Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Witch

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
04.05.2017
| |
1 time 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
The VVitch: A New-England Folktale
|

Gyserfilmen 'The Witch' handler om en familie i 1600-tallets New England.

Skovhuggeren William, hans kone Kathrine og deres fem børn er faldet i unåde og er blevet udstødt fra landsbyen. Efter at være blevet tvunget til at prøve lykken i det ukendte vildnæs, har familien slået sig ned nær en skov.

Pludselig en dag forsvinder den nyfødte Sam foran næsen af teenagedatteren Thomasin. En ulvs værk eller er det måske én af de hekse, som ifølge rygterne holder til i skovens mørke, der har taget babyen?

Paranoiaen tiltager gradvis hos den desperate familie, da også sønnen Caleb forsvinder sporløst, og det unge tvillingepar begynder at beskylde Thomasin for at være heksen bag. 

'The Witch' vækker med sin djævle-tematik og knugende portræt af en familie i opløsning mindelser om film som The Exorcist og Antichrist.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (59 votes)
4.8
5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en film, der kan ses uden fortolkningsbriller. Fordi den er så suverænt fortalt. Og så ladet med atmosfære. Det her spøgelsesagtige stof, kun store instruktører kan skabe og indfange." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Filmens intense stemning smitter af. Og ligesom for de medvirkende kan man som tilskuer snart ikke kende forskel på indbildt frygt og skræmmende virkelighed." (Henning Høeg)

  • Politiken

    "... billederne, atmosfæren, spillet og ikke mindst dialogens usandsynligt troværdige dynamik gør 'The Witch' til en periodefilm, man vil huske for dens helt særlige dystre realisme." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ses i biffen, skal film!

Jeg har ikke sagt at jeg gør det, men jeg overvejer det da!

Fedt at se en biograf der tager intiativ, ved at give de oversete film en chance for at brilliere i deres bif (lagde mærke til at 'Ex Machina' også fik muligheden sidste år). Jeg har allerede set 'The VVitch' (ubehageligt god våddrøm for en gyserfan og en fremragende 5-stjernet oplevelse hvis du bare gerne vil rammes af psykose), men jeg ville da hellere end gerne gense den, hvis muligheden lå på det store lærred.

Tupannaq

Væmmelig fortælling om en familie der tog deres religion lidt for alvorligt. Så alvorligt at de ikke bemærkede den rigtige fjende. Man får svært ved ikke at lade sig skræmmes af "Goats" og derfor er den yderst fantastisk af en gyser at være. Gå ikke glip af den. Mesterværk.

S. Rico

Når Ekko giver en gyser 6 stjerner og beskriver den som en blanding af Trier og Kubrick, så bliver jeg simpelt hen nød til at se den. Jeg satte filmen på i et helt mørklagt lokale, skruede godt op for lyden og satte mig til at se den mutters alene. Så alle faktorer var til stede til et godt krybende gys.

En fattig familie bliver forvist fra kirkefællesskabet i en fort-agtig plantage ude in the middle of nowhere i det gamle New England. De bygger så en lille husmandsgård op på kanten til en skov, og det ser ud til at de trives ok i starten. Filmen skildrer på fortrinlig vis det meget hårde og ekstremt religiøse liv. Det har bestemt ikke været nogen dans på roser at skulle klare sig på egen hånd i 1600-tallet.

Det går hurtigt op for os, at det er familiens ældste barn, pigen Thomasin, der er hovedpersonen. Hun er sympatisk, men der er også et eller andet mystisk over hende. Scenen er dermed sat for en rigtig god gyser. En perfekt stemningsfuld setting og nogle karakterer, som man gerne vil heppe på - og som på én gang forekommer skrøbelige og lidt farlige.

Men uha, så går det galt allerede meget tidligt. Deres mindste barn bliver bortført under mystiske omstændigheder. Men i stedet for at lade det være op til publikums fantasi, hvad der er skete, så skal vi absolut se en vaskeægte levende heks udføre et makabert ritual. Sådan som det er skildret, er det meget svært at bortforklare det som noget, der måske bare foregår inde i hovedet hos en af hovedpersonernes. Og det gør pludselig filmen ret corny og plat i mine øjne. For det passer lige som ikke rigtig til filmens stil at udpensle tingene.

