Cookie- og Privatlivspolitik

The Tree of Life

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
19.05.2011
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Tree of Life
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|
Billetter

I dramaet 'The Tree of Life' følger vi den 11-årige Jack, der som sin mor har en stærk sjæl med stort overskud af kærlighed og nåde, mens hans far forsøger lære ham livets mere barske side.

Jack forsøger at balancere mellem de to forældres tilgang til livet, men mister for alvor balancen, da han første gang bliver ramt af sygdom, lidelse og død.

Hans tidligere så sorgløse verden er nu én stor labyrint, og det fortsætter langt op i livet. Som voksen er han en fortabt sjæl, der forsøger at finde fodfæste i en verden, som ændrer sig konstant.

Stille og roligt finder Jack sit ståsted i livet og formår at tilgive sin far og ikke mindst tage de første forsigtige skridt ud i en verden fyldt med håb og lykke.

'The Tree of Life' er med Brad Pitt og Sean Penn. Terrence Malick ('Badlands', 'The Thin Red Line') instruerer.

Filmen er vinder af De Gyldne Palmer 2011.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (412 votes)
3.7
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Malick syrer mere og mere ud på sine gamle dage. Er det guddommeligt eller gebrækkeligt? Mest det første. 'Tree of Life' er dog trods alt for skødesløs og søgende til at stå som den geniale instruktørs hovedværk." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... en stor æstetisk oplevelse, men snubler over den egentlige historie..." (Birgitte Grue)

  • Jyllands-Posten

    "... en både mesterlig og sine steder ujævn film, som man ikke kan undgå at blive betaget af." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... både en bevægende film og en svimlende rejse i tid og rum ... billedsiden [er] regulær visionær. ... en film, man aldrig har set magen til." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Først og sidst er The Tree of Life bevægende, så i store træk lykkes den mystiske gestus." (Bo Green Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "... den mest ambitiøse film, du nogen sinde har oplevet. ... for alle med et pivåbent sanseapparat er det umuligt ikke at blive grebet og blæst bagover af en filmmager, der ikke blot vil, men kan alt. Malicks sans for billeder, lyd og musik er ren magi." (Peter Albrechtsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Martin

Sjældent har jeg set en så uinspirerende og langtrukken film. Tænk at bruge så mange minutter på at se naturfilm uden nogen forklarlig relation til filmen.
Underligt filmen kan blive vuderet så højt. Det kan da kun være af de såkaldte kultur fise fornemme anmeldere, der anser almindelige film for folket som et slag under bæltestedet.
Den ene stjerne giver jeg filmen for skuespilpæstationerne
Den anden stjerne for underlægningsmusikken. Det var et smukt requim i den lange, afsluttende og intetsigende billedserie der holdt mig vågen

Nielsuser/660244

Filmen er på sit bedste meget stemningsfuld og i disse dele lykkedes det Malick at fremstille figurenes tanker perfekt selv uden dialogen.

Men i resten går den visuelle fortællestrukturen (som er den eneste fortællestruktur) enten for hurtig, for overfladisk eller for ufokuseret. Malick troede at han kunne klemme tre film sammen i en kage (en romantisk naturfilm, en socialrealistisk film om dødsfald i famillen og en film om vold i famillien set fra unge puritaneres synspunkt). Mindst 2 af disse kunne fungerer hver for sig, men sat sammen får det en smuk og følelsesmættet film til at virke fragmenteret og får resten af instruktionen til at se dovent og forhastet ud.

Der er meget potentiale i materialet, men der mangler en ordentlig fortæller struktur og sammenhæng. Kan KUN anbefales for de pæne billeder og de enkelte gode scener.

Jannicheuser/348832

Det var dog den værste film jeg nogensinde har set... Jeg troede på et tidspunkt at de havde sat en forkert film på, for det meste var noget underligt noget.... Man skulle tro det var en naturfilm man var gået ind til og man sad i planetariet...... Meget meget mærkelig fillm... Der var ikke rigtig nogen dialog i filmen blandt skuespillerne... Hele biografen den emnede af foragt for filmen.... Da den var færdig klappede folk og sad og grinte og sagde at det var en katastrofer film....

mortenuser/314586

Det er ikke en almindelig film.
Jeg synes ikke det er rigtigt at kalde det en amerikansk film. Og prætentiøs er den sgu heller ikke..
Jeg havde en god oplevelse.

Eric Poulsen

Især med tålmodigheden! Det er ærgeligt folk bare ikke forstår denne film!

Toruser/873478

Det handler ikke om ikke at forstå den, det handler om ikke kunne lide den måde budskabet bliver præsenteret på. Det kan man da ikke stille sig til dommer overfor. At sige at folk ikke forstår den, fordi de ikke er enige i egen holdning er ikke særlig troværdigt.

Toruser/873478

Lad mig starte med at sige at jeg røvkedede mig. Det er på ingen måde en biograf film, med mindre man kan Jobs bog fra ende til anden. Den handler i bund og grund om, at sætte sin ulykke lidt i perspektiv og se sit liv ud fra det faktum, at det er en så ubetydelig lille del, af den store og pragtfulde verden vi er en del af. Ulykke er en del af denne verden, og en del af livet. Lykke og ulykke går hånd i hånd, det er en film om modsætningernes afhængighed af hinanden, og livets storslåethed.

Men den er så kvalmende prætentiøs og forudsigeligt amerikansk præsenteret. Alt er flot og rigtig, og man fornemmer at man helst skal helst komme ud fra biografen med en følelse af, at man ikke har forstået livet og dets dybere mening. En religiøs prædken om hvordan vores storslåede verden egentlig hænger sammen. For halvdelen af publikum vil den fremstå som et fantastisk visuelt religiøst mesterværk, der beskriver livets dilemmaer på godt og ondt, den anden halvdel vil græmmes over de nærmest komiske animerede dinosaurer og handlingens tilsyneladende fravær til fordel for det nyreligiøse budskab. En over-intellektuel og selvsmagende film. Jeg læner mig primært mod det sidste.

Hvis du vil ind og se den, så læs først Jobs bog, og bid mærke i versene 38-41, hvor Gud viser verden frem for job.

tineuser/865726

Amerikansk selvhøjtidelighed når det er VÆRST. Filmen er banal, kedelig, langtrukken, banal, klicheagtig, fik jeg sagt BANAL?! Og så tilmed religiøs. Ak ak. Famile-drama klippet sammen med banale billeder af natur, og universet (for det kan jo ikke blive storslået nok) og så - tadaaaa- en dinosaur som står helt alene i en urskov og leder efter moar. No, I'm not kiddin' - Nu er du advaret.

Metteuser/588758

Mage til spild af tid og penge!

Michaeluser/602195

Ville hellere have taget den enorme opvask herhjemme end sidde i biografen. ALDRIG har man da set mage til dårlig film! SÅ meget i den film der bare IKKE giver mening!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.