordi hendes mimik og kropsholdning er så overbevisende, kan man som som tilskuer næsten ikke undgå at leve sig ind i hendes svære dilemma, og i de følelsesmæssige op- og nedture, hun oplever på den tunge vej hen til hver og én af kollegaerne.

5 store stjerner til "To dage, én nat"

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.