The Witch kunne måske have været uhyggelig, hvis man havde holdt sig til ”less is more” filosofien. Det kunne have været en glimrende skildring af den hekse-paranoia, der var udbredt i en tid, hvor alt der ikke kunne forklares blev stemplet som ugudeligt og ondt. Men eftersom der tilsyneladende ER rigtige hekse til i historien, så mister The Witch sit budskab og bliver i stedet bare en filmatisering af noget gammelt overtro.

bowtiesailor

Fremragende film med især stærke skuespils præstationer. Det tætte kristne familiebånd der flås i og "måske" forgår det? Uhyggelig, smuk og sanselig på en gang.
Når filmen er set køre den stadig og måske ser du noget i mørket, når lyset er slukket -noget ækelt eller smukt, måske begge dele?

GiwizZeni

Hvad gør en film uhyggelig? Svaret på det spørgsmål er lige så forskelligt som hvad der gør en film sjov. Humor er meget forskellig og det har vi almindeligvis forståelse for. Men hvad så når det handler om gysere? Når man læser anmeldelser her inde kan en anmelde en film med ordene: ’Den mest uhyggelige film jeg nogensinde har set’, imens andre var ved at falde i søvn over samme film og opfordre andre til at gå i en stor bue udenom denne film. ’The Witch’ er i den grad en ”gyser” der deler vandene. Læser man bruger anmeldelser af denne film på iMDB er det enten 10/10 eller 1/10 stjerner. Der er nærmest ingen midt i mellem. At en film kan dele folk op i to så forskellige lejrer gør den i sig selv interessant, men der er heldigvis meget mere at sige om den.

’The VVitch: A New-England Folktale’ – som originaltitlen lyder – er instruktørdebut’en for Robert Eggers, som også selv har researchet og skrevet historien. Den har været omgivet af en vældig ’buzz’ siden sin verdenspremiere på Sundance i 2015, hvor den indbragte Eggers prisen for bedste instruktion. Den megen omtale i udlandet, førte herhjemme ikke til andet end at mange tryglede biografdistributørerne om at sætte den op i danske biografer. Men nej, imens filmen har gået sin sejrsgang i udlandet, har danske filmkøbmænd snorksovet og det endte med at ’The Witch’ kun blev forpremierefilm for CPH-PIX16. Én forvisning i hele landet, for en tætpakket sal 1 i Empire Bio. (De måtte endda flytte filmen fra sal 3 og ind i den store, pga. den store efterspørgsel.) Hvor trist at flere ikke fik oplevelsen, at se denne yderst bemærkelsesværdige film på det store lærred.

Plottet er lige så enkelt som det er originalt. En familie af nybyggere i 1600-tallets New-England ekskluderes af deres kirke og landsbysamfund og sendes bort for at klare sig alene i vildmarken. Tilværelsen er hård og krævende af alle i familien. En dag da den ældste pige i familien Thomasin passer den næsten nyfødte ”forsvinder” barnet pludseligt. Det er et hårdt slag for alle i familien, men det er kun starten på en række mere eller mindre unaturlige hændelser, der puster til overtroen og sætter familiebåndene på prøve. Hvorfor sker alle disse ting? Er det Guds straf? Er der en heks i blandt os? I fortvivlelse bliver hele familiens tro sat på prøve, alle mistænker alle og mareridt og hverdag smelter langsomt sammen. Det er så enkel en præmis, men enderesultatet dog så komplekst. Det er som to handlingstråde der filmen igennem væves sammen. En ydre historie med overnaturlige undertoner. Er der en heks i skoven, som har kidnappet spædbarnet eller er det bare det sørgende menneskes måde at prøve at finde en forklaring på det uforklarlige? Dernæst den indre og mindst lige så uhyggelige historie, om den noget mere jordnære form for frygt der opstår, når en familie vender sig imod hinanden og går i opløsning. Det er utrolig effektivt skruet sammen, for de to sideløbende narrativ flettes sømfrit sammen til et hele filmen igennem. Den ene historie overskygger ikke den anden og de ender med at understøtte hinanden og blive et. Dette fører til at man som tilskuer hele tiden kan sætte spørgsmålstegn ved hvad man ser. Er det virkelighed eller er det hvad en paranoid og overtroisk familie tolker som virkelighed?

Tidsbilledet er flot genskabt, med stor fokus på en dialog der meget beskrivende rammer perioden. Jeg glædede mig i hvert fald over underteksterne, for ellers tror jeg at mange detaljer i dialogen havde gået min næse forbi. Mest bemærkelsesværdigt er den lille gruppe skuespillere der udgør vores hårdt prøvede familie. Alle rammer i den grad plet med deres rolle, men især børnene gør det imponerende godt. Det er flere år siden at jeg har set barneskuespillere gøre det så godt, som Anya Taylor-Joy i hovedrollen og Harvey Scrimshaw som familiens ældste dreng.

