I 'New Moon' er Kristen Stewart og Robert Pattison tilbage som Bella Swan og Edward Cullen i fortsættelsen til 'Twilight'.
Bella er knust over sin vampyrkæreste Edwards pludselige forsvinden, men hun finder snart støtte i sit spirende venskab med den uimodståelige Jacob Black, der viser sig at være en varulv.
Pludselig finder hun sig draget ind i en verden af varulve, vampyrernes svorne dødsfjender, og hendes loyalitet bliver sat på en stærk prøve.
Stephenie Meyers næste roman er filmatiseret af Chris Weitz - instruktøren bag 'The Golden Compass' og 'About a Boy'.
Facebook
The Twilight Saga: New Moon får 5 stjerner af Anmelderen *****
New Moon er nummer 2 film i Twilight-serien, og jeg har både læst bogen og set filmen, og derfor mener jeg at jeg er i stand til at lave en god sammenligning mellem filmen og bogen. Først vil jeg gerne sige at filmen følger bogen utrolig godt, der er selvfølgelig nogle ting som varer længere tid i bogen end i filmen, og der er også et par småting som er ændret i filmen i forhold til i bogen. Men kun småting. New Moon som film synes jeg er rigtig god, det er trods alt her at varulvene træder ind på scenen, og det er også her at Edvard forlader Bella for at beskytte hende, og Bella udvikler et stærkt venskab til Jacob Black. Jeg kan godt lide udviklingen i historien, og det synes jeg de har været gode til at oversætte og tage med i filmen, historien er i rivende udvikling. De har også været gode til at fange stemningen i filmen, fra bogen i de forskellige scener, og så er det ekstremt fedt og godt lavet når Jacob Black og de andre Quileute-indianere forvandler sig til varulve. Det er rigtig godt lavet. Bortset fra et par enkelte langtrukne scener i filmen, synes jeg ellers filmen er rigtig god.
Bella Swan (Kristen Stewart) er sønderknust da hendes vampyr-kæreste Edward Cullen (Robert Pattinson) forlader hende. Der går et stykke tid, før hun begynder at se venner og bekendte igen, og være ovenpå igen. Det er først da hun begynder at se mere til Jacob Black (Taylor Lautner), at hun begynder at live op igen. Da Jacob viser sig at være en varulv, sættes Bellas loyalitet og venskab til Jacob på en hård prøve, og Bella finder ud af at hun lever i en verden hvor hemmeligheder og livsfare er hverdag. Vampyren Victoria spøger stadig i baggrunden, da hun stadig gerne vil have hævn over Bella, for hendes mage James. Bella gør hvad hun kan, for at balancere mellem den hverdag hun har, og de stadig voksende varme følelser, som Jacob har for hende. Da et uventet besøg tvinger hende til at rejse til Italien, er hun nød til at grave alle sine følelser for Edward frem igen, for at redde hans liv. Samtidig er Bellas eget liv i fare, og nu bliver der sat en deadline på for hvornår Bella skal forvandles, til en vampyr.
Bogen i sig selv er god synes jeg, der er en del scener i den som er en del langtrukne, men jeg kan stadig godt lide selve historien i bogen og helheden. Filmen bærer præg af samme karakterer, stemningen fra bogen er helt sikkert at finde i filmen, og jeg synes generelt at filmen er rigtig god. Handlingen og historien i filmen er godt sammensat, og scenerne skifter i et godt, koncentreret, roligt og til tider hæsblæsende tempo. Dette gør at rytmen generelt i filmen er god, man kan følge med 100% i hvad der sker, uden at man keder sig undervejs. Hvis man har tygget sig igennem bogen: New Moon, og man godt kunne lide den, så vil man også kunne lide filmen, for filmen er en rigtig god filmatisering af bogen. Skuespillerne spiller godt, og jeg synes stadig at Kristen Stewart og Robert Pattinson gør det godt som Bella og Edward. Jeg synes også Taylor Lautner gør det godt som Jacob Black. Det gør de meget godt synes jeg. Jeg synes helt klart at udviklingen i historien gør, at New Moon er et hak bedre end den første Twilight-film. Der sker ligesom mere i New Moon, der dukker flere elementer op i denne her fortsættelse, som gør at historien og filmen generelt bare er mere interessant og spændende.
Denne film er meget langtrukken under Edwards forsvinden, præcis ligesom bogen. Man skal have tålmodighed for at kæmpe sig igennem den.
Alle jer der sidder derude og synes denne film er god og mener det er en fantastisk kærlighedshistorie: tag jer sammen.
Se nogle kvalitetsfilm i stedet.
Intet mindre end ordet fantastisk kan beskrive denne film! Jeg har elsket alle filmene fra Twilight sagaen men det er helt klart en fordel at have læst bøgerne da mange vigtige detaljer fra bøgerne ikke fremgår i filmene.
Jeg syntes at denne film/ den sidste i rækken var fantastisk og var forbi ligeså hurtigt som den startede, man blev virkelig revet med i filmen! Jeg har været inde og se den 3 gange, dte må sige lidt om det. :D
Vidunderlig!!!♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥
Bruger anmeldelser (1437)
Skriv din egen anmeldelse