Cookie- og Privatlivspolitik

The Tree of Life

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
19.05.2011
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Tree of Life
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|
Billetter

I dramaet 'The Tree of Life' følger vi den 11-årige Jack, der som sin mor har en stærk sjæl med stort overskud af kærlighed og nåde, mens hans far forsøger lære ham livets mere barske side.

Jack forsøger at balancere mellem de to forældres tilgang til livet, men mister for alvor balancen, da han første gang bliver ramt af sygdom, lidelse og død.

Hans tidligere så sorgløse verden er nu én stor labyrint, og det fortsætter langt op i livet. Som voksen er han en fortabt sjæl, der forsøger at finde fodfæste i en verden, som ændrer sig konstant.

Stille og roligt finder Jack sit ståsted i livet og formår at tilgive sin far og ikke mindst tage de første forsigtige skridt ud i en verden fyldt med håb og lykke.

'The Tree of Life' er med Brad Pitt og Sean Penn. Terrence Malick ('Badlands', 'The Thin Red Line') instruerer.

Filmen er vinder af De Gyldne Palmer 2011.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (412 votes)
3.7
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Malick syrer mere og mere ud på sine gamle dage. Er det guddommeligt eller gebrækkeligt? Mest det første. 'Tree of Life' er dog trods alt for skødesløs og søgende til at stå som den geniale instruktørs hovedværk." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... en stor æstetisk oplevelse, men snubler over den egentlige historie..." (Birgitte Grue)

  • Jyllands-Posten

    "... en både mesterlig og sine steder ujævn film, som man ikke kan undgå at blive betaget af." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... både en bevægende film og en svimlende rejse i tid og rum ... billedsiden [er] regulær visionær. ... en film, man aldrig har set magen til." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Først og sidst er The Tree of Life bevægende, så i store træk lykkes den mystiske gestus." (Bo Green Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "... den mest ambitiøse film, du nogen sinde har oplevet. ... for alle med et pivåbent sanseapparat er det umuligt ikke at blive grebet og blæst bagover af en filmmager, der ikke blot vil, men kan alt. Malicks sans for billeder, lyd og musik er ren magi." (Peter Albrechtsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pia P.

Meget langtrukken

CHILIuser/413477

Den værste film nogensinde - første gang i mit liv jeg er gået midt i en film! Eneste glædelig var, at jeg ikke selv havde betalt for billetten!

Tina

-er den rette betegnelse for denne film. Det resumé, jeg læste, nævnte overhovedet ikke den sansende side af filmen. Det antydede et konkret handlingsforløb, som ikke er der, men mangler både at indlede og at afslutte påbegyndte handlingsforløb, der bare bliver "glemt".
Stor film, ikke storfilm, men stor af og rig på sanseindtryk. Flotte natursekvenser bruges som metaforer på livet i en 50'er-familie, specielt en drengs forhold til sin far. Nogle gange svært at se sammenhængen, andre gange ikke. Lidt lang til sidst. Undervejs sad jeg og håbede på, der kom flere lange natursekvenser, for de var så flotte, så flotte. Jeg havde ingen forventninger til filmen og var hverken skuffet eller imponeret bagefter, men jeg har set en anderledes film og er en god oplevelse rigere.

tranekjer

Jeg er ikke en af de mange, som fanatisk har fulgt Terrence Malicks karriere. Jeg så The Thin Red Line i sin tid, og være vældig skuffet. Men jeg så den med forkerte forventninger. Jeg forventede en krigsfilm, og havde derfor morderligt svært ved at forholde mig til hovedpersonens oplevelse af den sansebombardement, der møder ham i Guadalcanals natur.
Min kone spurgte inden Tree Of Life, hvad det var for en slags film. Og at dømme ud fra trailere, kunne den gå i alle retninger. Så jeg helgarderede mig, og sagde: "Den handler om alt". Og det skulle vise sig at være en ganske rammende beskrivelse. Hele barndommens magi, konflikter, de voksnes stræben efter succes, og deres endelige erkendelse af, at det er de basale ting i livet, som tæller, blandes med universets opståen. Begreber som kærlighed, nåde, liv og død, blandes på ubegribelig smuk vis med Terrence Malicks sikre hånd, sindrige sans for detaljens vigtighed, til en af de dybeste, mest skarpe, sanselige og vigtige film jeg nogensinde har set.
Det er på samme tid en stilfærdig, og alligevel ufatteligt larmende film. Publikum hives fra ekstrem mikro til ultra-makro, fra bladets skønhed, til universets enorme vidder. Man forbløffes.