De negative røster iblandt iMDB’s brugere påpeger næsten alle de samme forbehold. ”Filmen er kedelig”, ”der sker ikke noget” eller ”den er mærkelig”. De kunne i virkeligheden alle samles i ét udsagn: ”Dette var ikke den type gyserfilm jeg er vant til eller havde regnet med, så jeg forstod ikke rigtigt hvad der foregik”. Jeg kan på sin vis godt forstå dem, for ’The Witch’ er bestemt ikke som gysere er flest. Så hvis man er mest til ’cheap thrills’ og mekaniske ”stille, stille, stille, BØØHHH!!!-jumpscares”, så går man forgæves her, for her er det næsten udelukkende den langsomt snigende og nærmest lammende atmosfære af ubehag og uro. Det er i den grad en af de såkaldte ’slow-burn’ gysere, for den har modet til at tage sig god tid til at sætte scenen og give os et billede af den meget anderledes tilværelse i 1630’ernes New-England. Stemningen af tåge, dis, mudder og kold fugtig mark og skov nærmest driver af filmen, med sine monochrome grå og gråbrune billeder. Lyddesignet er enkelt og effektivt. Der er ikke lagt en masse smarte effekter på, alt er holdt realistisk i forhold til tidsperioden og billederne. Filmens score af Mark Korven er til gengæld meget nærværende og nervepirrende og giver billederne en overnaturlig stemning med sin brug af nogle meget specielle korarrangementer.

Filmens meget enkle præmis giver også både tid og plads til en historie med rum for fortolkninger, igennem en stærkt symbolladet billedside. Familien der smides ud af ”Edens Have” og ud til vildnissets tjørne og tidsler. Familiens medlemmer der hver især kæmper med deres dæmoner eller forkerte og syndige karaktertræk. Længslen efter æbletræet langt inde i den mørke skov. Familiens ældste børns begyndende pubertet og spirende seksualitet. For ikke at tale om gårdens djævelske sorte gedebuk Black Philip, der måske påvirker familiens tvillinger på måder vi ikke forstår. ’The Witch’ er i det hele taget en film der belønner dig i forhold til hvad du tager med ind til den. Placeringen af handlingen i 1600-tallet åbner op for spørgsmål om (kristen)tro kontra overtro og animisme. Det er en historie om frygten for alt det der ligger udenfor vores forståelse eller begrebsverden, om at leve med begreber som synd, skyld og skam så tæt inde på livet, at det bliver en besættelse i sig selv. Om faren for at projicerer sin egen personlige frygt over på sine omgivelser og nærmeste og på den måde blive skyld i en atmosfære af hemmeligheder, løgne, mistro og fjendskab – og i sidste ende skabe en selvopfyldende profeti.

Er man træt af klichétunge samlebånds-gysere, eller har man i det mindste mod på at prøve noget nyt indenfor denne genre, så er ’The Witch’ i den grad en oplevelse. Det er ikke gyseren for teenagerpublikummet, dertil er den alt for intelligent og alvorlig. Man kan måske endda diskutere, om det er en gyser i genrens bredeste betydning. Den ligner med garanti ikke noget du har set før og er en film der bliver hængende i sindet længe. Det er en velresearchet og gennemarbejdet psykologisk thriller. Glem alt om ’Blair Witch’ for der er kun en heks eller rettere en virkelig nyskabende og original heksefilm - New-England fortællingen om ’The Witch’.

Førstevælger

Værste film jeg længe har set.....

Jørenuser/447494

En lidt klichefyldt fortælling, som bliver præsenteret originalt og uforudsigeligt, med stærke skuespilspræstationer, og en visuel stil der nærmere er arthouse en lowbudget horror. Når mainstream ikke længere kan levere effektiv horror er det godt undergrunden kan.

André

Har lige set den til eftermiddag, og den kan godt anbefales. Den er faktisk rigtig go

Duncanuser/203133

really hoping this comes to Denmark --- reminds me a bit in the look of Ben Wheatley's A Field in England. I loved the good horror films -- kill list, field in england and this looks like it has that same understated tone.

DJN

hørt noget endnu??

Den har 89% på Rottentomatoes.

KOM NU IND I KAMPEN, DK!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.