Hannah

Om end man bliver fanget af historien eller ej, tror jeg alle har siddet tilbage med en følelse. Betagelse, frustration, undren eller noget helt fjerde. Og det er netop dét, der gør denne film så smuk, synes jeg.
Den er indbegrebet af kunst og en ganske særlig filmperle; her får vi ikke alting serveret i en eksplosion af Hollywood-effekter og letpåklædte damer. Der er rent faktisk en mulighed for en individuel og suverænt subjektiv kunstoplevelse. Og er det ikke netop dét, der definere kunst? At det er op til øjet, der ser, ørene, der hører og sjælen, der ånder.
Denne formår, modsat mange andre filmproduktioner, virkelig at frembringe noget hos samtlige tilskuere. Noget dybere.
Hatten af for alternativ filmkunst.

Lucidia

Jeg forstår ikke at denne film er blevet rost til skyerne. Den vakte ingen begejstring eller medlevelse hos mig.
Ligegyldig, unødvendig, prætentiøs!!!!

Karinauser/411871

Jeg havde ingen forventninger til denne film. Anede ikke hvad den handlede om, da jeg tog ind for at se den, men må indrømme, at det er heller ikke en film for mig!

Billederne er mega flotte, den måde filmen er blevet filmet på, er mega flot ingen tvivl om det! Selve handlingen har et godt budskab, en far som er alt for streng overfor sine børn, fordi han ikke har det godt med sig selv, men den går hen og bliver mega dårlig ved, at der er alt for lidt handling i den, og alt for mange billeder i for lang tid i træk! Du fik heller ikke sat hele puslespillet sammen, for du får aldrig at vide hvad deres søn døde af!

Jeg kedede mig lidt og var også tæt på at gå, men gav den en chance!
Men jeg vil ikke anbefale andre at se den i biografen, den er alt for dyr - se den hjemme i stuen!

Russeluser/205095

Jeg vil give anmelderne ret når de siger at lyd og billede er ganske fine. De spiller godt sammen. Jeg er meget imponeret over den måde instruktøren i starten af filmen sætter musik på billederne. Men der hører de positive ord også op. Filmen er temmelig prætentiøs, og stiller lommefilosofiske betragtninger op, som om han har opfundet den dybe tallerken. Selvom man går ind til filmen med et åbent sind, så kan man før eller siden ikke undgå at lukke ned for sanserne når den ene ligegyldige "kommentar"/følelsesudbrud efter den anden dukker op på lærredet i en lind strøm, der simpelt hen gør at man længes efter noget afveksling - der simpelt hen aldrig dukker op. Filmen synes at være et udtryk for en forvirrets mands tanker om dette og hint, sat sammen i et billedmæssigt (godt nok til tider flot) miskmask a ligegyldgt portrætteret ting.

Luluuser/929514

Måske skulle i overveje så at gå ind og se en film som kung fu panda i stedet.. da i tydeligvis ikke har forstand på filmkunst og hvad der er værd at se.. just saying..
Helt klart en film der skal ses!

mikkeluser/936928

Forstand på filmkunst? Filmkunst burde da være film som alle nyder godt af, og som man ikke behøver at være en fissefornem filmkunstner for at forstå! Jeg var en af de mange der tog en lur midt under filmen...!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.